Borgernes indgang til Københavns Kommune
Borgernes indgang til Københavns Kommune
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde søndag den 1. januar 2006
ØU 507/2005
15. Borgernes indgang til Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Borgerrepræsentationen,
· at der udarbejdes forslag til koncept til et kontaktcenter, der varetager al telefonisk kontakt til Københavns Kommune
· at der etableres et servicecenter i hver bydel
· at borgerservicecentrene får tillagt de opgaver, der fremgår af opgavelisten i bilag 1
·
at overborgmesteren bemyndiges til på vegne af
Borgerrepræsentationen at søge Indenrigs- og sundhedsministeren om dispensation
fra den kommunale styrelseslov med henblik på en efterfølgende ændring af
styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, som skal behandles 2 gange af samme
Borgerrepræsentation. Ændringen af styrelsesvedtægten skal sikre, at ansvaret
for den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der
varetages i Københavns Borgerservice fremover kan varetages af borgmesteren for
det udvalg, som Københavns
· at P/O-kontorerne søges samlokaliseret med borgerservicecentrene
· at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indgå aftale om udstationering af medarbejdere fra Skat København, som kan træffe afgørelser på skatteområdet
· at procesplanen i nærværende indstilling godkendes
· at der i 2006 afsættes 1,7 mill. kr. på bevilling Økonomiforvaltningen, drift, funktion 6.51.1. Sekretariat og forvaltning, til ekstern konsulentbistand og projektledelse i forbindelse med design, konceptudvikling og implementering af kontaktcenter fra den pulje på 8 mill. kr. som blev afsat til etablering af én telefonisk indgang til kommunen i forbindelse med sagen Tillægsbevillinger vedrørende budget 2005 (BR 539/2005). Midlerne anvendes under forudsætning af, at de overføres fra 2005 til 2006 i forbindelse med overførselssagen 2005-2006.
· at der i 2006 afsættes 1,6 mill. kr. på bevilling Økonomiforvaltningen, drift, funktion 6.51.1. Sekretariat og forvaltning, til ekstern konsulentbistand og projektledelse til analyse og design af IT-arkitektur og IT-løsninger i borgerbetjeningen fra den pulje på 5,5 mill. kr. som blev afsat til den digitale sagsbehandlerarbejdsplads i Borgerservice i forbindelse med sagen Tillægsbevillinger vedrørende budget 2005 (BR 539/2005). Midlerne anvendes under forudsætning af, at de overføres fra 2005 til 2006 i forbindelse med overførselssagen 2005-2006.
· at der i 2006 afsættes 0,5 mill kr. på bevilling Økonomiforvaltningen, drift funktion 6.51.1. Sekretariat og forvaltning, til ekstern konsulentbistand og projektledelse i forbindelse med udvikling af den IT-portal, som skal understøtte arbejdet i Københavns Borgerservice og i kontaktcentret fra den pulje på 5,5 mill. kr. som blev afsat til den digitale sagsbehandlerarbejdsplads i Borgerservice i forbindelse med sagen Tillægsbevillinger vedrørende budget 2005 (BR 539/2005). Midlerne anvendes under forudsætning af, at de overføres fra 2005 til 2006 i forbindelse med overførselssagen 2005-2006.
· at der i 2006 afsættes 0,6 mill. kr. på bevilling Økonomiforvaltningen, drift funktion 6.51.1. Sekretariat og forvaltning, til designkoncept for kommunens fælles borgerindgange, herunder forslag til indretning af de steder, hvor P/O-kontorerne søges samlokaliseret med Københavns Borgerservice. Midlerne anvendes under forudsætning af, at der i forbindelse med overførelsessagen 2005-2006 kan omprioriteres fra andre formål i Økonomiforvaltningen.
RESUME
I sit møde den 27. september 2005 besluttede Økonomiudvalget at høre de stående udvalg og Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling om forslag til organisering af borgerbetjeningen i Københavns Kommune. De stående udvalg og forvaltninger var ansvarlige for at høre brugere inden for eget udvalgsområde. I bilag 2 er vedlagt høringsskrivelse, udsendt 3. oktober 2005.
Høringssvarene fremgår af bilag 3, hvor der ligeledes er vedlagt et notat med en opsamling af samtlige høringssvar og beslutningsprotokoller fra udvalgsbehandlingen. Der er modtaget svar fra de 6 stående udvalg samt fra Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. Derudover har Valby Lokaludvalg samt en række lokalråd m.fl. afgivet høringssvar.
I høringssvarene er der generelt tilslutning til det nye forslag til organisering af kommunens borgerbetjening.
Høringssvarene giver således ikke anledning til væsentlige ændringer i indstillingen om "Borgernes indgang til Københavns Kommune".
På grund af implementeringen af kommunens nye struktur pr.
