Redegørelse for kost og motion på recept (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Redegørelse for kost og motion på recept (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 1. februar 2005
J.nr. ØU 53/2005
15. Redegørelse for kost og motion på recept (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Motion og Kost på Recept kan tilbydes fitnesscentre, der opfylder de i indstillingens bilag 1 beskrevne punkter, og dertil selv afholder udgiften til diætist
at den kommunale betaling til behandlingen er et fast beløb og at fitnesscentre kan opkræve en højere egenbetaling af patienten begrundet i højere omkostninger.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2005
Der var afstemning om indstillingen:
|
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
Inger Marie Bruun-Vierø (B) |
x |
|
|
Tanwir Ahmad
(B) |
|
|
|
Jens Johansen (F) |
x |
|
|
Heinrich Metz
(F) |
x |
|
|
|
x |
|
|
Johannes
Nymark (A) |
x |
|
|
Taner
Yilmaz (A) |
|
|
|
|
|
x |
|
A. Ben Haddou (D) |
x |
|
|
Lise
Helweg (V) |
x |
|
|
Carl Chr.
Ebbesen (O) |
x |
|
|
Indstillingen blev godkendt under den forudsætning, at der er tale om autoriseret personale.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført".
RESUME
Borgerrepræsentation behandlede den 22. april 2004 (BR 175/04) udformningen af motion og kost på recept, og besluttede at anmode Sundhedsforvaltningen om at forelægge en redegørelse over, hvilke initiativer der er truffet for at inddrage andre faggrupper og lade andre evt. fitnesscentre, byde ind på opgaven, bl.a. med henblik på at reducere udgifterne.
Sundhedsforvaltningen har haft kontakt til en fitness-kæde og forelagt denne de betingelser, som Sundhedsforvaltningen stiller til udbyder af Motion og kost på recept. Det tilbud som fitnesskæden i den forbindelse har givet, er ikke konkurrencedygtigt med det nuværende tilbud, idet det er ca. 40 % dyrere. Hertil kan der forventes en yderligere udgift, idet fitnesskæden selv skal afholde udgiften til diætisten.
Såfremt der fastholdes den samme kommunale betaling til behandlingen, kan fitnesskæden i stedet opkræve en højere egenbetaling, og det er således op til patienten at vælge, hvor denne ønsker at modtage behandlingen i Motion og kost på recept.
Der en imidlertid en række uafklarede punkter ved at inddrage andre faggrupper, idet en forudsætning for at henvise til et behandlingstilbud er, at stedet er godkendt af kommunen. Desuden skal behandlingsstedet have en patientskadeforsikring. Forsikringsudbyder har ikke givet svar på, om de ønsker at sælge deres patientskadeforsikring til fitnesskæden.
Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at Motion og kost på recept kan tilbydes til udbydere, der kan leve op til de krav, der er gældende for de nuværende udbydere. se indstillingens bilag 1, såfremt det kommunale tilskud til behandlingen ikke øges, og fitnesscentret i stedet opkræver en højere egenbetaling fra patienterne. Til forskel fra bilag 1 skal mulige udbydere dog selv ansætte diætist, for ikke yderligere at fordyre udgiften for kommunen. Merudgiften for fitnesscentret vil i stedet blive dækket via en højere egenbetaling.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen
behandlede den 22. april 2004 (BR 175/04) udformningen af Motion og kost på
recept, og besluttede at anmode Sundhedsforvaltningen om at forelægge en
redegørelse over, hvilke initiativer der er truffet for at inddrage andre
faggrupper og lade andre evt. fitnesscentre, byde ind på opgaven, bl.a. med
henblik på at reducere udgifterne for kommunen.
Inddragelse af
andre faggrupper og f.eks. fitnessklubber
Sundhedsforvaltningen
har opstillet som en forudsætning, at evt. samarbejdspartnere indenfor
kommercielle idrætstilbud skal være medlem af Antidoping Danmark.
Som opfølgning på
beslutningen i Borgerrepræsentationen henvendte Sundhedsforvaltningen sig
derfor i juni 2004 til mulige samarbejdspartnere. Helt konkret var det tre
Fitness.dk-træningscentre med adresse i Københavns Kommune, der var de eneste
kommercielle idrætstilbud, der på daværende tidspunkt var medlem af Antidoping
Danmark.
I henvendelsen til
Fitness.dk vedlagde Sundhedsforvaltningen en beskrivelse af konceptet og krav
til fitnesscenteret, som var i overensstemmelse med den kravspecifikation, der
blev udsendt til de private fysioterapiklinikker i København primo 2004. (bilag
1.)
Fitness.dk gav i august 2004 en positiv tilbagemelding og Sundhedsforvaltningen har efterfølgende afholdt møde med Fitness.dk for at drøfte mulighederne og økonomien heri nærmere.
Der foreligger endnu ikke et endeligt konkret tilbud, da forsikringsspørgsmålet er uafklaret. Men det foreløbige tilbud der er afgivet tyder på en pris der er op til 1000 kr. dyrere pr. patient end den nuværende ordning, eller ca. 40 % dyrere. Hertil kommer udgifter til diætetisk vejledning og motiverende samtaler, hvilket vil fordyre tilbuddet yderligere for Københavns Kommune.
Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om Kommuneforsikring i det hele taget ønsker at udbyde patientforsikringer til fitnesscentre.
Umiddelbart er det derfor ikke muligt at sige, om der kan komme et konkret tilbud ud af Fitness.dk's tilbud.
Problematikker ved at
inddrage andre faggrupper i øvrigt
For at tilbuddet om
kost og recept på motion kan tilbydes på et fagligt forsvarligt niveau skal der
tages hensyn til forskellige krav og regler:
· Fysioterapiklinikker skal godkendes af Københavns kommune i henhold til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 580 af 14. december 1981. Denne godkendelse er en forudsætning for, at amtskommunen har lov til at yde tilskud til behandling. Det samme vil gælde for fitnesscentre, hvis de skal indgå som et behandlingstilbud.
·
Når en praktiserende læge henviser til Motion og
Kost på Recept, overgår ansvaret til fysioterapeuten. Hvis henvisningen sker
til et fitnesscenter, har lægen stadig ansvar for patienten, med mindre
kommunen har godkendt centret, og centret har en patientskadeforsikring.
·
Patientskadeforsikring:
Ifølge lovkrav om behandling skal behandlerinstitutionen have en
patientskadeforsikring, da lægen ellers vil have ansvaret for patienten jf.
ovenfor. Kommuneforsikring, der tegner denne forsikring, ønsker ikke
umiddelbart at udbyde den til fitnesscentre. Det vil dermed ikke være muligt at
inddrage fitnesscentre som behandlingstilbud. Det er usikkert om en fysioterapeut
ansat på Fitness.dk kan få ydernummer og dermed blive omfattet af
Kommuneforsikringen. Det er Samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi der kan
beslutte at tildele en fysioterapeut, ansat på et fitnesscenter et ydernummer.
Spørgsmålet er om Kommuneforsikringen i så fald vil udbyde forsikringen.
·
Uddannelse:
Fitnessinstruktør er ikke en beskyttet titel og der er ingen formaliseret uddannelse.
For at sikre et højt fagligt tilbud i Motion og kost på recept vurderer
Sundhedsforvaltningen, at træningen skal varetages af fysioterapeuter, eller
alternativt af en fitnessinstruktør under ledelse af en fysioterapeut. Dette
forudsætter at fitnessinstruktøren forinden modtager Sundhedsforvaltningens uddannelseskursus
i Motion og kost på recept.
·
Diætister: I tilknytning til motion og kost på
recept har Sundhedsforvaltningen ansat diætister, der varetager
kostvejledningen i tilbuddet. Diætisterne varetager desuden den motiverende
samtale og har individuelle samtaler med patienterne. Endelig varetager
diætisterne en vigtig opgave med at sikre dataindsamling, indhente patientsamtykke
og registrering af patienternes blodtryk, blodprøver og konditest. Diætisterne
er autoriserede til at indtaste disse data i en kommunal database, til brug for
monitorering af tilbuddet i en indledende fase og til brug for
forskningsevalueringen. Diætisterne uddannes særligt til denne opgave.
Diætisterne arbejder på fysioterapiklinikkerne, og har pt. ikke ledig
kapacitet. En evt. udvidelse af ordningen til også at omfatte fitnessklubber
vil derfor betyde, at der skal ansættes flere diætister. Dette kan ske ved at
fitnesscentret ansætter diætisten eller ved at fitnesscentret køber ydelsen af
Folkesundhed København.
Konklusion:
En inddragelse af fitnesscentre vil ikke give en besparelse
for kommunen, men det kan holdes udgiftsneutralt, såfremt der kommer en øget
egenbetaling for patienterne.
Egenbetaling
På nuværende tidspunkt er egenbetalingen kr. 750. Beløbet er fastsat på baggrund af egenbetalingens størrelse for lignende tilbud andre steder i landet, og under hensyntagen til målgruppen, hvor erfaringer viser at det typisk er deltagere i aldersgruppen 50 +. Heraf er flere førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller pensionister.
Såfremt man indførte en ordning, hvor pengene fulgte patienten, kunne kommunens tilskud fastlåses på det nuværende niveau, og patienter der selv ønsker at modtage tilbuddet hos en anden godkendt operatør/behandler kan blive udsat for en højere egenbetaling.
På baggrund heraf anbefaler Sundhedsforvaltningen derfor, at
Motion og kost på recept kan tilbydes fitnesscentre, der opfylder de i
indstillingens bilag 1 beskrevne punkter, og dertil selv ansætter en diætist,
samt at den kommunale betaling til behandlingen er et fast beløb og at
fitnesscentre kan opkræve en højere egenbetaling af patienten begrundet i
højere omkostninger.
ØKONOMI
Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne indstilling.
HØRING
Ingen.
BILAG
Bilag 1: Beskrivelse og krav til Motion og kost på recept.
Ib Haurum
/Kirsten
Lee