Mødedato: 01.02.2005, kl. 15:00

Købmagergade og Kultorvet - arkitektkonkurrence (Initiativret)

Købmagergade og Kultorvet - arkitektkonkurrence (Initiativret)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. februar 2005

 

 


J.nr. ØU 55/2005

 

22. Købmagergade og Kultorvet - arkitektkonkurrence (Initiativret)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der gives en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til gennemførelse af arkitektkonkurrence om renovering af Købmagergade og Kultorvet på Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, vejanlæg

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 12. januar 2005

Der blev stemt om indstillingen.

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

X

 

 

Wallait Khan (V)

 

 

 

Ole Hentzen (C)

 

X

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Kim Christensen (A)

 

X

 

Joan Jensen (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Jens Johansen (F)

 

X

 

Sven Milthers (F)

 

X

 

Mikkel Warming (Ø)

X

 

 

 

Indstillingen blev ikke anbefalet.

 

& nbsp;

 

Søren Pind (V), Karin Storgaard (O), Monica Thon (B) og Mikkel Warming (Ø) har benyttet sig af deres initiativret til at indbringe indstillingen vedrørende Købmagergade og Kultorvet - arkitektkonkurrence (BTU 6/2005) for Borgerrepræsentationen.

 

Til brug for Borgerrepræsentationens behandling af sagen, skal Økonomiudvalget udtale sig i følgende sag:                      

Købmagergade og Kultorvet - arkitektkonkurrence (BTU 6/2005)

                     

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor udvalgets egen ramme. Det bemærkes, at der ikke er afsat midler til det endelige projekt på investeringsplanen for Vej og Park for 2005 og 2006."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2005

Der blev begæret afstemning om Økonomiforvaltningens indstilling.

For stemte 10 medlemmer: A, B, D, F, O, V og Ø

Indstillingen blev dermed anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

På Bygge- og Teknikudvalgsmødet den 2. juni 2004 (BTU 283/2003) orienterede forvaltningen udvalget om igangsættelsen af en arkitektkonkurrence om den fremtidige udformning af Købmagergade og Kultorvet. Konkurrencen forventes afholdt som indbudt projektkonkurrence, hvor 8 tegnestuer prækvalificeres til at deltage.

De samlede omkostninger til gennemførelse af konkurrencen er beregnet til 2,0 mio. kr.

Forvaltningen foreslår, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der bevilliges 2,0 mio. kr. til gennemførelse af en arkitektkonkurrence hvoraf ca. 1,4 mio. kr. anvendes til præmievederlag og honorar til de deltagende, inklusive honorar for efterfølgende udvikling af vinderprojektet frem til projektforslagsfase. De resterende 600.000 kr. anvendes til konkurrenceomkostninger, herunder honorar til Akademiske Arkitekters Konkurrencesekretariat for sekretærbistand, reproduktion af forslagene, dommerhonorar mv.

Forvaltningen vil i den nærmeste fremtid prækvalificere 8 tegnestuer hvorefter konkurrenceprogrammet færdiggøres til Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse.

Efter gennemførelse af konkurrenceperioden vil en dommerkomité udpege 1-3 vinderforslag, som efterfølgende, gennem forhandling med forvaltningen, kvalificeres således, at der kan findes en endelig vinder. Vinderforslaget fremlægges for Bygge- og Teknikudvalget med henblik på at få udvalgets kommentarer og synspunkter.

Vinderforslaget vil efter Bygge- og Teknikudvalgets behandling blive projektudviklet i samarbejde med forvaltningen således, at det kan resultere i et endeligt projektforslag, som vil blive indstillet til Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse.


 


Til top