1. januar 2006, er der ekstraordinært behov for, at der søges om dispensation
fra den kommunale styrelseslov, og at styrelsesvedtægten for Københavns Kommune
ændres hurtigere end oprindeligt planlagt. I indstillingen stod der
oprindeligt, at styrelsesvedtægten skulle ændres med virkning fra 1. september
2006. Implementeringen af den nye struktur betyder bl.a., at Folkeregistret
overføres til Kultur- og Fritidsforvaltningens ressort, mens kommunens
skattemedarbejdere forbliver i Økonomiforvaltningen. Dispensationen er
nødvendig for, at skattemedarbejdere i Københavns
Den nye opgavefordeling som følge af den nye struktur betyder, at de udlånte medarbejdere skifter forvaltningstilknytning. Er der ikke udlånte medarbejdere fra alle forvaltningerne med myndighedsopgaver i borgerservice, skal der med andre ord findes nye medarbejdere fra disse forvaltninger. Udover de praktiske og tidsmæssige problemstillinger i forhold hertil, så giver myndighedsbindingen også vanskeligheder i forhold til en fleksibel arbejdstilrettelæggelse i borgerservicecentrene. For at kunne opretholde en myndighedsdækning inden for åbningstiden, skal der med andre ord være flere medarbejdere til stede samtidig. Ændres opgavelisten efterfølgende vil der være samme problemstilling. Løsningen er, at der enten udstationeres flere medarbejdere fra de relevante forvaltninger, eller at der søges om dispensation fra den kommunale styrelseslov, så styrelsesvedtægten for Københavns Kommune efterfølgende kan ændres.
Det skal bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i september 2005 har givet Odense Kommune en tilsvarende dispensation fra den kommunale styrelseslov.
På den baggrund foreslås det, at overborgmesteren bemyndiges
til på vegne af Borgerrepræsentationen at søge Indenrigs- og sundhedsministeren
om dispensation fra den kommunale styrelseslov med henblik på en efterfølgende
ændring af styrelsesvedtægten for Københavns Kommune. Ændringen af styrelsesvedtægten
skal sikre, at ansvaret for den øverste daglige ledelse af den del af kommunens
administration, der varetages i Københavns Borgerservice, fremover kan
varetages af borgmesteren for det udvalg, som Københavns
En ændring af styrelsesvedtægten for Københavns Kommune skal
behandles 2 gange af samme Borgerrepræsentation. De bevillings – og personalemæssige konsekvenser af ændringen vil blive
indarbe
jdet i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af de bevillingsmæssige ændringer vedr. budget
2006.
I rapporten "Borgernes indgang til Københavns Kommune" er der i tabel 2 i kapitel 2 vist kapacitetsudnyttelse i Københavns Borgerservice i perioden januar – august 2005. Københavns Borgerservice har i den senere tid oplevet en fremgang i antallet af henvendelser. I bilag 4 er vedlagt en opdateret oversigt over kapacitetsudnyttelsen i perioden januar – oktober 2005.
Endelig er der i bilag 5 vedlagt et notat med en oversigt over antallet af borgerindgange på borgerbetjeningsopgaverne fremover, udsendt til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
På baggrund af de indkomne høringssvar har Økonomiforvaltningen gennemført følgende ændringer i opgavelisten. Det drejer sig om opgaverne:
· "Indberetninger, affaldstransportører", "Miljøgodkendelser", "Spildevandstilladelser", "Gebyrer og fakturaer, forespørgsler", "Modtagelse af jord, lastvogne", "Grundvandspumpninger, tilladelser", "Analyseresultater" og "Henvendelser i øvrigt" (MFF), som udgår af opgavelisten
·
"Beboerindskudslån" (SUF), som flyttes fra
gruppen "Opgaver i Københavns
Redegørelsen fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedr. opgaveområder i borgerservicecentrene har ikke givet anledning til ændringer i opgavelisten.
I høringssvarene er der desuden enkelte bemærkninger, som Økonomiforvaltningen foreslår indgår i det videre forberedelses- og implementeringsarbejde, jf. opsamlingsnotatet.
På det foreliggende grundlag anbefaler Økonomiforvaltningen således, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at nærværende forslag til organisering af borgerbetjeningen i Københavns Kommune godkendes.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I 2004 etablerede
Københavns Kommune 4 nye servicecentre, Københavns Borgerservice, som løser
administrative borgerbetjeningsopgaver på tværs af kommunens 7 forvaltninger.
Initiativet er et skridt på vejen til at give borgerne én indgang til kommunen.
I forbindelse med budgetforliget for 2006 blev der afsat 5,5 mill. kr. til at
påbegynde analyser og udbud af den digitale sagsbehandlerarbejdsplads, som
giver mulighed for at løse mange flere af borgernes henvendelser i
Borgerservicecentrene.
Endvidere er gennemført en
analyse af mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster ved at
sammenlægge telefonomstillingerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
Sundhedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. I forbindelse med
budgetforliget for 2006 blev der afsat 8 mill. kr. til at oprette et fælles
telefonnummer med (tilhørende callcenter) for København, således at der er én
telefonisk indgang til kommunen i løbet af 2-3 år.
16. juni 2005 vedtog folketinget
lov om kommunale borgerservicecentre (Lov nr. 544 af 24. juni 2005), der
tilskynder kommunerne til at etablere borgerservicecentre ved at fjerne
barrierer for, at kommunale borgerservicecentre kan løse opgaver for stat,
region og andre kommuner. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der har den
endelige beslutning om etablering af kommunale servicecentre, herunder koncept,
opgaver og indretning m.m. Målet er at give borgerne én indgang til hele den
offentlige sektor.
Anden lovgivning i forbindelse
med kommunalreformen giver mulighed for at placere statslige
borgerbetjeningsopgaver på skatteområdet og vedrørende pas og kørekort i kommunale
borgerservicecentre.
På baggrund af erfaringerne med
Københavns Borgerservice, kommunalreformen og den nye struktur i Københavns
Kommune blev der i forbindelse med Lundgaard-processen afholdt et særskilt
temamøde om borgerservice.
