Mødedato: 01.02.2005, kl. 15:00

Samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om nærgymnastik - Udsat - (Kultur- og Fritidsudvalget)

Samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om nærgymnastik - Udsat - (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. februar 2005

 

 


J.nr. ØU 30/2005

 

8. Samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om nærgymnastik - Udsat - (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at Borgerrepræsentationen tiltræder at et samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om NærGymnastik godkendes som et særligt indsatsområde i henhold til Folkeoplysningslovens § 6, stk. 2,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bidrager med 1 mill. kr., der finansieres via konto 3.72.1 Oplysningsforbund.

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2004

Indstillingen tiltrådt med bemærkning om at begge områder kan byde ind under forudsætning af kvalificeret personale.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. december 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form idet det forudsættes, at udgifterne forbundet med aktiviteten afholdes indenfor udvalgenes egen budgetrammer.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2005

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2005

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

 

Behandling: Økonomiudvalget.

 

 

RESUME

På baggrund af et konkret voksenundervisningstilbud "NærGymnastik", der oprindeligt var planlagt gennemført dels i henhold til Folkeoplysningsloven og dels med midler fra Sundhedsforvaltningen (Servicelovens §§ 65 og 115), blev det på FOU-mødet den 25. august 2003 besluttet, at udvalget skulle gennemføre en principiel drøftelse af hvilke principper, der skulle gælde i forbindelse med tilskudsberettigende folkeoplysende voksenundervisningstilbud, når andre forvaltninger medfinansierer undervisningen.

Denne drøftelse fandt sted på FOU-mødet den 26. januar 2004, hvor det blev besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle optage forhandlinger med Sundhedsforvaltningen om forslag til en konkret samarbejdsaftale.

Forhandlingen er nu gennemført og resultatet er et forslag til et konkret samarbejdsprojekt, der er beskrevet i vedlagte notat (bilag 1).


 


Til top