Anvendelse af Sygehuslovens § 4 c (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Anvendelse af Sygehuslovens § 4 c (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde søndag den 1. januar 2006
ØU 516/2005
25. Anvendelse af Sygehuslovens § 4 c (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsforvaltningen, når sociale hensyn taler herfor, kan træffe beslutning om at afholde udgifter til sygdomsbehandling, der svarer til behandling, der ydes i det amtskommunale sygehusvæsen, til personer som har bopæl i kommunen,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at alle beslutninger om afholdelse af udgifter alene træffes af Arbejdsmarkedskontoret/ØPA3,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at udgifterne til behandling efter sygehuslovens § 4 c afholdes på bevillingsområdet efterspørgselsstyrede overførsler under funktion 5.90 Andre sundhedsudgifter, og at der til dette formål afsættes 1 mill. kr. årligt, som overflyttes fra udgifterne fra funktion 5.71 Sygedagpenge.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 12. oktober 2005
Indstillingen
blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget vil under henvisning til vedlagte notat anbefale, at indstillingens 3. at-punkt ændres til:
"At udgifterne til behandling efter Sygehusloven § 4 c prioriteres inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets rammebelagte område."
Økonomiudvalget har ingen yderligere bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført."
RESUME
Baggrunden for
indstillingen er en henvendelse fra en borger vedr. anvendelse af Sygehuslovens
§ 4 c udarbejdet efter.
Efter Sygehuslovens
§ 4 c kan en kommunalbestyrelse, når sociale hensyn taler herfor, træffe
beslutning om at afholde udgifter til sygdomsbehandling, der svarer til
behandling, der ydes i det amtskommunale sygehusvæsen, til personer, der har
bopæl i kommunen.
Der har ikke tidligere (efter lovens vedtagelse) været rejst
spørgsmål om anvendelse af Sygehuslovens § 4 c i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
regi.
SAGSBESKRIVELSE
Sygehuslovens § 4 c giver kommunerne hjemmel til at afholde udgifter til sygdomsbehandling af borgere på privat sygehus, klinik eller i udlandet. Bestemmelse blev vedtaget den 19. marts 2002, og trådte i kraft den 27. marts 2002. Der er tale om en fakultativ bestemmelse, og kommunerne afgør derfor selv, om man vil anvende bestemmelsen.
I bemærkninger til lovforslaget anføres det, at bestemmelsen forudsætter en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde af ventetidens sociale konsekvenser i bred forstand, men derimod ikke en lægefaglig vurdering fra kommunens side. Det forudsættes, at patienten er henvist til sygdomsbehandling på sædvanlig måde – typisk fra praktiserende læge.
De sociale konsekvenser, som kommunen får mulighed for at afbøde, kan være af forskellig art. Der er ikke alene tale om patienter, der modtager sygedagpenge – og dermed erhvervsaktive - men også patienter, hvor ventetiden medfører alvorlige sociale konsekvenser af anden art f. eks massivt plejebehov, problemer i forhold til pasning af børn eller pleje af ægtefælle m.v.
Det forudsættes, at der er tale om behandling, som patienten er henvist til af en læge, og som svarer til en behandling, der ydes i det offentlige sygehusvæsen.
Ifølge
bemærkningerne til loven er hjemlen efter § 4 c for kommunerne et supplement,
der i enkelte tilfælde kan afbøde virkningerne, når den sundhedsfaglige
prioritering har urimelige sociale konsekvenser.
Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke har været i høring, men har på foranledning af Sundhedsudvalget været kommenteret af KL og Amtsrådsforeningen. Der henvises til bilag "KL og Amtsrådsforeningens kommentar til lovforslaget".
Endvidere har KL stillet spørgsmål om, hvilke klagemuligheder den enkelte borger, som ikke får bevilget kommunalt betalt sygebehandling, har. Der er hverken efter lovforslaget, Sygehusloven eller anden lovgivning adgang til at klage over afslag på kommunalt betalt sygdomsbehandling.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes
ØKONOMI
Da lovforslaget ikke medfører en pligt for kommunerne, men alene en ret til at betale for sygdomsbehandling ud fra en vurdering af de sociale konsekvenser for de enkelte patienter, er det regeringens opfattelse, at lovforslaget ikke medfører nettoudgifter for kommunerne, men tværtimod i nogle tilfælde mindreudgifter. Dette betyder, at loven ikke kompenseres – positivt eller negativt i forhold til kommuner eller amtskommuner.
Der har ikke tidligere (efter lovens vedtagelse) været rejst spørgsmål om anvendelse af Sygehusloven s § 4 c i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi, og der er derfor pt.
ikke budget til at dække disse udgifter. Såfremt det besluttes at afholde udgifter til sygehusbehandling, må det antages, at kortere ventetider på behandling i nogle tilfælde vil kunne få en positiv virkning på dagpengeudgiften og i andre tilfælde kan udgifter til sygehusbehandling tænkes at medføre en merudgift.
Det foreslås, at udgifterne til §
4 c løbende finansieres af de besparelser, der er på de offentlige
forsørgelsesydelser. Udgiften bør derfor konteres på det lovbundne område, hvor
besparelsen på forsørgelsesydelserne ligeledes sker, bevilling 36028 (funktion
5.90 Andre sundhedsudgifter, som ikke i dag findes i Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen).
Det foreslås, at der afsættes 1
mill. kr. årligt til dette formål, og at finansieringen af dette sker ved en
teknisk tillægsbevilling, hvor midlerne overflyttes fra funktion 5.71 Sygedagpenge
til funktion 5.90 Andre sundhedsudgifter
ANDRE
KONSEKVENSER
Der er ikke andre konsekvenser
HØRING
Ingen
BILAG
· Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsnet
· KL og Amtsrådsforeningens kommentar til lovforslaget
Grethe Munk
/
Torben Brøgger