På temamødet om
borgerservice den 7. juni 2005 blev der bl.a. lagt følgende rammer for det
videre arbejde med kommunens borgerbetjening:
· Målet er, at borgerne får én reel kvalitetsindgang til kommunen, på sigt til hele den offentlige sektor og borgerne skal have ét telefonnummer til kommunen
· Borgerservicecentrene skal udvikles efter den såkaldt "smalle model", hvor centrene giver information, vejledning og løser lettere sagsbehandling, men centrene løser ikke sager som forudsætter udøvelse af væsentlige skøn
· At der søges om dispensation fra den kommunale styrelseslov, så borgerservicecentrene får entydig politisk og administrativ ledelse
· At borgerservicecentrene udvikles "ude fra og ind" – fra borgerens vinkel
· At der udvikles en handleplan for digitalisering af kommunens borgerbetjening
De 7 administrerende
direktører i Københavns Kommune besluttede i den forbindelse at nedsætte en
projektgruppe på tværs af alle forvaltninger, som fik til opgave at udarbejde forslag
til organisering af kommunens borgerbetjening. Projektledelsen blev forankret i
Økonomiforvaltningen, Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling.
Rapporten, "Borgernes
indgang til Københavns Kommune", der er vedlagt høringsskrivelsen af 3. oktober
(bilag 2), indeholder projektgruppens kortlægning af den nuværende
borgerbetjening og forslag til organisering af kommunens borgerbetjening.
Projektgruppen har i
arbejdet taget udgangspunkt i:
·
De
nye rammer i lovgivningen for den kommunale borgerbetjening, som følger af
kommunalreformen
·
De aktuelle
drøftelser o
m kommunens interne struktur, herunder det særskilte temamøde den
7. juni 2005 vedr. borgerservice
·
De
muligheder som den teknologiske udvikling giver i forhold til IT, telefoni m.m.
·
At
Københavns Kommune blev medlem af KL fra 1. oktober 2005, og at KL aktuelt
arbejder med udvikling af kommunal borgerbetjening, herunder servicecentre
Forslag til
borgerbetjening med én indgang
Vision og mål
Med udgangspunkt
i temamødet kan visionen for Københavns Kommunes borgerbetjening formuleres således:
·
At borgerne får én indgang til Københavns Kommunes borgerbetjening og de
offentlige myndigheder i øvrigt i lokalområdet
·
At borgerne oplever høj kvalitet og sammenhængende service i borgerbetjeningen
·
At borgerne oplever et hensigtsmæssigt samspil mellem kommunens personlige
betjening af borgerne og den telefoniske, elektroniske og skriftlige betjening
·
At borgerne oplever en betjening med udgangspunkt i et fælles servicekoncept,
hvor borgerne mødes med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid
·
At borgerne oplever kommunen som mere tilgængelig
På temamødet og
i forbindelse med udvikling af Københavns Borgerservice har der endvidere været
følgende politiske ønsker:
·
At borgerne får ét telefonnummer til Københavns Kommune – dog med mulighed
for at ringe direkte til personlig rådgiver
·
At borgerne med Københavns Borgerservice får længere åbningstider
·
At den elektroniske selvbetjening udbredes, og at Københavns
Målgrupper
Københavnerne,
som henvender sig til kommunens borgerbetjeningsenheder, kan opdeles i to grupper:
En gruppe af
borgere som har særlige behov for kommunal service, f.eks. handicappede,
misbrugere og psykisk syge. En del af disse borgere har vedvarende brug for
ydelser fra det offentlige og vil ofte have en personlig rådgiver tilknyttet i
en længere periode. Sagsbehandlingen for denne gruppe indeholder ofte
væsentlige skøn, og afgørelserne har stor betydning for udvalgenes økonomi.
Denne gruppe udgør ca. 20 % af Københavns Kommunes befolkning.
En bredere
gruppe af borgere som henvender sig til kommunen ad hoc om almene sager som
f.eks. skat og nyt sygesikringskort eller i almene livssituationer som f.eks.
uddannelsesstart, jobskifte, skilsmisse, vielse og overgang til den 3. alder. Det
er af stor betydning for denne gruppe, at det er nemt at komme i kontakt med
kommunen, at kontakten ikke forudsætter forhåndskendskab til kommunens
opbygning i forvaltninger, kontorer m.m., og at sagen kan behandles hurtigt og
professionelt. Sagsbehandlingen for denne gruppe er oftest enkel, regelstyret
og afgørelserne kræver ikke ekspertviden, og der udøves ikke væsentlige skøn.
Denne gruppe udgør ca. 80 % af befolkningen.
Borgernes valg af kontakt
kanal
En analyse af Københavns Kommunes
informationsaktiviteter i 2002 viser, at borgernes primære kanal til Københavns
Kommune er telefonen. Af de adspurgte havde 34 % inden for et år kontaktet
kommunen telefonisk, 18 % ved personlig henvendelse, 10 % havde skrevet eller
faxet et brev og 8 % havde henvendt sig pr. mail. Borgerne anvender ofte flere
kontaktkanaler i forbindelse med en sag.
Sammenlignes undersøgelsesresultatet fra København
med landsdækkende undersøgelser fremgår det, at telefonen generelt er den
foretrukne kontakt kanal.
Københavnerne vælger oftere at henvende sig
personligt og pr. brev end borgerne på landsplan, som til gengæld oftere vælger
den digitale vej.
