Mødedato: 01.03.2005, kl. 15:00

Regnskabsprognose for 2005 pr. 28. januar 2005

Regnskabsprognose for 2005 pr. 28. januar 2005

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. marts 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 92/2005

 

 

1.                   Regnskabsprognose for 2005 pr. 28. januar 2005

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1.      Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget samt Borgerrådgiveren, at indberetningen om forventet regnskab 2005 tages til efterretning.

2.      Kultur- og Fritidsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 4 mill. kr. inden for udvalgets ramme.

3.      Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 111 mill. kr. inden for udvalgets ramme

4.      Den samlede regnskabsprognose for 2005 tages til efterretning.

 

 

RESUME

I denne indstilling redegøres der for den første regnskabsprognose for 2005, herunder en status for kommunens kasse. Indstillingen indeholder den økonomiske udsigt for kommunen i 2005, mens f orventede aktiviteter og forventet opfyldelse af resultatkrav vil indgå i prognoserne i april, juli og oktober.

For første gang indgår Borgerrådgiveren som selvstændig enhed i det forventede regnskab.

Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forventer ikke at overholde deres bevillinger i 2005. De øvrige udvalg forventer at overholde deres bevilling.

Den manglende overholdelse af rammen i Økonomiudvalgets forventede regnskab for 2005, skyldes bortfald af indtægter i forbindelse med kommunalreformen. Økonomiforvaltningen vil senest i forbindelse med halvårsregnskabet redegøre for de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen på kommunens økonomi i 2005. I denne prognose indgår der et særligt afsnit om kommunalreformens konsekvenser på kommunens økonomi i 2005.

Borgerrepræsentationen har endvidere taget særskilt stilling til merudgifterne i Bygge- og Teknikudvalget, der dels skyldes afviklingen af RIA, dels skyldes KTK. Merudgifterne dækkes dels gennem interne lån, dels gennem udvalgets mindreforbrug i 2004 (BR 152/2004, BR 612/2004).

I regnskabsprognosen af 28. januar 2005 har udvalgene indmeldt et samlet merforbrug på 412 mill. kr., hvoraf 160 mill. kr. er på de rammebelagte drifts- og anlægsområder.

Når der tages højde for Borgerrepræsentationens beslutninger vedrørende budgetoverslagsårene 2006-2008, forventes den reelle kassebeholdning at udgøre 319 mill. kr.

Reel kassebeholdning er defineret som kommunens forventede kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene.

Nedenfor er der opstillet et forventet regnskab for 2005 og en likviditetsopgørelse og likviditetsprognose for hele kommunen. Herefter behandles de enkelte udvalg særskilt.

Tabel 1. Udviklingen i nøgletal i regnskabsprognosen for 2004 – 2005.

Nøgletal

4. prognose

(oktober 2004)

Regnskab 2004

1. prognose

(januar 2005)

Reel kasse

381 mill. kr.

416 mill. kr.

319 mill. kr.

Forventet regnskab, samlet afvigelse

 + 1.955 mil. kr.

+2.549 mill. kr.

- 412 mill. kr.

Rammebelagt drift, afvigelse

+394 mill. kr.

(1,7 pct.)

+734 mill. kr.

(3 pct.)

-117 mill. kr.

(0 pct.)

Rammebelagt anlæg, afvigelse.

+1.200 mill. kr.

(51 pct.)

+ 1.393 mill. kr.

(61 pct.)

-43 mill. kr.

(0 pct.)

Lovbundne områder, afvigelse i pct.

+18 mill. kr.

(0,3 pct.)

- 1 mill. kr.

(0 pct.)

- 3 mill. kr.

(0 pct.).

Bemærkninger: + angiver mindreforbrug/merindtægt. Afvigelserne er beregnet i pct. af korrigeret budget

 

Som en konsekvens af, at Københavns Energi er udskilt i aktieselskaber pr. 31.december 2004 (BR 603/2004) indgår KEs budgetter ikke længere i kommunens prognose. Der er i denne prognose ikke forudsat, at kommunen modtager midler fra KE i forbindelse med salget af KEs elaktiviteter.

Prognosen sætter særligt fokus på kommunalreformens konsekvenser for kommunens økonomi i 2005. I 2005 sker der en overflytning af opgaver på skatteområdet fra kommunen til staten. Prognosen viser, at det i 2005 betyder et bortfald af indtægter på 12 mill. kr. Da kommenen og staten ikke er enige om skønnet over, hvilke udgifter, der er forbunde t med at løse skatteopgaverne kan det i værste fald medføre en nettoudgift for kommunen på yderligere 30 mill. kr. i 2005. Denne mulige merudgift er ikke medtaget i prognosen.

