Københavnernes Grønne Regnskab 2004 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 1. februar 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 58/2005

 

 

21.                Københavnernes Grønne Regnskab 2004 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over­for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at      godkende konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 2004.

at      Københavnernes Grønne Regnskab 2004 og fremtidige regnskaber kom­mer til at inde­holde "Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning".

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender

at      udvalget i februar 2005, inden forelæggelsen af det grønne regnskab for 2004, får forelagt et oplæg til debat, om hvordan en beretning kunne se ud.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2004

Udsat.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2005

Godkendt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

 

 

RESUME

Hele Københavnernes Grønne regnskab 2004 vil komme til at foreligge i en trykt udgave. Regnskabet gøres desuden tilgængeligt på Miljøkontrollens hjemmeside.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at der i stigende omfang fokuseres på at anvende regnskabet som et grundlag til at vurdere, om miljøbelastning og ressource­forbrug i København går i retning af de besluttede miljømål. Det foreslås derfor, at der indføres en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget i regnskabet. Beretningen vil indeholde alle centrale konklusioner om de udviklingstendenser, regnskabet viser, og regnskabet kan derved være med til at kvalificere prioriteringen af miljøindsatsen.

2004-regnskabet vil som noget nyt leve op til Dogmekravene om at vise tal for ud­slip af kuldioxid (CO₂) og kvæl­stofoxider (NO_X) fra trafik, affald og virksomheder. For erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald kan der dog kun vises data frem til 2003. Det gælder også for udslip af CO₂ og NO_X fra affaldshåndtering. Der kan hel­ler ikke vises tal for privates brug af pesticider. Endelig vil temaet om miljørigtigt byggeri udgå.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Københavnernes Grønne Regnskab udkom i 2004 for 8. gang.

I indstillingerne til Miljø- og Forsyningsudvalget vedrørende det grønne regnskab har der tidligere været lagt vægt på, hvordan regnskabet skulle formidles.

Det har i de sidste to år været forsøgt at give flere københavnere adgang til regnska­bet. Det er sket ved at lægge det på Internettet og ved at reklamere for regnskabet bl.a. via gratispostkort og små lettilgængelige publikationer med udvalgte resultater fra regnskabet. Det samlede regnskab har i disse to år ikke foreligget i trykt form, da det er blevet prioriteret at bruge de økonomiske midler til regnskabet til at udbrede det gennem postkortene og de små publikationer.

Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens vurdering, at regnskabet er et godt red­skab for kommunens ansatte med indflydelse på miljø og for miljøambassadører i København. Men forvaltningen vurderer også, at budskaberne i regnskabet ikke med de forhåndenvæ­rende midler når ud til ret mange københavnere i øvrigt.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at der i stigende omfang fokuseres på at anvende Københavnernes Grønne Regnskab som et grundlag til at vurdere, om mil­jøbelastning og ressourceforbrug i København går i retning af de besluttede miljø­mål.

Det foreslås derfor, at der indføres en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget i regnskabet. Beretningen er Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning til Økonomiud­valget og Borgerrepræsentationen og efterfølgende til kommunens forvaltninger og miljøambassadørerne. Beretningen vil indeholde alle centrale konklusioner om de udviklingstendenser regnskabet viser, dvs. om hvor det går godt, og hvor det går mindre godt med at nå miljømålene, og regnskabet kan derved være med til at kvalificere prioriteringen af miljøindsatsen.

Beretningen vil skærpe regnskabets budskab om, at kommunens politikere har fokus på, hvordan det går med at nå miljømålene.

I indstillingen om Københavnernes Grønne Regnskab 2003, som Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte i maj 2004, lovede Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at udvalget ville få forelagt en indstilling "om udviklingstendenser for miljøbelastning og ressourceforbrug, samt hvilke overvejelser det giver anledning til."

Miljø- og Forsyningsforvaltningen beklager, at dette ikke er sket. Årsagen hertil er, at forvaltningen har koncentreret sig om at finde en mere permanent løsning på ønsket om i højere grad at bruge regnskabet til at følge op på udviklingstendenser og miljømål. Forvaltningen foreslår, at udvalget i foråret, inden forelæggelsen af det grønne regnskab for 2004, får forelagt et oplæg til debat, om hvordan en beretning for 2004 kunne se ud. Beretningen vil kunne træde i stedet for den lovede indstilling, idet den vil pege på gode og mindre gode udviklingstendenser samt de overvejelser det giver anledning til om miljøindsatsen. Oplægget til beretning vil blive forelagt udvalget inden data for 2004 er indkommet, og vil derfor være baseret på 2003 tal. Den endelige beretning vil selvsagt være baseret på 2004-tal.