Tabel 1. Borgernes valg af
kontakt kanal ved henvendelse
%
|
Københavns
Kommune (2002)
|
Danmark
(2005)
|
Telefonisk
|
49 %
|
46 %
|
Personligt
|
26 %
|
19 %
|
Brev
|
14 %
|
2 %
|
Digitalt
|
11 %
|
29 %
|
Ved ikke
|
0 %
|
4 %
|
I alt
|
100 %
|
100 %
|
Afvigelserne forventes at være forklaret ved
forskelle i befolkningssammensætningen og af tidsforskellen i de to
undersøgelser på 3 år. Men borgernes valg af kontakt kanal er også udtryk for
det udbud, der er i kommunen af kontakt kanaler. Det forventes, at digitale
løsninger fremover vil blive anvendt i højere grad, parallelt med at disse
løsninger forbedres, og kendskabet til dem udbredes. På det statslige plan overvejes
at indbygge incitamenter, som fremmer borgernes brug af IT-løsninger, f.eks.
hurtigere svar tid og lavere gebyr.
Telefonen er den primære kanal, når borgerne henvender sig til det
offentlige, bl.a. fordi den telefoniske kanal opleves som den mest
tilgængelige. Telefonen er udbredt i hele befolkningen, og det bliver fortsat
billigere at telefonere, mens anvendelsen af de øvrige kanaler stiller krav om
it-kundskab, tid m.v.
Undersøgelser viser, at borgerne skal opleve nogle klare fordele for at
ændre kanalvalg. Først og fremmest ønsker borgerne at spare tid. En anden
faktor, som kan få borgerne til at ændre kanal, er økonomi. 58 pct. af alle
danskere synes, det er rimeligt, at borgerne får del i den gevinst, som det
offentlige sparer, ved at borgerne betjener sig selv over nettet.
Borgerne ønsker og har forventninger til anvendelsen af den digitale
kommunikation i fremtiden. Der eksisterer således et potentiale i forhold til
at flytte flere borgere mod den digitale kanal.
Borgerne anvender ofte kanalerne som supplerende, ofte med telefonen
som en helt central indgang til det offentlige. Telefonen må også fremover
forventes at spille en stor rolle i borgerbetjeningen, og kan bl.a. aktivt
indgå i udbredelsen af den elektroniske selvbetjening.
Den personlige kanal forventes ligeledes bibeholdt som en vigtig kanal
i det offentliges kontakt med borgerne. Opgavens karakter og niveau er
afgørende for om der er behov for personlig betjening f.eks. kræver nyt pas
personligt fremmøde. Endvidere vil der fortsat være en stor gruppe af borgere,
der fortsat ikke anvender de digitale medier.
Én indgang
Forslaget i
denne indstilling består af delforslag, som i varierende omfang vil give
bredere grupper af borgere i København én indgang til Københavns Kommune.
I forslaget
fastholdes betjeningen af grupper med særlige behov i fagforvaltningernes
borgerbetjeningsenheder. Med den foreslåede model forventes knap 80 % af
befolkningen, at få én indgang til kommunen, mens de resterende 20 % forventes
at blive betjent i lokalcentre, handicapcentre, ydelseskontor og jobcentre.
Nedenfor
fremgår oversigt over forslaget til organisering af Københavns Kommunes
borgerbetjening.
Oversigt over forslag til
organisering af borgerbetjeningen
Én indgang til Københavns Kommune |
Et kontaktcenter, der
varetager al telefonisk kontakt til Københavns Kommune Modtager telefoner og e-mails ·
Visitering og omstilling
|
Én
indgang lokalt for personlig betjening i Borgerservicecentre med flere
opgaver end i dag, jf. bilag 1. Borgerservice
aflaster kontaktcentret med besvarelse af telefoner og e-mails. |
P/O-kontorerne søges
samlokaliseret med Borgerservice. Der
udstationeres medarbejdere fra Skat København i Københavns Borgerservice |
Øvrige borgerbetjeningsenheder Økonomiforvaltningen Rådhusoplysningen Københavner Information EVU-erhvervsservice Kultur- og Fritidsforvaltningen 21 Biblioteker Folkeregister Opkrævning Ejendomsafdeling Ungdomsinformationen Use IT Øvrighedskontoret Sundhed og Omsorgforvaltning Ældrekontorer 1 Voksentandpleje Sundhedscentre Socialforvaltning 4 Handicapcentre 4 Rådgivningscentre (Misbrugere) Lokalcentre |
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning 3-4 jobcentre 1 ydelseskontor Teknik- og Miljøforvaltning Byggeri & Bolig Plan & Arkitektur Vej & Park Parkering-København Københavns Energi Miljøkontrollen Børneforvaltningen Ungdomsskolens centre Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolevejledning Forældrebetalingen Pladsanvisning Daginstitutionerne og privat børnepasning Fritidshjem og klubber Ungdomsklubber Voksenuddannelse |
Ét
kontaktcenter
Det foreslås,
at der udarbejdes forslag til koncept til et kontaktcenter, der varetager al
telefonisk kontakt til Københavns Kommune. Borgerne ringer til kontaktcentret
og kan her:
·
Få information og vejledning
·
Få tilsendt blanketter, informationsmateriale m.m.
·
Få hjælp til den elektroniske selvbetjening
·
Få løst lette ekspeditionssager uden sagsbehandling
·
Blive stillet om til rette medarbejder i kommunen
Etableringen af ét kontaktcenter vil tilgodese følgende hensyn:
·
Borgerne får ét telefonnummer og en e-mail-adresse til Københavns Kommune.
Det forudsættes, at borgere med særlige behov kan ringe direkte til eventuel
personlig rådgiver, øvrige telefoniske henvendelser går til kontaktcentret.