Enkelte udvalg har i forbindelse ned nærværende prognose taget forbehold overfor lønposteringerne dels i forbindelse med regnskabet for 2004, dels i forbindelse med prognosen for 2005. Det er økonomiforvaltningens vurdering, at der kun er tale om mindre usikkerheder for kommunens økonomi som helhed.

Nedenfor er der opstillet et forventet regnskab for 2005 og en likviditetsopgørelse for hele kommunen. Herefter behandles de enkelte udvalg særskilt.

 

SAGSBESKRIVELSE

Udvalgene har indberettet den første regnskabsprognose for 2005. De modtagne indberetninger er resumeret i bilag 1 og vedlagt i bilag 2.

Københavns Kommune havde primo 2005 en kassebeholdning på 2.808 mill. kr.

Baseret på en foreløbig opgørelse af kassen og regnskabet for 2004 ventes der overført beløb fra 2004 til 2005 i størrelsesordenen 734 mill. kr. i driftsmidler og 1.196 mill. kr. i anlægsmidler, såfremt betingelserne for overførslerne er opfyldte.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 9. februar sagen om "tidlig overførsel af anlægsmidler m.v." (BR 94/2005). I sagen fik udvalgene overført 860 mill. kr. primært vedr. anlægsprojekter.

Det endelige regnskab for 2004 ventes forelagt Økonomiudvalget den 19. april 2005 og Borgerrepræsentationen den 28. april 2005.

Udvalgene har indberettet en forværring på i alt 412 mill. kr. Forværringen skyldes bl.a. merudgifter på 160 mill. kr. på de rammebelagte områder, mindreudgifter på 29 mill. kr. på det takstfinansierede områder og merudgifter på 280 mill. kr. på de finansielle poster.

Samlet forventes kassebeholdningen ultimo 2005 at udgøre 367 mill. kr. Dette er under forudsætning af, at udvalgene anvender alle overførsler fra 2004 fuldt ud i 2005 og der ikke kommer yderligere opsparing af midler i 2005.

Tages der højde for forventet overførsel af opsparede midler samt beslutninger Borgerrepræsentationen har truffet vedrørende overslagsårene 2006-2008, ventes kommunens reelle kasse ultimo 2005 at udgøre 319 mill. kr.

 

 1. Regnskabsprognose for 2005

Det forventede regnskab omfatter forskellen mellem korrigeret budget 2005 og det forventede årsregnskabsresultat for 2005, som det er indberettet af udvalgene pr. 28. januar 2005.

Udvalgenes indberetninger medfører følgende afvigelser til budgettet:

Tabel 1. Regnskabsprognose for Københavns Kommune.

Bevillingsområde

Vedtaget

Tillægs-

Korrigeret

Forventet

Forventet

(Mill. Kr.)

budget

bevilling

budget

regnskab

afvigelse

 

 

(1)

 

 

(2)

Rammebelagte driftsområder

22.693

25

22.718

22.834

-117

Rammebelagte anlægsområder

954

-23

932

975

-43

Takstfinansieret driftsområder

-1.207

1.237

30

1

29

Takstfinansieret anlægsområder

1.122

-1.122

0

0

0

Lovbundne områder

6.733

-58

6.675

6.677

-3

Skatter og udligning

-30.467

0

-30.467

-30.455

-12

Øvrige finansielle poster

246

-193

53

320

-267

 

 

 

 

 

 

Kassebevægelse

64

-135

-71

342

-412

[1] Tiltrådt af Borgerrepræsentationen ultimo december 2004.

 

 

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt.

 

 

 

 

 

 

For 2005 forventes der merudgifter på i alt 412 mill. kr.

Borgerrepræsentationen har ultimo 2004 tiltrådt tillægsbevillinger i form af kasseopbygning for 135 mill. kr. til budget 2005, primært vedr. udskillelsen af KE. Kasseopbygningen, der er delvist en konsekvens af udskillelsen, forudsættes anvendt til gældsafdrag (BR 603/2004).

Der er indberettet merudgifter på i alt 117 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder, der omfatter:

·        11 mill. kr. i merforbrug i Økonomiudvalget, der skyldes bortfald af indtægter grundet kommunalreformen (se særligt temaafsnit i afsnit 3).