 

Regnskabets fremtidige formål, målgrupper og formidling

På baggrund af ovenstående vil det være regnskabets formål:

·        At dokumentere og formidle miljøtilstand, miljøpåvirkning, indsats og resulta­ter indenfor en række temaer

·        At give et grundlag til at vurdere, om miljøbelastning og ressourceforbrug i København går i retning af de besluttede miljømål

Regnskabet vil, når det er politisk godkendt, fortsat have to primære målgrupper:

·        Politikere i Københavns Kommune, ledere og ansatte med indflydelse på miljø­spørgsmål

·        Miljøambassadører i København (Agenda 21 centre, boligselskaber, miljøorga­nisationer og Københavns Miljønetværk m.fl.)

 

Det samlede regnskab vil blive trykt i en publikation, som indeholder "Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning". En trykt udgave med hele regnskabet vil give alle parter et hurtigere samlet overblik over miljøudviklingen i København end de to fo­regående års mindre publikationer, der kun indeholdt dele af regnskabet. Regnskabet vil som konsekvens af en mere afgrænset og præcis målgruppe ikke indeholde gode råd om miljørigtig adfærd. Disse råd bør knyttes til en mere målrettet indsats på de områder, hvor Miljø- og Forsyningsudvalget vurderer, at der er særligt behov for at påvirke københavnernes miljøadfærd.

Regnskabet trykkes i et begrænset oplag og distribueres til målgrupperne.

Regnskabet bør fortsat være tilgængeligt for københavnerne bredt og lægges derfor på Miljøkontrollens hjemmeside.

 

Indikatorerne i 2004-regnskabet

2004-regnskabet vil med få undtagelser indeholde de samme indikatorer som hidtil. Regnskabet vil dog i 2004 ikke indeholde temaet Miljørigtigt Byggeri, da der ikke eksisterer et tilstrækkeligt datagrundlag, der kan beskrive indsatsen eller miljøresul­taterne. Temaet har hidtil blot vist antal byøkologi­ske projekter støttet af Køben­havns Kommunes Byøkologiske Fond.

 

Det var ikke muligt i 2003-regnskabet at opfylde Dogme-kravet om at vise indikato­rer for:

·        Udslip af kuldioxid (CO₂) fra trafik og affald samt kvælstofoxider (NO_X) fra tra­fik, affald og virksomheder

·        Erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald (2002-tal blev dog vist)

·        Privates brug af pesticider i København

Miljøkontrollen vil fra 2004 kunne beregne udslip af kuldioxid (CO₂) og kvælstof­oxider (NO_X) fra trafik, affald og virksomheder.

Det vil ikke i 2004-regnskabet være muligt at vise 2004-tal for mængder erhvervs­af­fald og bygge- og anlægsaffald, da indrapporteringen fra flere hundrede transpor­tø­rer og den efterfølgende kvalitetssikring af data ikke kan nås inden deadline for regnskabet. Der vil derfor blive vist data til og med 2003. Det gælder også for udslip af kuldioxid (CO₂) og kvælstofoxider (NO_X) fra affaldshåndtering.

Det forventes, at der til brug for 2005-regnskabet er udviklet en metode, hvormed det er muligt at give kvalificerede og statistisk sikre oplysninger om privates forbrug af pesticider, og at det i Dogme-regi er aftalt, hvor ofte en sådan undersøgelse skal foretages for at leve op til Dogme-kravet.

I det fælles Dogme projekt, som netop har fået støtte fra EU-kommissionens Life program, er det målet indenfor en treårig periode at nå til enighed om 10-15 indika­torer, der kan vise, om en by udvikler sig i en miljømæssigt bæredygtig retning. Det er målet, at disse indikatorer vil komme til at indgå i 2006-regnskabet, og de vil være et væsentligt bidrag til den fort­satte udvikling af de indikatorer, regnskabet viser.

 

Konsekvenser for borgerne

Indførelse af "Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning" vil give en mere målrettet for­midling af miljøproblemer og succeser i København. Beretningen vil yderligere synliggøre, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Københavns Kommune tager miljøet al­vorligt, og har fokus på de områder, hvor der fortsat er udfordringer at tage op.

 

ØKONOMI

Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2004 er på 200.000 kr. Udgiften dækker fremstillingen af en trykt publikation med hele regnskabet samt publicerin­gen af regnskabet på Internettet i en pdf-udgave. Der anvises kassemæssig dækning på funktion 0.80.1, Fælles formål under Miljøkontrollen.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af positivlisten til miljøvurderinger af indstillinger. Indførelse af en "Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning" vurderes dog at have en positiv miljøeffekt i det omfang, at beretningen bruges som udgangspunkt for at kvalificere prioriteringen af miljøindsatsen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

1.      Tidsplan for politisk godkendelse af Københavnernes Grønne Regnskab 2004.

 

 

Hjalte Aaberg

 

                                                                 Jørgen Lund Madsen