Snitfladerne mellem kontaktcentret og de øvrige borgerbetjeningsenheder fastlægges
i konceptudviklingsarbejdet
·
Kontaktcentret giver mulighed for længere åbningstider og ensartede
åbningstider. I dag har borgerbetjeningsenhederne i kommunen forskellige
åbningstider og ofte telefontider på få timer, f.eks. mellem 3-5 timer dagligt
·
Kontaktcentret svarer på e-mails, som ikke indebærer egentlig sagsbehandling,
og centret vil kunne udbygges med nye kommunikationsformer, som i særlig grad
tiltaler de unge f.eks. sms, e-dialog, hvor borgeren stiller spørgsmål over
e-mail og får svar med det samme af en medarbejder i kontaktcentret
·
Kontaktcentret forventes at kunne klare forespørgsler og ekspeditionssager
og være hotline for elektronisk selvbetjening, samt evt. lave mødeaftale mellem
borgerne og kommunen, hvilket minimerer antallet af personer som borgeren kommer
til at tale med
·
På baggrund af erfaringer fra virksomheder og det offentlige i øvrigt
forventes kontaktcentret på sigt at minimere kommunens udgifter pr.
henvendelse, hvilket frigør ressourcer til eventuelt at holde længere åbent og
øge servicen på andre felter
·
Kontaktcentret etableres med en virtuel kobling til borgerservicecentrene,
således at personalet i borgerservicecentrene kan aflaste kontaktcentret,
hvilket giver en øget fleksibilitet i den daglige arbejdstilrettelæggelse. En
tilsvarende model har frem til overdragelsen af skatteopgaverne til staten været
anvendt mellem Københavns Skatte- og Registerforvaltning og Københavns
Borgerservicecentre
i hver bydel
Den 16. juni 2005 vedtog
folketinget lov om kommunale borgerservicecentre (Lov nr. 544 af 24. juni
2005), der tilskynder kommunerne til at etablere borgerservicecentre ved at
fjerne barrierer for, at kommunale borgerservicecentre kan løse opgaver for
stat, region og andre kommuner. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der har den
endelige beslutning om etablering af kommunale servicecentre, herunder koncept,
opgaver og indretning m.m. Intentionen bag loven er at give borgerne én indgang
til det offentlige. Loven trådte i kraft 1. november 2005.
Det foreslås i nærværende
indstilling, at der i hver bydel etableres borgerservicecentre med flere
opgaver end i dag. Der lægges flere opgaver ud til borgerservice fra
forvaltningerne, jf. opgavelisten i bilag 1 – indenfor rammerne af konceptet
for den "smalle model". Hertil kommer at følgende opgaver fra staten og
regionen fremover løses i kommunale borgerservicecentre:
·
Skat
(ca. 70.000 personlige henvendelser årligt fra 1. nov. 2005)
·
Pas
og kørekort (ca. 100.000 henvendelser årligt fra 1. jan. 2007)
·
Information
og vejledning
·
Straksberegninger
·
Hjælp
til elektronisk selvbetjening
·
Udlevering
af pjecer, kort m.m.
·
Modtagelse
af ansøgninger
·
Modtagelse
af betaling (på sigt)
·
Information
og hjælp til elektronisk selvbetjening i forbindelse med tinglysning
·
Sygesikring
Skatteopgaven
overgik til staten den 1. november 2005, og borgerbetjeningen i Hans Nansens
Gård lukkes ned, og Skat København samles på Sluseholmen i Sydhavnen.
Borgerbetjeningen skal herefter foregå i Københavns Borgerservice, samt i
skattecentret på Sluseholmen. Skattecentret på Sluseholmen vil primært betjene
virksomheder og borgere med komplicerede skattesager, mens Københavns
Borgerservice betjener borgere med ukomplicerede skattesager.
Samlokalisering
med P/O-kontorerne
Sundhedsforvaltningen
vurderer, at de nye opgaver i
Forslag til
o
pgaver, som fremover løses af borgerservice fremgår af bilag 1, endvidere
fremgår de opgaver som vil kunne løses ved en samlokalisering med P/O-kontorer.
Udstationering
af medarbejdere
Skat København
udstationerer medarbejdere i Københavns Borgerservice, så der i størstedelen af
åbningstiden er minimum en/to statslig(e) medarbejder(e) til stede, som kan tage de tungere sager og
træffe afgørelser i skattesager. Fra den 1. november 2005, hvor skatteopgaven
overgik til staten, kan kommunale medarbejdere ikke træffe myndighedsafgørelser
på skatteområdet.
Fravalg af
samlokaliseringsmuligheder
En
samlokalisering med ydelseskontoret og jobcentrene på beskæftigelsesområdet er
også en mulighed inden for rammerne af beskæftigelsesloven, herved ville ca.
20.000 ledige få færre indgange til kommunen. Men ydelseskontoret vil ikke
blive stedet for personlig henvendelse, og det ligger derfor uden for borgservice-konceptet,
som primært er rettet mod personlig henvendelse. Jobcentrene vurderes maksimalt
at kunne opdeles i 3-4 enheder af hensyn til fastholdelse af AF's faglige miljø.
Jobcentrene forventes at blive bemandet med knap 1000 medarbejdere - en
samlokalisering af
En
samlokalisering af Borgerservice, P/O-kontorer og den del af lokalcentrene, som
i den fremtidige struktur henhører under Socialudvalget er også en mulighed.
Men der sker her en sammenblanding af målgrupper, således at grupper med
særlige behov får betjening på samme adresse som bredere grupper af borgere.