·        4 mill. kr. i merforbrug i Kultur- og Fritidsudvalget grundet manglende lejeindtægter.

·        51 mill. kr. i merforbrug i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der skyldes et merforbrug på 5 mill. kr. på servicetilbud til børnefamilier, et merforbrug på 16 mill. kr. på voksne med behov for serviceydelser og et merforbrug på 31 mill. kr. på handicappede. Dele af afvigelserne dækkes af mindreforbrug i 2004. Afvigelserne er uddybet i afsnit 4 og i bilag 1.

·        51 mill. kr. i merforbrug i Bygge- og Teknikudvalget, der skyldes et merforbrug på RIA på 45 mill. kr. som led i afviklingen af RIA (BR 612/2004). Udgiften finansieres delvist af mindreforbrug i udvalget i 2004 og fra merindtægter fra ejendomssalg og byggesagsafgifter i 2005. Der er herudover merforbrug på 13 mill. kr. i KTK (BR 152/2004), der finansieres af interne lån. Afvigelserne er uddybet i afsnit 4 og i bilag 1

På de rammebelagte anlægsområder forventes der merudgifter for i alt 43 mill. kr. Merforbruget dækker over følgende forhold:

·        60 mill. kr. i merforbrug i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der primært skyldes Børneplanen. Forbruget ventes dækket af mindreforbrug i 2004 på samme.

·        16 mill. kr. i mindreforbrug i Bygge- og Teknikudvalget, der skyldes merindtægter vedr. byfornyelse

Der er samlet mindreudgifter på de takstfinansierede områder på 29 mill. kr., der skyldes opsparede midler til nedsættelse af taksterne på affaldsdeponering i 2006 og frem.

På det lovbundne område er der indberettet merudgifter på i alt 3 mill. kr., herunder:

·        Mindreforbrug på 103 mill. kr. på kontanthjælp grundet et lavere antal modtagere end budgetteret

·        Merforbrug på 35 mill. kr. på fleks- og skånejobs grundet et stigende antal nytilkendelser, som resultat af en opprioriteret indsats på området.

·        Merforbrug på 85 mill. kr. vedr. førtidspension grundet flere modtagere og mangelfuld budgettering.

·        Merforbrug på 16 mill. kr. i boligstøtte grundet flere modtagere end budgetteret.

·        Mindreforbrug på 10 mill. kr. på jobtræning.

·        Mindreforbrug på 8 mill. kr. vedr. sygedagpenge, grundet en målrettet indsats på området.

I næste regnskabsprognose skal udvalgene følge op på aktivitetstal bl.a. med henblik på at vurdere sammenhængen mellem forbrug og aktivitetsniveau på de enkelte områder, herunder de konjunkturbetingede områder. Økonomirapporteringen for 2005 er uddybet i afsnit 5, herunder opfølgningen i forholdt til økonomiaftalen for 2005 med regeringen.

På skatter og udligning er der indberettet en mindreindtægter på 12 mill. kr., der skyldes mindreindtægter på dækningsafgifter og merindtægter på grundværdier.

Der forventes endvidere mindreindtægter på 267 mill. kr. på de øvrige finansposter herunder:

·        Mindreindtægter på 172 mill. kr. i Økonomiudvalget primært grundet mindreindtægt på 138 mill. kr. fra restancer, da kommunen forventes at miste opgaven til staten (se endvidere temaet vedr. kommunalreformen i afsnit 4) og en mindreindtægt på 33 mill. kr. vedr. pensionsindbetalinger fra KE. Beløbet blev afregnet i 2004 som led i udskillelsen af KE, og er dermed kassemæssigt neutralt for kommunen.

·        Mindreindtægter på 85 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget primært grundet en forøgelse af de langfristede tilgodehavender og en reduktion af gælden i forbindelse med salg af ejendomme.

 

De indberettede afvigelser kan sammenfattes således:

 

Tabel 2. Udvalgenes og Revisionsdirektoratets indberettede afvigelser.

Udvalgene har til denne prognose ikke indberettet væsentlige afvigelser på aktiviteter og resultatkrav i forhold til budgettet for 2005. I prognoserne i april og oktober skal udvalgene følge op på aktiviteter og i prognosen i juli skal udvalgene følge op på resultatkravene.

 

2. Likviditetsprognose for 2005

Tabel 3. Likviditetsprognose for 2005. Mill. kr.

 

Mill. Kr.

