Nøgletalsanalyse af dagpasnings-, skole- og ældreområdet

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 87/2005

 

 

3.                   Nøgletalsanalyse af dagpasnings-, skole- og ældreområdet

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

at vedlagte nøgletalsanalyse af dagpasnings-, skole- og ældreområdet tages til efterretning

 

 

RESUME

Nøgletalsanalysen af dagpasnings-, skole- og ældreområdet er blevet til i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.

 

Med udgangspunkt i 6-by nøgletallene analyserer rapporten, hvad der ligger bag Københavns Kommune forholdsvis høje udgifter på de tre serviceområder.

 

Udover den umiddelbare konstatering af, at Københavns Kommunes udgifter er relativt høje, forsøger rapporten med andre ord at grave et spadestik dybere ved at analysere sig frem til en række af de forhold, som afstedkommer Københavns Kommune forholdsvis høje udgifter.

 

Rapporten forsøger også, at give et billede af, hvorvidt udgiftsniveauet i Københavns Kommune på de tre områder afspejler politiske prioriteringer, strukturelle forhold eller andet.

 

Økonomiudvalget besluttede den 8. juni 2004 at alle tværgående budgetanalyser, der involverer mere end en forvaltning, skal forelægges Økonomiudvalget samt de relevante fagudvalg.

 

Økonomiforvaltningen har fremsendt nøgletalsanalysen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen med henblik på at analysen forelægges de berørte fagudvalg.

 

SAGSBESKRIVELSE

Det fastslås i den politiske aftale om Budget 2004, at der på baggrund af nøgletallene fra 6-by samarbejdet løbende skal udarbejdes budgetanalyser med henblik på at nedbringe kommunens udgiftsniveau.

 

Med udgangspunkt i 6-by nøgletallene analyserer nærværende rapport, hvad der ligger bag de markante udgiftsforskelle for dagpasnings-, skole- og ældreområdet på tværs af 6-byerne, herunder hvorfor Københavns Kommune har forholdsvis høje udgifter på de tre serviceområder. Rapporten kaster i den forbindelse lys på en række forhold såsom personalenormering, tilbudssammensætning, lønniveau mv., der varierer på tværs af 6-byerne, og som bidrager til at forklare Københavns Kommunes forholdsvis høje udgiftsniveau.

 

Nøgletalsrapporten er blevet til i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.

 

Således har en arbejdsgruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen analyseret dagpasningsområdet, en arbejdsgruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har analyseret skoleområdet, mens en arbejdsgruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen har analyseret ældreområdet

 

For at sikre, at de væsentligste årsager er inddraget i analyserne, er forklaringsdelens struktur udarbejdet i samarbejde med faglige konsulenter fra KL. Dette er i praksis sket i forbindelse med afholdelsen af et halvdagsseminar, hvor de faglige konsulenter fra KL har holdt oplæg om de forklaringsfaktorer, som generelt har vist sigt bedst til at forklare forskelle i udgiftsniveauer på det pågældende serviceområde. KL's oplæg er efterfølgende blevet diskuteret i arbejdsgrupperne for at få afdækket eventuelle Københavns Kommune-vinkler.

 

Rapporten er ud over en indledning, en sammenfatning og et afsnit om brugertilfredshed opdelt i et analysekapitel pr. serviceområde. Hvert analysekapitel er ydermere opdelt i to:

Kapitlet indledes med en beskrivelsesdel, hvori Københavns Kommunes 6-by nøgletal på det enkelte serviceområde beskrives i forhold til de øvrige 6-byers. I den efterfølgende forklaringsdel belyses en række af årsagerne til, at udgiftsniveauet i København adskiller sig fra de øvrige 6-byers.

 

Hovedresultater

I det følgende skitseres rapportens hovedresultater.

 

I tabellerne fremgår afvigelsen mellem Københavns Kommunes budgetterede nettodriftsudgifter og henholdsvis det simple og det vægtede gennemsnit for de øvrige 6-byer. I det simple gennemsnit tæller enhedsudgifterne i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers alle en femtedel. I det vægtede gennemsnit, vejer de kommuner, der har flest daginstitutionspladser/skoleelever/ældre relativt mere.