Det vurderes som mere hensigtsmæssigt, at adressen, hvor Borgerservice er
hovedindgangen, fastholdes som stedet for betjening af bredere grupper af
københavnere.
Det er
tilstræbt at lægge så mange opgaver som muligt ud i
Hvad opnås med
forslaget
Ved etablering af borgerservicecentre i hver bydel, samlokaliseret med
P/O-kontorerne tilgodeses følgende hensyn:
·
At bredere grupper af borgere ikke skal henvende sig på flere adresser –
information, vejledning og let sagsbehandling varetages af servicecentret, mens
tungere sagsbehandling i forhold til bredere grupper af borgere varetages af
P/O-kontoret og de udstationerede medarbejdere fra Skat København.
·
Der skabes en hensigtsmæssig arbejdsdeling, hvor bredere grupper af borgere
henvender sig i Borgerservice, mens borgere med særlige behov henvender s
ig i
de særlige enheder, som forvaltningerne har indrettet specifikt til målgrupperne.
Kontaktcenter og Borgerservice friholder specialisterne fra information,
vejledning og let sagsbehandling, så specialisterne kan fokusere på de tungere
sager.
·
Servicecentrenes opgaver foreslås udbygget med opgaveområder, hvor der i
øvrige kommunale servicecentre i landets kommuner har været gode erfaringer med
at løse disse opgaver, jf. bilag 1. Herved kan borgerne få løst flere opgaver
på samme adresse.
·
Lovgivningen i forbindelse med kommunalreformen lægger op til at statslige
og regionale borgerbetjeningsopgaver, f.eks. skat, pas og kørekort skal løses i
servicecentrene, hvor borgerne kan henvende sig personligt. Med den her
foreslåede model understøttes konceptet med servicecentrene, som stedet for
personlig henvendelse og rådgivning til hele den offentlige sektor, og
ordningen med én indgang i lokalområdet bliver bydækkende.
Det er tilstræbt at flytte opgaver til Borgerservice, som er knyttet til
hyppigt forekommende livssituationer, men opgaverne kan også fortsat løses hos
forvaltningernes borgerbetjeningsenheder. Det er med modellen tilstræbt, at borgeren
ikke skal flytte sig, derfor er opgaverne ikke entydigt lagt enten i borgerservice
eller hos forvaltningen. Borgerservicecentrenes kundegrundlag sikres gennem
samlokalisering og udstationering af medarbejdere fra Skat, udbredelse af
kendskabet til servicecentrene, samt ved en udvidelse af opgaveporteføljen for
servicecentrene.
Den IT-portal, der oplyser servicecentermedarbejdere om, hvordan opgaverne
skal løses og giver tips om hjemmesider, blanketter m.m. kan ligeledes anvendes
af personale i forvaltningernes øvrige borgerbetjeningsenheder.
Dispensation fra den kommunale
styrelseslov
Det foreslås, at kontaktcentret og Københavns
Det eksterne konsulentfirma, som har evalueret Københavns Borgerservice konkluderede følgende omkring den nuværende delte instruktionsbeføjelse i Borgerservice:
"I lighed med den første statusevaluering er det fortsat Right Kjaer & Kjerulfs vurdering, at Københavns Kommunes styreform med delt administrativ ledelse svækker den daglige ledelse i servicecentrene på væsentlige områder og skaber uhensigtsmæssigheder for både personalet i servicecentrene og for fagforvaltningerne. Den delte administrative ledelse giver endvidere problemer i forhold til en helhedsorienteret opgaveløsning over for borgerne. Borgerne kan således ikke for alle ydelsers vedkommende betjenes af den samme medarbejder, hvis borgerne skal have løst myndighedsopgaver, som ligger under forskellige udvalgsområder. Det giver meget væsentlige begrænsninger for en effektiv og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den daglige administration i servicecentrene." (Statusrapport II, august 2005, side 37)
På grund af implementeringen af kommunens nye struktur pr.
1. januar 2006, er der ekstraordinært behov for, at der søges om dispensation
fra den kommunale styrelseslov, og at styrelsesvedtægten for Københavns Kommune
ændres hurtigere end oprindeligt planlagt. I indstillingen stod der
oprindeligt, at styrelsesvedtægten skulle ændres med virkning fra 1. september
2006. Implementeringen af den nye struktur betyder bl.a., at Folkeregistret
overføres til Kultur- og Fritidsforvaltningens ressort, mens kommunens
skattemedarbejdere forbliver i Økonomiforvaltningen. Dispensationen er
nødvendig for, at skattemedarbejdere i Københavns
Den nye opgavefordeling som følge af den nye struktur betyder, at de udlånte medarbejdere skifter forvaltningstilknytning. Er der ikke udlånte medarbejdere fra alle forvaltningerne med myndighedsopgaver i borgerservice, skal der med andre ord findes nye medarbejdere fra disse forvaltninger. Udover de praktiske og tidsmæssige problemstillinger i forhold hertil, så giver myndighedsbindingen også vanskeligheder i forhold til en fleksibel arbejdstilrettelæggelse i borgerservicecentrene. For at kunne opretholde en myndighedsdækning inden for åbningstiden, skal der med andre ord være flere medarbejdere til stede samtidig. Ændres opgavelisten efterfølgende vil der være samme problemstilling. Løsningen er, at der enten udstationeres flere medarbejdere fra de relevante forvalt ninger, eller at der søges om dispensation fra den kommunale styrelseslov, så styrelsesvedtægten for Københavns Kommune efterfølgende kan ændres.
