Nøgletalsanalyse af dagpasnings-, skole- og ældreområdet
Nøgletalsanalyse af dagpasnings-, skole- og ældreområdet
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005
J.nr. ØU 87/2005
3. Nøgletalsanalyse af dagpasnings-, skole- og ældreområdet
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget
at vedlagte nøgletalsanalyse
af dagpasnings-, skole- og ældreområdet tages til efterretning
RESUME
Nøgletalsanalysen af dagpasnings-, skole- og ældreområdet er blevet til i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.
Med udgangspunkt i 6-by nøgletallene analyserer rapporten, hvad der ligger bag Københavns Kommune forholdsvis høje udgifter på de tre serviceområder.
Udover den umiddelbare konstatering af, at Københavns Kommunes udgifter er relativt høje, forsøger rapporten med andre ord at grave et spadestik dybere ved at analysere sig frem til en række af de forhold, som afstedkommer Københavns Kommune forholdsvis høje udgifter.
Rapporten forsøger også, at give et billede af, hvorvidt udgiftsniveauet i Københavns Kommune på de tre områder afspejler politiske prioriteringer, strukturelle forhold eller andet.
Økonomiudvalget besluttede den 8. juni 2004 at alle tværgående budgetanalyser, der involverer mere end en forvaltning, skal forelægges Økonomiudvalget samt de relevante fagudvalg.
Økonomiforvaltningen har fremsendt nøgletalsanalysen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen med henblik på at analysen forelægges de berørte fagudvalg.
SAGSBESKRIVELSE
Det fastslås i den politiske aftale om Budget 2004, at der
på baggrund af nøgletallene fra 6-by samarbejdet løbende skal udarbejdes
budgetanalyser med henblik på at nedbringe kommunens udgiftsniveau.
Med udgangspunkt i 6-by nøgletallene analyserer nærværende rapport, hvad der ligger bag de markante udgiftsforskelle for dagpasnings-, skole- og ældreområdet på tværs af 6-byerne, herunder hvorfor Københavns Kommune har forholdsvis høje udgifter på de tre serviceområder. Rapporten kaster i den forbindelse lys på en række forhold såsom personalenormering, tilbudssammensætning, lønniveau mv., der varierer på tværs af 6-byerne, og som bidrager til at forklare Københavns Kommunes forholdsvis høje udgiftsniveau.
Nøgletalsrapporten er blevet til i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.
Således har en arbejdsgruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen analyseret dagpasningsområdet, en arbejdsgruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har analyseret skoleområdet, mens en arbejdsgruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen har analyseret ældreområdet
For at sikre, at de væsentligste årsager er inddraget i
analyserne, er forklaringsdelens struktur udarbejdet i samarbejde med faglige
konsulenter fra KL. Dette er i praksis sket i forbindelse med afholdelsen af et
halvdagsseminar, hvor de faglige konsulenter fra KL har holdt oplæg om de
forklaringsfaktorer, som generelt har vist sigt bedst til at forklare forskelle
i udgiftsniveauer på det pågældende serviceområde. KL's oplæg er efterfølgende
blevet diskuteret i arbejdsgrupperne for at få afdækket eventuelle Københavns
Kommune-vinkler.
Rapporten er ud over en indledning, en sammenfatning og et afsnit om brugertilfredshed opdelt i et analysekapitel pr. serviceområde. Hvert analysekapitel er ydermere opdelt i to:
Kapitlet indledes med en beskrivelsesdel,
hvori Københavns Kommunes 6-by nøgletal på det enkelte serviceområde beskrives
i forhold til de øvrige 6-byers. I den efterfølgende forklaringsdel belyses en række af årsagerne til, at
udgiftsniveauet i København adskiller sig fra de øvrige 6-byers.
Hovedresultater
I det følgende skitseres rapportens hovedresultater.
I tabellerne fremgår afvigelsen mellem Københavns Kommunes
budgetterede nettodriftsudgifter og henholdsvis det simple og det vægtede
gennemsnit for de øvrige 6-byer. I det simple gennemsnit tæller
enhedsudgifterne i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers alle en femtedel.
I det vægtede gennemsnit, vejer de kommuner, der har flest
daginstitutionspladser/skoleelever/ældre relativt mere.
