Mødedato: 01.03.2005, kl. 15:00

Anlægsbevilling til Vanløse Skole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Anlægsbevilling til Vanløse Skole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005

 

 


J.nr. ØU 77/2005

 

21. Anlægsbevilling til Vanløse Skole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at      der gives anlægsbevilling på 7,8 mio. kr. til færdiggørelse af etape 1 af helhedsplanen for Vanløse Skole. Udgiften afholdes med 4,8 mio. kr. i 2005 og 3,0 mio. kr. i 2006. Der anvises dækning for beløbet på 4,8 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.03, rådighedsbeløb for folkeskoler. Beløbet på 3,0 mio. kr. anvises der dækning for på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 konto 3.01.03, rådighedsbeløb for folkeskoler

at  der gives anlægsbevilling på 2,4 mio. kr. til projektering af etape 4 af helhedsplanen for Vanløse Skole. Udgiften afholdes med 2,0 mio. kr. i 2005 og 0,4 mio. kr. i 2006. Af de 2,0 mio. kr. anvises der dækning for 1,6 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.03, rådighedsbeløb for folkeskoler og for 0,4 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.05.3, rådighedsbeløb for skolefritidsordninger (KKFO´er). Af de 0,4 mio. kr. anvises der dækning for 0,3 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 konto 3.01.03, rådighedsbeløb for folkeskoler og for 0,1 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2006 konto 3.05.3, rådighedsbeløb for skolefritidsordninger (KKFO´er)

at      der gives anlægsbevilling på 1,0 mio.  kr. til projektering af etape 2 og 3 af helhedsplanen for Vanløse Skole på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.03, rådighedsbeløb for folkeskoler

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2005

Indstillingen blev godkendt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen endnu ikke har et budget for 2006, men at udgifterne i 2006 forudsættes afholdt inden for det budget for 2006, som Borgerrepræsentationen beslutter."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Ifølge helhedsplanen fra 2001 udvides Vanløse Skole fra 2 til 3 spor med et 10. klassemiljø til 5 klasser og en KKFO med 7 grupper, hvori det eksisterende fritidshjem "Klitten" integreres. Helhedsplanbudgettet er på 80,7 mio. kr. inklusive udgifter til KKFO (index 104,4). Det er i foråret 2004 besluttet, at fritidshjemmet bevares som selvstændigt fritidshjem.

 

Den 16. juni 2004 behandlede Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstillingen om godkendelse af en revideret helhedsplan for Vanløse Skole (U103/04) inklusive forslag til besparelser på i alt 11,1 mio. kr. med henblik på at overholde den godkendte budgetramme. I første omgang valgte udvalget at godkende en besparelse på 4,9 mio. kr. ved at bevare "Klittens" nuværende, oprindelige fritidsbygning og integrerede 4 nye fritidshjemgrupper i den kommende sportshal på skolens grund.

 

Ved en fornyet behandling af sagen den 11. august 2004 (U103/04) godkendte Uddannelses- og Ungdomsudvalget den reviderede helhedsplan for Vanløse Skole inklusive yderligere besparelser på i alt 0,4 mio. kr. Hermed bortfaldt de øvrige foreslåede besparelser.

 

Lokalplanarbejdet i forbindelse med sportshalbyggeriet (4 etape af helhedsplanen) er igangsat sideløbende hermed, og lokalplanen forventes endeligt godkendt inden sommerferien 2005.

 

Nu søges om en anlægsbevilling til den resterende del af etape 1 (en række ombygninger på skolen, der ikke er omfattet af godkendelsen af lokalplanarbejdet, bl.a. flytning af Lego Dacta-lokaler, flytning af special- og sundhedscente r og forberedelse af lokaler til lærerværelsets flytning).

 

Samtidig søges af hensyn til byggeriets fremdrift og pladsgarantien på fritidshjemsområdet en anlægsbevilling til at gennemføre projekteringen af sportshalbyggeriet (etape 4) sideløbende med lokalplanprocessen med henblik på, at byggeriet af idrætshal m.m. kan påbegyndes efteråret 2005. Sportshallen opføres i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, der er medfinansierende.

 

Endelig søges der også af hensyn til byggeriets fremdrift om en anlægsbevilling til projektering af etape 2 og 3, som består af en række ombygninger på skolen, der er afhængig af lokalplanen bl.a. flytning af lærerværelser og faglokaler.

 

Projektet er omfattet af Børneplanens Udbygningsoversigt 2004-07.


 


Til top