Endelig vedtagelse af lokalplan "Amagerbrogade 313" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Endelig vedtagelse af lokalplan "Amagerbrogade 313" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005
J.nr. ØU 67/2005
13. Endelig vedtagelse af lokalplan "Amagerbrogade 313" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge-og Teknikforvaltningen indstiller, at
at lokalplan
" Amagerbrogade
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til
ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2005
Anbefalet.
Jens Johansen (F), Sven Milthers (F) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2005
Anbefalet.
SF og Enhedslisten videreførte deres forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 2. februar 2005.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Planforslagene har sammen med et lokalplanforslag for Tårnby Kommunes del af den aktuelle byggegrund været i offentlig høring i perioden fra den 12. oktober til den 14. december 2004.
I høringsperioden er der i Københavns Kommune modtaget 16 henvendelser, heraf 3 fra offentlige myndigheder og 13 fra ejere, lejere og brugere. Tårnby Kommune har modtaget 4 henvendelser, og behandlet sagen på mødet i Bygge- og Ejendomsudvalget den 11. januar 2005. Sagen blev med mindre ændringer tiltrådt med henblik på fremlæggelse i Kommunalbestyrelsen. Ændringerne er uden betydning for den del af bebyggelsen der ligger i Københavns Kommune.
I 9 af henvendelserne gøres
indsigelse mod ændringen fra B2-område til B3-område i kommuneplantillægget.
Ændringen findes uacceptabel i et parcelhusområde, hvor man ikke ønsker
etagebyggeri, og desuden anføres ændringen at kunne betyde vidtgående gener for
de bagvedliggende ejendomme, såfremt eksisterende ejendomme langs Amagerbrogade
ønsker at udnytte de nye muligheder for at udbygge.
I 11 af henvendelserne nævnes de trafikale forhold. Det fremføres, at Willumsvej, efter at Føtex er
kommet, allerede er stærkt belastet af biler. Vejen kan ikke bære mere trafik,
bl.a. fordi der bor mange børn i området. Projektet anføres derudover at
medføre langsom kørsel på Amagerbrogade/Amagerlandevej, hvor biler, herunder
lastbiler, skal ind og ud, samt dårlige overbliksforhold fra Willumsvej og øget
slitage af vejen. Grundejerne har problemer med adgang til deres parceller på
grund af parkerede biler. Grundejerforeningen Aldershvile, der omfatter området
øst for den aktuelle ejendom, foreslår bl.a, at der etableres støjmur mod
nærmeste naboer, inden byggeriet igangsættes, at der etableres vejbom på
Willumsvej ud for skellet til Rema 1000, at der gennemføres en trafiktælling,
og at Rema 1000 overtager ansvaret for vedligholdelse af den aktuelle del af
Willumsvej. Endelig ønskes Rema 1000's parkeringspladser stillet til rådighed
for områdets beboere.
Det fremføres desuden, at der er rigelige indkøbsmuligheder i området, at projektet medfører indbliksgener for de naboer, der i
forvejen er negativt berørt, og at det fremgår af en tinglyst deklaration, at det ikke er
tilladt at bruge stueetagen til detailhandel på den omhandlede ejendom,
medmindre
Hertil skal for så vidt angår forslaget til
kommuneplantillæget, bemærkes, at det kun omfatter de ejendomme, der ligger
umiddelbart op til Amagerbrogade, og ændringen til et B3-område ikke medfører en ret til at bygge
i 5 etager. I det aktuelle lokalplanforslag begrænses etageantallet til 3. De nord for Willumsvej langs Amagerbrogade
beliggende 3 ejendomme kan i dag ikke overholde de gældende rammer i et B2-område
bl.a. for så vidt angår bebyggelsesprocenten, hvorfor det findes hensigtsmæssigt
at tilpasse rammerne til de eksisterende forhold. For så vidt angår muligheden
for at udbygge det nye B3-område, skal anføres, at det, når de friareal- og
parkeringsmæssige forhold tages i betragtning, kun er ejendommen Amagerbrogade
287-295, der kan bebygges yderligere under forudsætning af, at en eksisterende
tankstation nedrives. Forholdene for naboerne vil i givet fald blive bedømt ud
fra et konkret projektforslag.
For så vidt angår placeringen af Rema 1000-butikken
tæt på et villakvarter, skal det bemærkes, at byggeriets etageantal såvel som
placeringen af en butik mod Amagerbrogade findes at være i overensstemmelse med
den hidtil gældende servitut fra 1921. Projektet vil medføre en øget belastning
af den del af Willumsvej, som ligger langs ejendommen. Forvaltningen skønner
dog ikke, at der er tale om forhold, som afviger fra, hvad der må forventes ved
en ejendom beliggende på det pågældende sted.
Hvad angår indkøbsmuligheder og yderligere
butikker bemærkes, at hele Amagerbrogade - inkl. den nu aktuelle ejendom - er
en del af bydelscentret langs Amagerbrogade. Der er derfor
overensstemmelse mellem den gældende detailhandelsplanlægning i Københavns
Kommune og de aktuelle byggeønsker.
Med hensyn til deklarationen fra 1921 er det kun etablering af butikker
i det indre af villaområdet, der forudsætter grundejerforeningens anbefaling. Det
skal i øvrigt tilføjes, at servitutbestemmelserne i deklarationen ophæves for
den aktuelle ejendom med lokalplanens endelige vedtagelse.
For så vidt angår
byggeriets højde og eventuelle indbliksgener, vurderes generne ikke at
overstige det forventelige ved beliggenheden tæt ved centergaden Amagerbrogade,
hvor etageboligbebyggelse med butikker i stueetagen er i harmoni med det generelle
bybillede.
Med henblik på yderligere at beskytte naboerne mod øst foreslås, at lokalplanen vedtaget endeligt med den i sagsbeskrivelsen foreslåede mindre ændring af § 8, stk. 4, hvorefter en fastlagt støjmur kan opføres i op til 2,20 m's højde i stedet for 1,80 m.