Et eksempel fra dagpasningsområdet kan belyse, hvorledes tabellerne skal læses: Københavns Kommune betaler mere i administrationsbidrag til de selvejende vuggestuer end de andre 6-byer. Dette bevirker, at hver eneste vuggestuestueplads i København koster 761 kr. mere om året end gennemsnittet for de andre 6-byer (777 kr. i forhold til det vægtede gennemsnit). Med godt 9.000 vuggestuepladser, koster det København 6,9 mill. kr. (7,1 mill. kr. i forhold til det vægtede gennemsnit) om året i forhold til de andre 6-byer, at København udbetaler et højere administrationsbidrag. På børnehaveområdet bidrager administrationsbidraget til at løfte de københavnske udgifter med 11,4 – 12,0 mill. kr. i forhold til de andre 6-byer.
Det bemærkes, at analyserne ikke medtager alle de
udgiftselementer, der tilsammen udgør de overordnede nøgletal. Dette forklarer,
hvorfor udgiftselementerne ikke summerer op til den overordnede forskel.
De enkelte udgiftselementer er uddybet i rapportens analyseafsnit (Dagpasning på side 17-46, skoleområdet på side 47-59, og ældreområdet på side 60-79).
Dagpasning
Hvad angår dagpasningsområdet, skal det bemærkes, at budgetmidler
til koloni og forplejning ikke nødvendigvis bruges til disse formål i de
enkelte institutioner. I kraft af institutionernes selvforvaltning kan midlerne
i stedet anvendes til andre formål såsom ekstra personale, indkøb af legetøj
eller forbedringer af lokaler eller legepladsen. Det samme er tilfældet for
dispensationsordninger, som tildeles lønbudgettet og kan gå til mere og/eller
bedre uddannet personale, men selvfølgelig også kan anvendes til indkøb eller
fysiske forbedringer. I de tilfælde hvor midler afsat til dispensationsordninger,
koloni og forplejning i stedet anvendes til forbedring af medarbejder/barn-ratioen
(personalenormeringen) eller forhøjelse af andelen af uddannet personale,
tæller midlerne med to gange i tabellerne for vuggestue og børnehave.
Vuggestue
– afvigelser mellem København og gennemsnit for de øvrige 6-byer
|
(mill. kr.) |
Afvigelse i forhold
til simpelt gennemsnit |
Afvigelse i forhold
til vægtet gennemsnit |
|
Samlet afvigelse i
forhold til det gennemsnitlige udgiftsniveau i de øvrige 6-byer (ved 9.090
vuggestuepladser i København) |
57,8 |
-3,2 |
|
Herunder: |
|
|
|
Politisk bestemte udgifter |
|
|
|
Forældrebetaling
(taksttilskud) - KK opkræver i
mindre grad end de andre 6-byer den maksimale forældrebetaling på
vuggestueområdet |
48,1 |
45,1 |
|
Dispensationsordninger - KK har i højere
grad udgifter til kompensationsordninger for fysiske og sociale forhold |
13,6 |
14,2 |
|
Administrationsbidrag
til selvejende institutioner - KK har højere
udgifter til administrationsbidrag til selvejende institutioner |
6,9 |
7,1 |
|
Antal ledere - KK har relativt
større vuggestuer og dermed færre ledere |
-6,9 |
-7,2 |
|
Politisk bestemte udgifter – selvforvaltning |
|
|
|
Medarbejder/barn-ratio
(personalenormering) - Det pædagogiske personale i KK
passer relativt færre børn |
33,4 |
16,8 |
|
Personalesammensætning - KK benytter
relativt flere pædagogmedhjælpere og relativt færre pædagoger |
-31,1 |
-12,7 |
|
Gennemsnitsløn
(fratrukket stedtillæg) - De københavnske
gennemsnitlønninger fratrukket kommunegruppetillæg er mindre, grundet lavere
anciennitet og måske forskellig administration af løntillæg |
-17,0 |
-11,2 |
|
Strukturelt bestemte udgifter |
|
|
|
Forældrebetaling
(søskenderabat, fripladser) - KK har relativt
færre budgetterede udgifter til fripladser og søskenderabat* |
-31,9 |
-35,4 |
|
Kommunegruppetillæg
(stedtillæg) - I KK gives et
relativt højere kommunegruppetillæg (stedtillæg) til pædagoger og
pædagogmedhjælpere |
23,9 |
21,0 |
* Mindreudgiften er ikke reel, da der
er tale om den budgetteringsfejl i 2003, der udløste en tillægsbevilling på 48
mill. kr.