Ved Borgerrepræsentationens godkendelse af indstillingerne om "Etablering af 4 servicecentre" (BR 265/03) og om ændring af styrelsesvedtægten i forbindelse med oprettelsen af servicecentre (BR 5107/03) blev det besluttet at placere Københavns Borgerservice under Økonomiudvalget. Det blev i den forbindelse lagt til grund, at etableringen af servicecentre ikke ændrede ved den gældende ressortfordeling.
I mellemformstyret med delt administrativ ledelse varetager borgmestrene (formændene for de stående udvalg) den øverste daglige ledelse af de dele af kommunens administration, der varetager de stående udvalgs forvaltningsområder, jf. den kommunale styrelseslov, § 64a, stk. 1 og 3, jf. § 65 og Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, § 11. Borgmestrene varetager tillige den øverste daglige ledelse af de dele af kommunens administration, som er anført i styrelsesvedtægtens kapitel 7 om sekretariatsforretningerne for nævn og råd, øvrighedsforretninger mv.
Mellemformstyret med den delte administrative ledelse indebærer, at ansvaret for den øverste daglige administration, også af opgaverne, som løses i servicecentrene, er delt mellem overborgmesteren og borgmestrene. Det indebærer, at de forvaltninger, som løser myndighedsopgaver i servicecentrene, skal have medarbejdere udstationeret i samtlige servicecentre, og de pågældende medarbejdere kan alene løse myndighedsopgaver inden for hver deres forvaltningsområde.
Det var vilkårene på tidspunktet for Borgerrepræsentationens beslutning om etablering af servicecentrene. Senere har regeringen med lov om kommunale borgerservicecentre tilkendegivet, at Indenrigs- og sundhedsministeren ved meddelelse af dispensation fra den kommunale styrelseslov vil medvirke til at fjerne barrierer for en effektiv og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet i kommunale servicecentre i kommuner med styreformer med delt administrativ ledelse.
I de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om kommunale borgerservicecentre (L 72) er der herom anført følgende:
"…..
Adgangen for magistratsstyrede kommuner og kommuner med delt administrativ ledelse til at indrette borgerservicecentre vil desuden kunne afhjælpes ved en dispensation i medfør af § 65 c, stk.2, i den kommunale styrelseslov. ….. Ministeren vil således f.eks. kunne give dispensation til, at en borgerbetjeningsenhed kan være underlagt økonomiudvalget / økonomiafdelingen med den virkning, at den øverste administrative ledelse varetages af (over)borgmesteren, uanset at medarbejderne i enheden løser opgaver, der henhører under andre afdelinger og dermed andre udvalgsområder end økonomiudvalgets områder.
…."
Ændringen af styrelsesvedtægten vil forudsætte dispensation fra bestemmelsen i den kommunale styrelseslov § 64 a, stk. 1 og 3, jf. § 65. Indenrigs- og sundhedsministeren kan med hjemmel i styrelseslovens § 65 c, stk. 2, meddele en sådan dispensation med virkning for den resterende valgperiode. Endvidere kan der meddeles dispensation forud for en kommende valgperiode.
På den
baggrund foreslås det, at overborgmesteren bemyndiges til på vegne af Borgerrepræsentationen
at søge Indenrigs- og sundhedsministeren om dispensation fra den kommunale
styrelseslov med henblik på en efterfølgende ændring af styrelsesvedtægten for
Københavns Kommune. Ændringen af styrelsesvedtægten skal sikre, at ansvaret for
den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der
varetages i Københavns Borgerservice, fremover kan varetages af borgmesteren
for det udvalg, som Københavns
Ændringen af styrelsesvedtægten ændrer ikke ved den gældende ressortfordeling mellem Økonomiudvalget og de stående udvalg. Udvalgene og forvaltningerne bevarer således deres respektive ansvar for indholdet i de afgørelser, som træffes i servicecentrene inden for deres ressort, ligesom det er ressortforvaltningerne, der i givet fald skal behandle klager over afgørelsernes indhold. Ressortforvaltningerne har derfor også fortsat ansvaret for at understøtte borgerbetjeningen fagligt med f.eks. manualer til medarbejderne i servicecentrene på de respektive opgaveområder, der varetages i servicecentrene. Af hensyn til vedligeholdelsen af medarbejdernes faglige kompetence, vil der arbejdes på etablering af en turnusordning mellem servicecentrene og ressortforvaltningerne.
For servicecentrene betyder ændringen af styrelsesvedtægten, at servicecentercheferne får det daglige ledelsesmæssige ansvar for alle medarbejderne i servicecentrene, og at medarbejderne som udgangspunkt kan løse alle opgaver.
En ændring af styrelsesvedtægten for Københavns Kommune skal
behandles 2 gange af samme Borgerrepræsentation. De bevillings – og personalemæssige konsekvenser af ændringen vil blive
indarbejdet i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af de bevillingsmæssige ændringer vedr. budget
2006. Ansættelsesområdet for medarbejderne i Københavns Borgerservice er - som
for alle kommunens ansatte – Københavns Kommune. De formelle forhold vedrørende
samling af Københavns Borgerservice's personale under én forvaltnings del af
budgettet vil blive gennemført efter fornøden inddragelse af
personaleorganisationerne.
Det skal bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i september 2005 har givet Odense Kommune en tilsvarende dispensation fra den kommunale styrelseslov.
