Status for projekt aktivt ejerskab
Status for projekt aktivt ejerskab
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 1. februar 2005
J.nr. ØU 54/2005
3. Status for projekt aktivt ejerskab
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller,
· At Økonomiudvalget tager redegørelsen for det videre arbejde med en politik for aktivt ejerskab til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2005
Taget til efterretning.
Behandling:-
RESUME
Økonomiudvalget besluttede den 4. maj 2004, at Økonomiforvaltningen skulle igangsætte udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.
Den 7. december 2004 besluttede Økonomiudvalget, at afholde en konference om aktivt ejerskab i Københavns Kommune.
Konferencen blev afholdt mandag den 17. januar 2005.
Økonomiforvaltningen vil med udgangspunkt i de temaer, der blev drøftet på konferencen udarbejde et udkast til en politik for aktivt ejerskab. Økonomiforvaltningen vil desuden inddrage konklusionerne fra den undersøgelse Rambøll Management har foretaget blandt et udvalg af kommunens bestyrelsesmedlemmer i det videre arbejde.
Kommunens øvrige forvaltninger vil blive inddraget i arbejdet med formuleringen af politikken gennem den følgegruppe, der er nedsat i forbindelse med projektet.
Udkast til en politik for aktivt ejerskab forventes behandlet i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2005.
Det indstilles, at Økonomiudvalget tager redegørelsen for det videre arbejde med en politik for aktivt ejerskab til efterretning.