Mødedato: 01.03.2005, kl. 15:00

Forslag til lokalplan haveforeningen "Rosenvang" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Forslag til lokalplan haveforeningen "Rosenvang" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005

 

 


J.nr. ØU 81/2005

 

17. Forslag til lokalplan haveforeningen "Rosenvang" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  forslag til lokalplan "Rosenvang" vedtages med henblik på offentliggørelse,

at  indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder,

at  vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling, et borgermøde i form af et orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  det til forslag til lokalplan "Rosenvang" hørende forslag til tillæg til kommuneplan 2001 vedtages med henblik på offentliggørelse,

at  indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder,

at  vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planforslagene, en lokal udstilling, et borgermøde i form af et orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2005

Anbefalet

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Planforslagene, der omfatter Andelsselskabet Rosenvangs område mellem Mørkhøjvej og Vestvolden, udarbejdes efter ønske fra foreningen med henblik på lovliggørelse af anvendelsen til helårsbeboelse af det eksisterende kolonihaveområde.

En del af området ligger inden for beskyttelseslinien for fortidsmindet Vestvolden.

Rosenvang, der har et grundareal på 1,8 ha og rummer 44 lodder næsten udelukkende med boliger, er et af de koloni­haveområder, som Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 20. november 2002 drøftede i forbindelse med en redegørelse om lovliggørelse af helårsbeboelse i en række kolonihaveområder i Københavns Kommune.

Lokalplanforslaget tager udgangspunkt i erfaringerne fra lokalplan nr. 361 "Bastiansminde", lokalplan nr. 364 "Grønrisvej" for haveforeningen "Ny Kongens Enghave", og lokalplan nr. 369 "Elmebo" samt lokalplanforslagene for "Elmegården" og Engvej". Forslaget er tilpasset de konkrete forhold i Rosenvang, herunder beliggenheden umiddelbart op til Vestvolden.

Andelsselskabet Rosenvang har fået udarbejdet en brandsikringsplan, som forvaltningen har principgodkendt, og brandsikringen kan dermed igangsættes.

Det foreliggende lokalplanforslag, der i det væsentlige er tiltrådt af foreningens bestyrelse, aflyser ved den endelige vedtagelse den tinglyste meddelelse af 26. august 1927, der fastlægger området til sommerophold, og skaber det planmæssige grundlag for en anvendelse til helårsboliger.

Der må opføres én beboelsesbygning med én bolig på hver lod, og bebyggelsesprocenten må i princippet ikke overstige 30. For lodder over 400 m² må etagearealet dog ikke overstige 120 m², og for lodder mindre end 267 m2 må bebyggelsens etageareal være op til 80 m2. I dag er den gennemsnitlige bebyggelsesprocent på den enkelte lod ca. 20. Langs de relativt smalle adgangsveje fastlægges der bebyggelses­regule­ren­de byggelinier for at opretholde det grønne præg. Bestemmelserne gæl­der ved nybyggeri, mens lovliggørelse af eksisterende bebyggelse skal finde sted i forhold til den på opførelsestidspunktet gældende byggelov­giv­ning.

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med rammebestem­mel­serne i Kommuneplan 2001, hvorfor der er udarbejdet kommuneplantillæg.


 


Til top