Børnehave
– afvigelser mellem København og gennemsnit for de øvrige 6-byer
|
(mill. kr.) |
Afvigelse i forhold
til simpelt gennemsnit |
Afvigelse i forhold
til vægtet gennemsnit |
|
Samlet afvigelse i
forhold til det gennemsnitlige udgiftsniveau i de øvrige 6-byer (ved 14.860
børnehavepladser i København) |
176,2 |
106,2 |
|
Herunder: |
|
|
|
Politisk bestemte udgifter |
|
|
|
Forældrebetaling
(taksttilskud) - KK kræver en
højere andel af den maksimale forældrebetaling end gennemsnittet for de
øvrige 6-byer. |
-1,5 |
-7,5 |
|
Dispensationsordninger - KK har i højere
grad udgifter til kompensationsordninger for fysiske og sociale forhold |
24,5 |
25,9 |
|
Administrationsbidrag
til selvejende institutioner - KK har højere
udgifter til administrationsbidrag til selvejende institutioner |
11,4 |
12,0 |
|
Antal ledere - KK har relativt mindre
børnehaver og dermed flere ledere |
35,5 |
30,8 |
|
Busordninger - KK har flere
udgifter til udflytterkørsel, rumlepotter og mini- og skovbusser |
23,8 |
24,1 |
|
Koloni - KK giver i højere grad budget
til koloni |
16,4 |
15,8 |
|
Forplejning - KK har relativt høje udgifter
til forplejning af børnehavebørnene |
22,8 |
18,9 |
|
Politisk bestemte udgifter – selvforvaltning |
|
|
|
Medarbejder/barn-ratio
(personalenormering) - Det pædagogiske personale i KK
passer relativt færre børn |
73,1 |
41,4 |
|
Personalesammensætning - KK benytter
relativt flere pædagogmedhjælpere og relativt færre pædagoger |
-13,6 |
-12,7 |
|
Gennemsnitsløn
(fratrukket stedtillæg) - De københavnske
gennemsnitlønninger fratrukket kommunegruppetillæg er mindre, grundet lavere
anciennitet og måske forskellig administration af løntillæg |
-13,3 |
-11,6 |
|
Strukturelt bestemte udgifter |
|
|
|
Forældrebetaling
(søskenderabat, fripladser) - KK har relativt
højere udgifter til fripladser og søskenderabat i børnehaverne |
6,1 |
1,2 |
|
Kommunegruppetilllæg
(stedtillæg) - I KK gives et
højere kommunegruppetillæg (stedtillæg) til pædagoger og pædagogmedhjælpere |
19,5 |
17,2 |
|
Småbørnspladser - KK's nøgletal indeholder
udgifter til småbørnspladser |
10,1 |
10,1 |
Skoleområdet
Folkeskole
– afvigelser mellem København og gennemsnit for de øvrige 6-byer
|
(mill. kr.) |
Afvigelse i forhold
til simpelt gennemsnit |
Afvigelse i forhold
til vægtet gennemsnit |
|
Samlet afvigelse i
forhold til det gennemsnitlige udgiftsniveau i de øvrige 6-byer |
122,4 |
117,8 |
|
Herunder: |
|
|
|
Politisk bestemte udgifter |
|
|
|
Øvrig drift og
resterende udgifter: Legepladspuljen - København har en
særlig legepladspulje |
6,9 |
6,9 |
|
Drift og resterende
udgifter: Billedskolen - Billedskolen i
Tvillingehallen er et særligt københavnsk tilbud |
4,1 |
4,1 |
|
Drift og resterende
udgifter: Undervisningsmidler - KK har et højere
budget pr. elev til undervisningsmidler |
2,9 |
1,2 |
|
Strukturelt bestemte udgifter |
|
|
|
Undervisningspersonale:
Høj andel af tosprogede i KK - København har en
højere andel af tosprogede elever, som i stort omfang udløser ekstra
undervisningstimer |
46,5 |
39,8 |
|
Undervisningspersonale:
Områdetillæg vedr. lærerløn - Lærernes
områdetillæg er højest i hovedstadsområdet. |
13,2 |
13,2 |
|
Tekniske
servicemedarbejdere: Skolestruktur - Gennemsnitligt
mindre skoler bevirker en højere udgift pr. elev til tekniske servicemedarbejdere |
1,7 |
2,7 |
|
Administration:
Skolestruktur - Gennemsnitligt
mindre skoler bevirker en højere udgift pr. elev til administration |
3,7 |
6,8 |
|
Administration: Amtsopgaver
vedr. specialundervisning - Københavns
amtskommunale udgifter til administration af specialundervisning er medregnet
i nøgletallet |
2,9 |
2,9 |
|
Øvrige merudgifter |
|
|
|
Undervisningspersonale:
Uforklaret merudgift til lærerløn - KK har en
merudgift til lærerløn udover den strukturelle effekt af områdetillægget pga.