Kassebeholdning primo 2005

2.808

  Likviditetstræk i budget 2005

-64

  Tiltrådte tillægsbevillinger til budget 2005 ultimo 2004

135

Indberettede ændringer pr. 28. januar 2005

 

  Rammebelagte driftsområder

-117

  Rammebelagte anlægsområder

-43

  Takstfinansieret områder

29

  Lovbundne områder

-3

  Skatter og udligning

-12

  Finansposter i øvrigt

-267

Ikke indberettede afvigelser vedr. 2005

 

Forventede overførsler 2004 til 2005, drift

-706

Forventede overførsler 2004 til 2005, anlæg

-1.190

Indtægter fra udskillelse af KE, der reserveres til gældsafdrag (BR 603/2004)

-117

Udisponeret merindtægter fra ejendomssalg til gældsafdrag

-127

Afværgeforanstaltninger vedr. Amager Strandpark (finansieres af ejendomssalg)

-2

Korrektion af låneoptag pga. mindre låneoptag i BTU

70

Reservation af midler til dækning af udgifter til afvikling af RIA (BR 612/04)

-28

Forventet kassebeholdning ultimo 2005

367

Forventede overførsler fra 2005 til 2006

0

Afdrag på interne lån i kassen (2006-2008) jf. budgettet

158

Amager Strandpark, byggemodning 2005-06 (ØU 324/2002)

3

Mellemfinansiering børneplanen (2005-2007) jf. budgettet

339

Skatteregulering grundet selvbudgettering (2006)

-649

Engangsfinansiering vedr. budgetforlig 2004

69

Mellemfinansiering af betaling for lønavisning (BR 340/04)

16

Eksempelprojektet (2006) jf. budgettet

16

Reel kassebeholdning

319

(1) Reel kassebeholdning er defineret som kommunens kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene 2006-2008.

 

Københavns Kommune havde primo 2005 en kassebeholdning på 2.808 mill. kr. Det er en forbedring på 454 mill. kr. i forhold til primo beholdningen i 2004.

Der indgår i budgettet for 2005 et likviditetstræk på 64 mill. kr. Likviditetstrækket indeholder en finansiering af budget 2005 og 5 mill. kr. vedr. kultur- og idrætshus på Nørrebro. Begge beløb er finansieret via merindtægter på ejendomssalg i 2004, der er lagt i kassen.

Ultimo 2004 havde Borgerrepræsentationen tiltrådt tillægsbevillinger til budget 2005 for 135 mill. kr. i form af kasseopbygning, primært vedr. udskillelsen af KE (BR 603/2004) jf. nedenfor.

Udvalgene har for 2005 indberettet en samlet forværring på 412 mill. kr.

 

Ultimo kassebeholdning

Økonomiforvaltningen skønner på nuværende tidspunkt, at der kan søges overført i størrelsesordenen 1,9 mia. kr. af udvalgenes mindreforbrug i 2004, forudsat at betingelserne for overførslerne er opfyldte.

Overførslerne er korrigeret for følgende:

-         Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har indregnet et merforbrug på rammebelagt anlæg vedr. børneplanen på 67 mill. kr. Merforbruget forventes finansieret via overførsler fra 2004, og som dermed allerede er medtaget i udregningen af din reelle kasse.

-         Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forventer et merforbrug i 2005 på bevillingen Handicappede vedr. alternative behandlingsformer. Merforbruget forventes dækket af udvalgets mindreforbrug i 2004. Der er i denne prognose korrigeret for 11 mill. kr.

-         At Bygge- og Teknikudvalget afholder omkostninger til afvikling af RIA ud af udvalgets mindreforbrug i 2004. Der i denne prognose korrigeret for 17 mill. kr. jf. BR 612/2004. Den resterende forventede udgift til afviklingen af RIA på 28 mill. kr. finansieres af merindtægter på ejendomssalg og afgifter til byggesagsbehandling i 2005. Udgifterne reserveres på kassen.

Borgerrepræsentationen vedtog den 9. februar overførsler for samlet 860 mill. kr. Disse overførsler er indeholdt i ovenstående 1,9 mia. kr.

Som led i udskillelsen af KE har borgerrepræsentationen vedtaget (BR 603/2004), at udskillelsen af KE ikke må påvirke kommunens økonomiske balance. Indtægter som en konsekvens af udskillelsen skal anvendes til gældsafdrag og udgifter skal finansieres af indtægterne fra udskillelsen. Indtægter på 117 mill. kr. fra udskillelsen reserveres derfor til gældsafdrag i denne prognose.

