Mødedato: 01.02.2005, kl. 15:00

Tidlig overførsel af anlægsmidler mv. til 2005 - Udsat - (Bilag tidligere udsendt)

Tidlig overførsel af anlægsmidler mv. til 2005 - Udsat - (Bilag tidligere udsendt)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 1. februar 2005

 

 


J.nr. ØU 45/2005

 

1. Tidlig overførsel af anlægsmidler mv. til 2005 - Udsat - (Bilag tidligere udsendt)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

 

1.      At der gives tillægsbevilling til overførsler, hvor der forventes indgået kontrakt inden den ordinære overførselssag, jf. bilag 1.

2.      At der gives tillægsbevilling til budget 2005 i form af diverse budgetomplaceringer jf. bilag 3.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. januar 2005

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. februar 2005

Anbefalet med forbehold for Bygge- og Teknikudvalgets beslutning vedrørende anmodning om overførsel af uforbrugte midler til 2005.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Københavns Kommune giver som mange andre (amts)kommuner mulighed for, at der kan overføres uforbrugte midler mellem årene. Overførselsadgangen giver udvalgene mulighed for hensigtsmæssig økonomisk styring mellem årene.

 

Udvalgene har fået mulighed for tidligt i 2005 at anmode om at få visse uforbrugte anlægs- og projektmidler overføres fra 2004 til 2005. Formålet er at større igangsatte arbejder eller projekter ikke unødigt forsinkes og fordyres. Det drejer sig om overførsler af midler til anlæg, større vedligeholdelsesarbejder og investeringer, der er tiltrådt af Borgerrepræsentationen og hvor der er indgået kontrakt med leverandører senest 31. december 2004, eller der forventes kontrakt inden den ordinære overførselssag. Der er krav om dækning for overførslen i regnskab 2004. Da regnskab for 2004 ikke er kendt bliver vurderingen heraf foretaget på baggrund af udvalgenes seneste regnskabsprognose, der blev godkendt af Økonomiudvalget den 23. november 2004.

Udvalgene har til denne sag samlet søgt om at få overført 865,5 mill.kr. fra 2004 til 2005. Økonomiforvaltningen indstiller, at der overføres i alt 860 mill.kr., herunder 774,5 mill.kr. på anlæg og 86 mill.kr., på drift. Af de anmodede overførsler kan Økonomiforvaltningen ikke finde dækning for samlet 5 mill.kr. jf. bilag 2.

I oktoberprognosen var der en samlet forventning til overførsler på 1,6 mia.kr. Der kan således forventes overførsler i den ordinære overførselssag på 735 mill.kr.


 


Til top