 

Et eksempel fra dagpasningsområdet kan belyse, hvorledes tabellerne skal læses: Københavns Kommune betaler mere i administrationsbidrag til de selvejende vuggestuer end de andre 6-byer. Dette bevirker, at hver eneste vuggestuestueplads i København koster 761 kr. mere om året end gennemsnittet for de andre 6-byer (777 kr. i forhold til det vægtede gennemsnit). Med godt 9.000 vuggestuepladser, koster det København 6,9 mill. kr. (7,1 mill. kr. i forhold til det vægtede gennemsnit) om året i forhold til de andre 6-byer, at København udbetaler et højere administrationsbidrag. På børnehaveområdet bidrager administrationsbidraget til at løfte de københavnske udgifter med 11,4 – 12,0 mill. kr. i forhold til de andre 6-byer.

 

Det bemærkes, at analyserne ikke medtager alle de udgiftselementer, der tilsammen udgør de overordnede nøgletal. Dette forklarer, hvorfor udgiftselementerne ikke summerer op til den overordnede forskel.

 

De enkelte udgiftselementer er uddybet i rapportens analyseafsnit (Dagpasning på side 17-46, skoleområdet på side 47-59, og ældreområdet på side 60-79).

Dagpasning

Hvad angår dagpasningsområdet, skal det bemærkes, at budgetmidler til koloni og forplejning ikke nødvendigvis bruges til disse formål i de enkelte institutioner. I kraft af institutionernes selvforvaltning kan midlerne i stedet anvendes til andre formål såsom ekstra personale, indkøb af legetøj eller forbedringer af lokaler eller legepladsen. Det samme er tilfældet for dispensationsordninger, som tildeles lønbudgettet og kan gå til mere og/eller bedre uddannet personale, men selvfølgelig også kan anvendes til indkøb eller fysiske forbedringer. I de tilfælde hvor midler afsat til dispensationsordninger, koloni og forplejning i stedet anvendes til forbedring af medarbejder/barn-ratioen (personalenormeringen) eller forhøjelse af andelen af uddannet personale, tæller midlerne med to gange i tabellerne for vuggestue og børnehave.

 

Vuggestue – afvigelser mellem København og gennemsnit for de øvrige 6-byer

(mill. kr.)	Afvigelse i forhold til simpelt gennemsnit	Afvigelse i forhold til vægtet gennemsnit
Samlet afvigelse i forhold til det gennemsnitlige udgiftsniveau i de øvrige 6-byer (ved 9.090 vuggestuepladser i København)	57,8	-3,2
Herunder:
Politisk bestemte udgifter
Forældrebetaling (taksttilskud) - KK opkræver i mindre grad end de andre 6-byer den maksimale forældrebetaling på vuggestueområdet	48,1	45,1
Dispensationsordninger - KK har i højere grad udgifter til kompensationsordninger for fysiske og sociale forhold	13,6	14,2
Administrationsbidrag til selvejende institutioner - KK har højere udgifter til administrationsbidrag til selvejende institutioner	6,9< /span>	7,1
Antal ledere - KK har relativt større vuggestuer og dermed færre ledere	-6,9	-7,2
Politisk bestemte udgifter – selvforvaltning
Medarbejder/barn-ratio (personalenormering) - Det pædagogiske personale i KK passer relativt færre børn	33,4	16,8
Personalesammensætning - KK benytter relativt flere pædagogmedhjælpere og relativt færre pædagoger	-31,1	-12,7
Gennemsnitsløn (fratrukket stedtillæg) - De københavnske gennemsnitlønninger fratrukket kommunegruppetillæg er mindre, grundet lavere anciennitet og måske forskellig administration af løntillæg	-17,0	-11,2
Strukturelt bestemte udgifter
Forældrebetaling (søskenderabat, fripladser) - KK har relativt færre budgetterede udgifter til fripladser og søskenderabat*	-31,9	-35,4
Kommunegruppetillæg (stedtillæg) - I KK gives et relativt højere kommunegruppetillæg (stedtillæg) til pædagoger og pædagogmedhjælpere	23,9	21,0

* Mindreudgiften er ikke reel, da der er tale om den budgetteringsfejl i 2003, der udløste en tillægsbevilling på 48 mill. kr.