 

Kommunen har haft merindtægterne fra ejendomssalg i 2004 på 129 mill kr. Heraf er to mill. kr. reserveret til afværgeforanstaltninger vedr. Amager Strandpark. De resterende merindtægter på ejendomssalg fra 2004 på 127 mill. kr., forudsættes anvendt til ekstra gældsafdrag i 2005.

Af den samlede indberettede forværring på 412 mill. kr. skyldes 70 mill. kr. et mindre låneoptag på den langfristede gæld i BTU end budgetteret. Der korrigeres herfor i Økonomiudvalgets låneoptag i 2005.

Der reserveres herudover 28 mill. kr. på kassen vedr. afviklingen af RIA (BR 612/2004). Det forventes, at kassetrækket kun er en mellemfinansiering, hvor merudgifterne forudsættes dækket af merindtægter fra ejendomssalg og byggesagsafgifter i 2005.

Sammenlagt forventes kassebeholdningen ultimo 2005 at udgøre 367 mill. kr.

 

Reel kasse

I årene 2006-2008 tilbageføres 158 mill. kr. vedrørende afdrag fra udvalgene på lån optaget i kommunes kasse frem til og med december 2004.

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der i overslagsårene tilbageføres 3 mill. kr. vedr. Ny Amager Strandpark.

Der indgår en kasseopbygning på 69 mill. kr. i 2006-2008 vedr. budget 2004. Herudover indgår der en tilbagebetaling til kassen a f internt lånte midler vedr. børneplanen på 339 mill. kr.

Der forventes herudover en efterregulering på -649 mill. kr. grundet valg af selvbudgettering i 2003. Efterreguleringen falder i 2006. KL forventer, at kommunerne delvist kompenseres for efterreguleringerne gennem en forhøjelse af balancetilskuddet til kommuner og amter i 2006. På baggrund af KLs forventninger kan Københavns Kommunens andel af kompensationen udregnes til 340 mill. kr. Om der sker en kompensation afgøres ved kommuneforhandlingerne vedr. budget 2006, der ventes afsluttet i juni 2005. Kompensationen er ikke indregnet i opgørelsen af kommunens reelle kasse.

Endelig indgår i budget 2004 og frem en kasseopbygning fra Eksempelprojektet på 16 mill. kr. og en kasseopbygning på 16 mill. kr. vedr. løn-anvisningen, der skyldes en mellemfinansiering over kassen, således at betalingerne til lønanvisning udglattes over årene.

Kommunens reelle kassebeholdning ventes således at udgøre 319 mill. kr.

Den reelle kasse blev i oktoberprognosen opgjort til 381 mill. kr. Den reelle kasse er dermed forværret med 62 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen, hvilket primært kan tilskrives:

-         En forbedring af finansposterne på 135 mill. kr. i regnskab 2004 i forhold til oktoberprognosen.

-         En forværring af de lovbundne poster på 17 mill. kr. i det endelige regnskab for 2004, i forhold til det forventede resultat i oktoberprognosen.

-         En nettoudgift til finansiering af budget 2005 på 64 mill. kr.

-         En nettokasseopbygning i form af tillægsbevillinger på 135 mill. kr. herfra skal dog trækkes 117 mill. kr., der reserveres til gældsafdrag jf. neden for, således at den samlede påvirkning af den reelle kasse er på 18 mill. kr.

-         Ekstraindtægter fra udskillelsen af KE på 117 mill. kr., der reserveres til gældsafdrag.

-         En forventet forværring af kommunens økonomi i 2005 på 412 mill. kr. (jf. denne prognose). Af merforbruget forventes 94 mill. kr. finansieret af mindreforbrug i regnskab 2004. Endvidere korrigeres det mindre låneoptag i Bygge- og Teknikudvalget på 70 mill. kr. af et tilsvarende merlåneoptag i Økonomiudvalget. Den samlede forværring af kommunens reelle kasse er således på 248 mill. kr.

-         En reservation af 28 mill. kr. til afvikling af RIA.

-         En ændring i budgetoverslagsårene grundet årsskiftet, hvilket betyder en forbedring af den reelle kasse på 213 mill. kr. Ændring skyldes, at der i de nye budgetoverslagsår (2006-08) indgår en større tilbagebetaling til kassen bl.a. vedr. børneplanen.

 

3. Strukturreformens betydning for forventet regnskab 2005

Som et led i kommunalreformen sker en overflytning af ligningsopgaven og inddrivelsesopgaven i 2005 til staten. Dette får konsekvenser i forhold til prognosen for indeværende års budget 2005 for Økonomiudvalget.