andre tillæg mv. |
21,2 |
15,2 |
|
Undervisningspersonale:
Nettomindreudgift til undervisning - Mindreudgift til
anden undervisning end tosprogsundervisning |
-5,8 |
-3,4 |
|
Rengøring: Ikke
analyseret mindreudgift - Der er tidligere
udarbejdet en selvstændig analyse heraf |
-1,0 |
-3,0 |
|
Tekniske
servicemedarbejdere: Højere personalenormering - Høje normeringer
for tekniske servicemedarbejdere på skolerne |
6,0 |
4,6 |
|
Administration:
Normering og organisation vedr. ledelse - Høje normeringer
til ledelse og en administrativ organisering med brug af afdelingsledere |
7,2 |
5,3 |
|
Administration:
Normering vedr. sekretærfunktion og kontor - Høje normeringer
til sekretærer |
6,5 |
6,2 |
|
Drift og resterende
udgifter: Skolebiblioteker - Mindreudgiften er
ikke analyseret |
-1,5 |
-2,3 |
|
Drift og resterende
udgifter: Uforklarede merudgifter |
7,9 |
17,6 |
Ældreområdet
Ældreområdet
– afvigelser mellem København og gennemsnit for de øvrige 6-byer
|
(mill. kr.) |
Afvigelse i forhold
til simpelt gennemsnit |
Afvigelse i forhold
til vægtet gennemsnit |
|
Politisk bestemte udgifter |
|
|
|
Grundig rengøring - KK har i
modsætning til de fleste øvrige 6-byer tilbud om grundig rengøring til
samtlige hjemmehjælpsmodtagere |
11,4 |
9,5 |
|
Madområdet - KK anvender større
udgifter på madområdet, hvor der endvidere er en relativ lav egenbetaling |
14,1 |
10,5 |
|
Omsorgstandpleje - KK har
en højere
dækningsgrad på omsorgstandplejen |
3,3 |
3,1 |
|
Plejeboligområdet* - KK har et langt
større antal plejeboliger og en højere dækningsgrad på boligområdet |
- |
- |
|
Strukturelt bestemte udgifter |
|
|
|
Lønudgifter - KK har højere
gennemsnitlønninger til plejepersonalet, hvilket hænger sammen med
områdetillæg |
24,9 |
21,1 |
|
Formueforhold
(personlige tillæg og helbredstillæg) - Københavnernes
formueforhold er ringere end i de øvrige kommuner |
15,0 |
15,0 |
|
Enlige ældre* - Der er relativt
flere enlige ældre i KK |
- |
- |
|
Boligstruktur* - Boligstrukturen i
KK kan være medvirkende til, at flere ældre skal have hjælp til vask, indkøb
mv. og/eller har behov for en plejebolig |
- |
- |
|
Øvrige merudgifter |
|
|
|
Timepriser på
praktisk hjælp** - KK's timepriser på
praktisk hjælp er relativt høje |
36,4 |
41,2 |
|
Personlige tillæg og
helbredstillæg - KK har større
udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg selv efter korrektion for
formueforhold og fratrukket udgifterne til den lovbundne boligydelse |
21,9 |
21,9 |
|
Modtagere af
hjemmehjælp* - Der er relativt
mange modtagere af hjemmehjælp |
- |
- |
|
Sygefravær* - Sygefraværet hos
det københavnske plejepersonale er højere end i de øvrige 6-byer |
- |
- |
|
Højere
personaleomsætning* - Der er en højere
personaleomsætning hos plejepersonalet i Københavns Kommune |
- |
- |
*Dette er ikke kvantificeret.
**Beregningen af merudgiften baserer sig på en opgørelse af
timeantallet, som løbende justeres, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed
over tid.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at analyserne bygger på
nøgletallene fra 2003. I 2005 kommer nye nøgletal for 6-byerne baseret på
budgetterne for 2005. Offentliggørelsen er planlagt til d. 3. juni 2005. Det er
en oplagt mulighed at udarbejde en ny nøgletalsrapport, når nøgletallene for
2005 foreligger.
Økonomiudvalget besluttede den 8. juni 2004 at alle
tværgående budgetanalyser, der involverer mere end en forvaltning, skal
forelægges Økonomiudvalget samt de relevante fagudvalg (ØU 231/2004).
Økonomiforvaltningen har primo februar 2005 fremsendt nøgletalsanalysen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen med henblik på, at indstillingen forelægges de berørte fagudvalg.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
1. Nøgletalsanalyse af
dagpasnings-, skole- og ældreområdet. (Udsendt den 8/2-05)
/