Børnehave – afvigelser mellem København og gennemsnit for de øvrige 6-byer

(mill. kr.)	Afvigelse i forhold til simpelt gennemsnit	Afvigelse i forhold til vægtet gennemsnit
Samlet afvigelse i forhold til det gennemsnitlige udgiftsniveau i de øvrige 6-byer (ved 14.860 børnehavepladser i København)	176,2	106,2
Herunder:
Politisk bestemte udgifter
Forældrebetaling (taksttilskud) - KK kræver en højere andel af den maksimale forældrebetaling end gennemsnittet for de øvrige 6-byer.	-1,5	-7,5
Dispensationsordninger - KK har i højere grad udgifter til kompensationsordninger for fysiske og sociale forhold	24,5	25,9
Administrationsbidrag til selvejende institutioner - KK har højere udgifter til administrationsbidrag til selvejende institutioner	11,4	12,0
Antal ledere - KK har relativt mindre børnehaver og dermed flere ledere	35,5	30,8
Busordninger - KK har flere udgifter til udflytterkørsel, rumlepotter og mini- og skovbusser	23,8	24,1
Koloni - KK giver i højere grad budget til koloni	16,4	15,8
Forplejning - KK har relativt høje udgifter til forplejning af børnehavebørnene	22,8	18,9
Politisk bestemte udgifter – selvforvaltning
Medarbejder/barn-ratio (personalenormering) - Det pædagogiske personale i KK passer relativt færre børn	73,1	41,4
Personalesammensætning - KK benytter relativt flere pædagogmedhjælpere og relativt færre pædagoger	-13,6	-12,7
Gennemsnitsløn (fratrukket stedtillæg) - De københavnske gennemsnitlønninger fratrukket kommunegruppetillæg er mindre, grundet lavere anciennitet og måske forskellig administration af løntillæg	-13,3	-11,6
Strukturelt bestemte udgifter
Forældrebetaling (søskenderabat, fripladser) - KK har relativt højere udgifter til fripladser og søskenderabat i børnehaverne	6,1	1,2
Kommunegruppetilllæg (stedtillæg) - I KK gives et højere kommunegruppetillæg (stedtillæg) til pædagoger og pædagogmedhjælpere	19,5	17,2
Småbørnspladser - KK's nøgletal indeholder udgifter til småbørnspladser	10,1	10,1

 

 

Skoleområdet

 

Folkeskole – afvigelser mellem København og gennemsnit for de øvrige 6-byer

(mill. kr.)	Afvigelse i forhold til simpelt gennemsnit	Afvigelse i forhold til vægtet gennemsnit
Samlet afvigelse i forhold til det gennemsnitlige udgiftsniveau i de øvrige 6-byer	122,4	117,8
Herunder:
Politisk bestemte udgifter
Øvrig drift og resterende udgifter: Legepladspuljen - København har en særlig legepladspulje	6,9	6,9
Drift og resterende udgifter: Billedskolen - Billedskolen i Tvillingehallen er et særligt københavnsk tilbud	4,1	4,1
Drift og resterende udgifter: Undervisningsmidler - KK har et højere budget pr. elev til undervisningsmidler	2,9	1,2
Strukturelt bestemte udgifter
Undervisningspersonale: Høj andel af tosprogede i KK - København har en højere andel af tosprogede elever, som i stort omfang udløser ekstra undervisningstimer	46,5	39,8
Undervisningspersonale: Områdetillæg vedr. lærerløn - Lærernes områdetillæg er højest i hovedstadsområdet.	13,2	13,2
Tekniske servicemedarbejdere: Skolestruktur - Gennemsnitligt mindre skoler bevirker en højere udgift pr. elev til tekniske servicemedarbejdere	1,7	2,7
Administration: Skolestruktur - Gennemsnitligt mindre skoler bevirker en højere udgift pr. elev til administration	3,7	6,8
Administration: Amtsopgaver vedr. specialundervisning - Københavns amtskommunale udgifter til administration af specialundervisning er medregnet i nøgletallet	2,9	2,9
Øvrige merudgifter
Undervisningspersonale: Uforklaret merudgift til lærerløn - KK har en merudgift til lærerløn udover den strukturelle effekt af områdetillægget pga. andre tillæg mv.	21,2	15,2
Undervisningspersonale: Nettomindreudgift til undervisning - Mindreudgift til anden undervisning end tosprogsundervisning	-5,8	-3,4
Rengøring: Ikke analyseret mindreudgift - Der er tidligere udarbejdet en selvstændig analyse heraf	-1,0	-3,0
Tekniske servicemedarbejdere: Højere personalenormering - Høje normeringer for tekniske servicemedarbejdere på skolerne	6,0	4,6
Administration: Normering og organisation vedr. ledelse - Høje normeringer til ledelse og en administrativ organisering med brug af afdelingsledere	7,2	5,3
Administration: Normering vedr. sekretærfunktion og kontor - Høje normeringer til sekretærer	6,5	6,2
Drift og resterende udgifter: Skolebiblioteker - Mindreudgiften er ikke analyseret	-1,5	-2,3
Drift og resterende udgifter: Uforklarede merudgifter	7,9	17,6