I forhold til den tidligere forudsatte overflytningsdato for skatteopgaven den 1. juli 2005, så forventes det på nuværende tidspunkt, at overflytningen af skatte- og inddrivelsesopgaven skal ske pr. 1. oktober 2005, hvorfor de budgetmæssige konsekvenser i 2005 kun har effekt i et kvartal i 2005. Forsinkelsen skyldes en kombination af presset tidsplan for fusionen samt det netop afholdte folketingsvalg, der yderligere har forsinket processen.

 

3.1. Indtægter der falder bort i 2005

På nuværende tidspunkt vides det med sikkerhed, at følgende indtægter for Københavns Kommune vil bortfalde som følge af overflytningen af skatteopgaven:

 

Tabel 4. Bortfaldne indtægter som følge af udskillelsen af skatte- og ligningsopgaven

 

Beløb ved overgang pr. 1. oktober 2005, mill.kr, 2005 p/l

Selskabsligningen

-11

Skat-øresund

-1

Likviditet som følge af restancer

-138

I alt

-150

* Minus angiver et tab.

Bortfaldet af indtægter fra selskabsligningen skyldes, at KSR har udført denne opgave på kontrakt for Told & Skat (BR 435/02), hvilket nu bortfalder. Kontraktsummen i 2005 er på 41 mill. kr., og derfor forventes et tab på 11 mill. kr. i 2005.

Der vil ligeledes bortfalde indtægter fra Skat-Øresund, hvor KSR driver grænsegængercentret i samarbejde med Helsingør Kommune. Til driften er knyttet indtægter fra en række andre kommuner, (BR 525/03), og det forventes at 1 mill. kr. i indtægter vil bortfalde i 2005. Bortfaldet af indtægter forventes at blive modsvaret af et bortfald af udgifter til opgaven. Størrelsen af udgifter, der bortfalder, fastlægges som en del af DUT-forhandlingerne jf. nedenfor.

Endelig forventes udskillelsen af inddrivelsesopgaven at medføre en forringelse af Økonomiudvalgets finansposter, idet en del af kommunens kassebeholdning består af opkrævede krav for andre myndigheder, som endnu ikke er videresendt til disse myndigheder.  Der er tale om en engangsudgift, som anslås til 138 mill. kr. Tabets størrelse her er uafhængigt af helårs- eller kvartalseffekt.

 

3.2 Udgifter der falder bort afhænger af DUT-forhandlinger

Udover de ovenfor skønnede indtægtstab vil der være bortfald af en række udgifter til medarbejdere, overhead mv. som følge af udskillelsen af skatte- og inddrivelsesopgaven. Disse udgifter opvejer til dels nogle af ovenstående indtægtsbortfald.

De øvrige økonomiske konsekvenser af udskillelsen af skatteopgaven vil dog først være kendt endeligt, når resultatet af de såkaldte DUT-forhandlinger mellem staten og kommunerne er afsluttet i juni 2005

Med de senest kendte forudsætninger fra staten omkring opgavens snitflade, kan der opstilles en tabel over de skønnede udgifter for Københavns Kommune. Følgende tabel indeholder statens og Københavns Kommunes skøn for de samlede konsekvenser af opgaveflytningen:

Tabel 5. Statens og Københavns Kommunes skøn for udgifterne til skatte- og inddrivelsesopgaven, mill. kr. 2005, p/l

 

Staten

Københavns Kommune

Forskel

Ligning

250

156

94

Inddrivelse

89

18

71

I alt

339

173

165

 

Tabellen viser meget stor forskel i skønnet for udgifterne på området. Staten har således på nuværende tidspunkt lagt til grund, at Københavns Kommune skal have reduceret sit bloktilskud med 339 mill. kr. som følge af opgaveflytningen.

KSR har kun anslået udgifterne til netto 173 mill. kr. Såfremt statens skøn lægges til grund, vil Københavns Kommune således tabe i alt 165 mill. kr. fordelt med 94 mill. kr. i tab på ligningsopgaven og 71 mill. kr. på inddrivelsen. 

Dette skøn er inklusiv indtægtstabene i tabel 1, men er dog eksklusiv engangsudgiften på 138 mill. kr., idet DUT-sagen kun omhandler opgørelsen af varige midler.

Hvis Københavns Kommunes skøn lægges til grund vil kommunen selvsagt ikke have noget tab, og således vil forhandlingsresultatet betyde et tab på 165 mill. kr. fra budget 2006 eller en uændret økonomi.

