Renovering af Legeplads mellem Rørsangervej og Nattergalevej (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Renovering af Legeplads mellem Rørsangervej og Nattergalevej (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005
J.nr. ØU 68/2005
14. Renovering af Legeplads mellem Rørsangervej og Nattergalevej (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen,
at legepladsen mellem Rørsangervej og Nattergalevej beliggende i Kvarterløft Nordvest renoveres og udbygges som beskrevet i nærværende indstilling så den kan bruges af kvarterets børn og unge.
at der overføres 700.000 kr. fra funktion 0.21.1 (Drift, Park og Legepladser) i 2004 til Vej & Parks Anlægsramme konto 0.21.3 (Parker og Legepladser),
at der overføres 446.000 kr. i 2004 fra Plan &
Arkitektur af tilskudsdeklarationsmidlerne til Vej & Parks Anlægsramme konto 0.21.3 (Parker og legepladser),
at Økonomiforvaltningen
afholder udgifter for kr. 1,7 mio. under Økonomiudvalgets budget, bevilling Kvarterløft
funktion 0.15.3 (Kvarterløft Nordvest),
at der
gives en anlægsbevilling på 1.146.000 mio. kr. til gennemførelse af projektet
og der anvises dækning herfor på konto 0.21.3 (Parker og Legepladser), udformet
som en udgiftsbevilling på 4.646.000 kr. og en indtægtsbevilling på 3,5 mio.
kr. (Byudviklingspuljen og Økonomiforvaltningen).
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2005
Anbefalet,
at legepladsen mellem Rørsangervej og Nattergalevej beliggende i Kvarterløft Nordvest renoveres og udbygges som beskrevet i nærværende indstilling så den kan bruges af kvarterets børn og unge.
at Økonomiforvaltningen
afholder udgifter for kr. 1,7 mio. under Økonomiudvalgets budget, bevilling Kvarterløft
funktion 0.15.3 (Kvarterløft Nordvest),
at der gives en anlægsbevilling på 1.146.000
kr. til gennemførelse af projektet og der anvises dækning herfor på konto
0.21.3 (Parker og Legepladser), udformet som en udgiftsbevilling på 4.646.000
kr. og en indtægtsbevilling på 3,5 mio. kr. (Byudviklingspuljen og
Økonomiforvaltningen), under forudsætning af, at 1.146.000 kr. overføres mellem
2004 og 2005.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2005
Anbefalet med de ændringer, der følger af Bygge- og Teknikudvalgets beslutning fra mødet den 2. februar 2005.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Kvarterløft Nordvest har sammen med beboerne
initieret projektet. Projektet er udviklet på baggrund af workshops med børn og
unge, samt beboerne omkring og øvrige interessenter. Projektet er tegnet af
Landskabsarkitekt Henrik Jørgensen og forvaltningen har løbende fulgt projektet.
Projektet er
originalt og indeholder mange sjove og nye elementer. Projektet er gennemarbejdet
og har bred lokal opbakning og bevågenhed.
Der etableres på legepladsen en "slette med
bjerge og dale". På legepladsen etableres blandt andet store
gummibakker, diverse forskellige legemiljøer og multibane. Legepladsen er offentligt tilgængelig og
servicerer børn og unge i lokalsamfundet.
Projekt har fået tilsagn om midler i
Byudviklingspuljen fordi det støtter kvarterets grønne træk og skaber uderum
for idræt, leg og bevægelse.
Herudover har
Bygge- og Teknikudvalget besluttet at en del af forvaltningens frie midler
anvendes til projektet. Endvidere foreslås det, at projektet får midler fra Tilskudsdeklarationspuljen.
Kvarterløft
Nordvest har ligeledes afsat midler til projektet og således er det muligt via
fælles engagement i projektet fra at realisere legepladsen i sin helhed. Den samlede
anlægsøkonomi er således 4.646.000 kr. heraf et tilskud på 1,8 mio. kr. fra Byudviklin
gspuljen.
I forbindelse med finansieringen af projektets afledte driftsudgifter foreslås det, at der fra og med budgettet for 2006 etableres en fast driftspulje på 2 mio. kr., hvorfra der kan anvises finansiering af udvalgte anlægsprojekters afledte driftsudgifter. Bygge- og Teknikforvaltningen vil i forbindelse med budgetoplægget 2006 foreslå, at der afsættes en pulje på 2 mio. kr. under Økonomiudvalget, til finansiering af anlægsprojekters afledte driftsudgifter.
Bygge- og Teknikforvaltningen vil ud fra nærværende indstilling oprette en liste over de projekter, der vedtages i 2005, og som påfører Bygge- og Teknikforvaltningen yderligere driftsomkostninger i 2006 og de kommende år. Listen vil løbende blive opdateret og vedlagt de fremtidige indstillinger om konkrete projekter. Det foreslås at puljen til afledte driftsudgifter oprettes under Økonomiudvalget. Oprettes puljen i budgettet for 2006 vil Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ved udgangen af 2005 få forelagt en særskilt indstilling, hvori midlerne til afledte driftsudgifter vil blive foreslået overflyttet til Bygge- og Teknikudvalget.
Såfremt det i budgetlægningen for 2006 politisk prioriteres at etablere den ovenfor foreslåede pulje til afledte driftsudgifter, vil der kunne anvises finansiering af nærværende projekts øgede driftsudgifter på i alt ca. 175.000 kr. fra denne pulje.
Såfremt det i budgetlægningen for 2006 ikke prioriteres politisk at etablere den ovenfor foreslåede pulje til afledte driftsudgifter, udestår en beslutning om finansiering af nærværende projekts afledte driftsudgifter. Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil i givet fald fremlægge fornyet indstilling herom.