 

 

Ældreområdet

 

Ældreområdet – afvigelser mellem København og gennemsnit for de øvrige 6-byer

(mill. kr.)	Afvigelse i forhold til simpelt gennemsnit	Afvigelse i forhold til vægtet gennemsnit
Politisk bestemte udgifter
Grundig rengøring - KK har i modsætning til de fleste øvrige 6-byer tilbud om grundig rengøring til samtlige hjemmehjælpsmodtagere	11,4	9,5
Madområdet - KK anvender større udgifter på madområdet, hvor der endvidere er en relativ lav egenbetaling	14,1	10,5
Omsorgstandpleje - KK har en højere dækningsgrad på omsorgstandplejen	3,3	3,1
Plejeboligområdet* - KK har et langt større antal plejeboliger og en højere dækningsgrad på boligområdet	-	-
Strukturelt bestemte udgifter
Lønudgifter - KK har højere gennemsnitlønninger til plejepersonalet, hvilket hænger sammen med områdetillæg	24,9	21,1
Formueforhold (personlige tillæg og helbredstillæg) - Københavnernes formueforhold er ringere end i de øvrige kommuner	15,0	15,0
Enlige ældre* - Der er relativt flere enlige ældre i KK	-	-
Boligstruktur* - Boligstrukturen i KK kan være medvirkende til, at flere ældre skal have hjælp til vask, indkøb mv. og/eller har behov for en plejebolig	-	-
Øvrige merudgifter
Timepriser på praktisk hjælp** - KK's timepriser på praktisk hjælp er relativt høje	36,4	41,2
Personlige tillæg og helbredstillæg - KK har større udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg selv efter korrektion for formueforhold og fratrukket udgifterne til den lovbundne boligydelse	21,9	21,9
Modtagere af hjemmehjælp* - Der er relativt mange modtagere af hjemmehjælp	-	-
Sygefravær* - Sygefraværet hos det københavnske plejepersonale er højere end i de øvrige 6-byer	-	-
Højere personaleomsætning* - Der er en højere personaleomsætning hos plejepersonalet i Københavns Kommune	-	-

*Dette er ikke kvantificeret.

**Beregningen af merudgiften baserer sig på en opgørelse af timeantallet, som løbende justeres, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed over tid. 

 

Det skal afslutningsvist bemærkes, at analyserne bygger på nøgletallene fra 2003. I 2005 kommer nye nøgletal for 6-byerne baseret på budgetterne for 2005. Offentliggørelsen er planlagt til d. 3. juni 2005. Det er en oplagt mulighed at udarbejde en ny nøgletalsrapport, når nøgletallene for 2005 foreligger.

 

Økonomiudvalget besluttede den 8. juni 2004 at alle tværgående budgetanalyser, der involverer mere end en forvaltning, skal forelægges Økonomiudvalget samt de relevante fagudvalg (ØU 231/2004).

 

Økonomiforvaltningen har primo februar 2005 fremsendt nøgletalsanalysen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen med henblik på, at indstillingen forelægges de berørte fagudvalg.

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

1. Nøgletalsanalyse af dagpasnings-, skole- og ældreområdet. (Udsendt den 8/2-05)

 

Bjarne Winge

/

Henrik Plougmann Olsen