Da overflytning af opgaver på skatteområdet fra kommunen til staten først ventes at ske i oktober 2005, vil effekten i 2005 svarer til kvartårlig effekt. I denne prognose er der medtaget et bortfald af indtægter på 12 mill. kr. Da kommenen og staten ikke er enige om skønnet over, hvilke udgifter, der er forbundet med at løse opgaven, kan udgiften i værste fald stige med yderligere 30 mill. kr. i 2005. Denne mulige udgift er ikke medtaget i prognosen.

 

3.3 De videre forhandlinger om kommunens økonomi i 2005

I forhold til den fremadrettede proces, forventes det på nuværende tidspunkt, at DUT-sagen afklares endelig mellem staten og de kommunale parter i løbet af foråret. På baggrund heraf vil de endelig budgetmæssige konsekvenser blive fastlagt, og det forventes, at disse kendes i forbindelse med halvårsregnskabet.

 

4. Indberetninger fra Revisionsdirektoratet og udvalgene.

Som bilag 2 vedlægges udvalgenes indsendte bidrag (aflæggerbordet). I bilag 1 er optrykt et resume af hvert bidrag.

 

Revisionsdirektoratet

Revisionsdirektoratet forventer, at direktoratets rammebevilling for 2005 kan overholdes.

Det indstilles, at Revisionsdirektoratets indberetning om forventet regnskab 2005 tages til efterretning.

 

Økonomiudvalget

Økonomiforvaltningen har indberettet, at der forventes et merforbrug på 11 mill. kr. på rammebelagt drift. Merforbruget skyldes bortfald af indtægter i forbindelse med kommunalreformen.

Økonomiforvaltningen forventer en endelig afklaring af de økonomiske konsekvenser for kommunen ved en overflytning af opgaver fra kommunen til staten på skatteområdet fastlægges i dut-forhandlingerne vedr. strukturreformen jf. afsnit 3. Forhandlingerne ventes afsluttet i foråret.

Økonomiforvaltningens vil senest i forbindelse med halvårsregnskabet redegøre for de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen på kommunens økonomi i 2005.

 

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at merforbrug på 4 mill. kr. på rammebelagt drift. Merforbruget skyldes en manglende lejeindtægter i forbindelse med genudlejning af Vartov.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 4 mill. kr. inden for udvalgets ramme.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2005.

Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2005.

Det indstilles, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overskride rammebevillingen for 2005.

I prognosen optræder et forventet merforbrug på de rammebelagte driftsområder på 51 mill. kr. og et forventet merforbrug på anlæg på 60 mill. kr. Merforbruget er nærmere beskrevet i bilag 2.

En del af merforbruget på de rammebelagte driftsområder skyldes et merforbrug på 19 mill. kr. vedr. forbyggende foranstaltninger til handicappede børn. Udvalget anfører, at der forventes betydeligt flere forsøgsforløb ned alternative handlingsformer end forudsat i budget 2005. Udvalget har taget skridt til at nedbringe det forventede merforbrug. Merudgifterne finansieres af mindreforbrug i 2004.

På anlægsområdet skyldes merforbruget i vid udstrækning forskydninger i børneplanen, hvor merforbruget ventes dækket af mindreforbrug i 2004. Udvalget fik i den tidligere overførselssag overført 101 mill. kr. på anlæg vedr. mindreforbrug på børneplanen (BR 94/2005).

Udvalget fik endvidere i samme sag overført 292 mill. kr. på driften. Efter overførslerne på drift og anlæg i den tidlige overførselssag har udvalget et forventet mindreforbrug på 263 mill. kr. i 2004, i forhold til udvalgets indberetning i oktoberprognosen.

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 111 mill. kr. inden for udvalgets ramme.

 

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget forventer at overskride deres rammebevilling for 2005. Overskridelsen er på samlet 51 mill. kr. på rammebelagt drift.

Bygge- og Teknikudvalget forventer et merforbrug på 45 mill. kr. vedr. afviklingen af RIA, hvilket ligger inden for de skønnede udgifter til afvikling af RIA. Det er aftalt, at Bygge- og Teknikudvalget vil medfinansiere en del af omkostningerne gennem udvalgets mindreforbrug i regnskab 2004. Den resterende del finansieres af merindtægter fra ejendomssalg og byggesagsafgifter i 2005. (BR612/2004).  

Udvalget forventer herudover et m erforbrug på 13 mill. kr., da KTK ikke formår at effektivisere i samme takt som forudsat i effektiviseringsplanen for KTK. Bygge- og Teknikudvalget kan i henhold til Borgerrepræsentationens beslutning søge en evt. mindreindtægt finansieret gennem interne lån (BR 152/2004). Der forudsættes således at ske en regulering med de faktiske underskud konstateret i regnskaberne for 2004 og 2005, således at lånets størrelse bliver identisk med et realiserede resultat for KTK i de 2 år

Økonomiudvalget besluttede, som del af oktoberprognosen 2004, at Bygge- og Teknikudvalget skal fremlægge en status på indsatsområderne i effektiviseringsplanen for KTK i aprilprognosen.

Det indstilles, at Bygge- og Teknikudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsudvalget forventer at overholde deres rammebevilling for 2005.

Som en konsekvens af at Københavns Energi er udskilt i aktieselskaber pr. 31.december 2004 (BR 603/2004) indgår KEs budgetter ikke længere i kommunens prognose og dermed heller ikke i Miljø- og Forsyningsudvalgets poster. Der er i denne prognose ikke forudsat, at kommunen modtager midler fra KE i forbindelse med salget af KEs elaktiviteter.

Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning.

 

Borgerrådgiveren

Borgerrådgiveren forventer, at rammebevillingen for 2005 kan overholdes.

Det indstilles, at Borgerrådgiverens indberetning om forventet regnskab 2005 tages til efterretning.

 

5. Økonomirapporteringen i 2005

Økonomirapporteringen for 2005 ændres på en række punkter. Ændringerne skyldes nye krav fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og indførslen af den nye budgetmodel, hvor der vil ske en udbygget opfølgning på aktiviteter og priser, der blev påbegyndt i 2003.

 

5.1 Opfølgning på nøgletal for kommunen som helhed

Økonomiforvaltningen har i 2004 fulgt op på en række nøgletal i prognoserne. I 2005 vil prognoserne blive suppleret med følgende nøgletal:

-         Realvæksten i kommunens samlede forbrug, jf. regeringsaftalen for 2005.

-         Vækst i serviceudgifter jf. regeringsaftalen for 2005.

-         Udviklingen i kommunens gæld jf. regeringsaftalen for 2005.

 

5.2. Opfølgning på udvalgene

Udvalgene vil i 2005 blive bedt om oplysninger på følgende områder, som del af opfølgningen:

-         Forventet regnskab, herunder forklaring af afvigelser

-         Kvartalsregnskab, herunder forklaring af afvigelser

-         Opfølgning på aktivitetsforudsætninger og budgettets forudsætninger vedr. enhedspris, herunder realiseret og forventet aktiviteter og priser. Opfølgningen vil tage sit udspring i de aktivitetstal, der har indgået i prognoserne i 2004, som ligger til grund for regnskabet for 2004 og som ligeledes indgår i den ny budgetmodel.  Opfølgningen vil i 2005 indgå i alle prognoser, dvs. april-, juli- og oktoberprognoserne.

-         Opfølgning på mål og resultater vil være en del af juliprognosen (og halvårsregnskabet). I de øvrige prognoser, skal oplysninger vedr. mål og resultater kun indberettes såfremt de afviger væsentligt fra budgettet eller de tidligere indberettede forventninger.

 

Da Københavns Kommune i lighed med andre kommuner og amter er blevet pålagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at indberette forventede regnskaber flere gange i løbet af 2005. Dette skal ske i form af indberetning af både udgifter og indtægter på de enkelte funktioner. Udvalgene vil derfor fremadrettet blive bedt om at bruttoficere indberetningerne. Indberetningen efter de nye krav finder sted fra og med aprilprognosen.

I 2005 vil prognosen for oktober måned udgøre grundlaget for en vurdering af overfør sler til 2005.Udvalgene vil således som del af oktoberprognosen blive bedt om, at fremsætte ønsker til overførsler i henhold til reglerne for overførsler, som Økonomiudvalget tiltrådte i januar måned (ØU 43/2005).

 

Økonomi

-

Miljøvurdering

Ingen konsekvenser.

 
Høring

-

 

Andre konsekvenser

-

 

Bilag

Bilag 1: Resume af udvalgenes og Revisionsdirektoratets bidrag.

Bilag 2: Udvalgenes og Revisionsdirektoratets samt Borgerrådgiverens indberetninger (fremlægges på aflæggerbordet).

 

 

Bjarne Winge

 

/ Ulrik Rosenberg

 

Til top