Digitalisering af borgerbetjeningen
Den teknologiske udvikling giver den offentlige sektor
mulighed for at indrette sin organisation med færre hensyn til fysisk
samlokalisering, nye muligheder for at understøtte faglighed og bedre mulighed
for at opnå stordriftsfordele og sikre sammenhæng i borgerbetjeningen.
Digitalisering i den offentlige sektor giver mulighed for
at realisere en række nye potentialer.
·
Opgaver knyttet til fysisk fremmøde kan samles i
kommunale servicecentre og sikre borgerne "en mere samlet indgang"
til den offentlige sektor.
·
Administrative funktioner og specialistopgaver kan samles
i større og dermed mere robuste enheder, samtidig med at den fysiske borgerbetjening
sker tæt på borgerne.
·
Kompetencecentre og vidensbaser kan sikre let tilgang til
viden og rådgivning af høj faglig kvalitet på tværs af den offentlige sektor.
·
En borgerfokuseret, tværgående sagsbehandling kan
realiseres gennem fælles standarder, arbejdsprocesser og eventuelt it-systemer.
·
Fælles digitale løsninger til borgere og virksomheder kan
medvirke til at sikre høj effektivitet og kvalitet i løsningerne.
·
Nogle opgaver vil helt kunne automatiseres eller
erstattes af selvbetjening.
·
Administrative opgaver kan samles i fællesfunktioner
eller udliciteres.
·
Teknologisk mulighed for at udgående medarbejdere kan
løse opgaver for andre myndigheder, f.eks. ved kontrolbesøg på virksomheder.
Digitaliseringens muligheder er langt fra udnyttet fuldt ud i Københavns
Kommune, men med en betydelig økonomisk prioritering af området kan
der over en årrække etableres en teknologisk understøttelse af
borgerbetjeningen i Københavns Borgerservice og i forvaltningerne, som kan være
med til at realisere disse nye potentialer.
I Københavns
Desuden er
elektronisk sags- og dokumenthåndtering ikke implementeret i borgersager, så
medarbejderne i Borgerservice har ikke adgang til sagerne elektronisk. Der er
således en række tekniske barrierer for, at opgaverne i servicecentrene reelt
kan løses på stedet, hvilket var intentionen ved etableringen af Københavns
Borgerservice.
Det vurderes derfor
som tvivlsomt, at den nuværende IT-understøttelse kan understøtte en bredere
opgaveportefølje i servicecentrene, uden at der tages mere grundlæggende
stilling til IT-arkitekturen i borgerbetjeningen, IT-sikkerhedsstrukturen i
borgerbetjeningen og hvilke systemer, der elektronisk kan understøtte
borgerbetjeningen i Københavns Borgerservice og i forvaltningerne, så det reelt
er muligt at dele opgaveløsningen/myndighedsudøvelsen mellem Københavns
Borgerservice og forvaltningerne.
I Københavns Kommune vil udviklingen af en mere effektiv og bedre borgerbetjening,
der samtidig giver medarbejderne mere hensigtsmæssige arbejdsbetingelser i det
daglige, på sigt forudsætte realiseringen af følgende rammebetingelser:
1.
En sammenhængende it-arkitektur i borgerbetjeningen,
2. En it-arbejdsplads
i borgerbetjeningen, hvor der er en fælles indgang til og adgang til alle
relevante data, og hvor der er en ensartet brugergrænseflade i systemerne,
3. Implementering
af et system, der gør det muligt reelt at dele opgaveløsningen/myndighedsudøvelsen mellem
Københavns Borgerservice og forvaltningerne (elektronisk sags- og
dokumenthåndtering eller et system, der bygger på fagsystemerne),
4.
Færdiggørelse af fase 2 i elektronisk selvbetjening, og
udbredelse af elektronisk selvbetjening til flere opgaver i Københavns Borgerservice
med regelstyret sagsbehandling, jf. bilag 1.
I
budgetforliget for 2006 er der afsat 5,5 mill. kr. til at påbegynde analyser og
udbud af den digitale sagsbehandlerarbejdsplads i Københavns Borgerservice, så borgernes
henvendelser reelt kan klares ét sted.
I
budgetforliget for 2006 er der afsat 8 mill. kr. til i løbet af en 2-3 års periode
at etablere én telefonisk indgang til kommunen.
Med henblik på
realisering af forslaget til organisering af borgerbetjeningen, som er
beskrevet i denne indstilling, anbefales det at følgende initiativer i gangsættes:
· Udvikling af forslag til koncept for kontaktcenter, der varetager al telefonisk kontakt til Københavns Kommune
·
Analyse og design af IT-arkitektur og IT-løsninger i relation til Borgerservice
og kontaktcenter
·
Udvikling og opdatering af IT-portal, som skal understøtte arbejdet i
Københavns Borgerservice og i kontaktcentret.
Fremadrettet foreslås følgende
plan for beslutningsprocessen om organiseringen af kommunens borgerbetjening.
22. november 2005 |
ØU behandler høringssvar og
indstiller til BR vedr. organisering af kommunens borgerbetjening |
15. december 2005 |
BR behandler forslag til
organisering af kommunens borgerbetjening |
Oktober 2006 |
BR behandler budget 2007.
Udgifterne i relation til organiseringen af kommunens borgerbetjening vil
indgå i en samlet prioritering i forbindelse med budgetforhandlingerne for
2007 |
2006-2008 |
Implementering |
Sagen om borgerbetjening
behandles parallelt med sagen om bydelsinddeling, da beslutningen om antallet
af bydele er afgørende for antallet af Borgerservicecentre.
Der foreslås følgende procesplan
for det videre arbejde, der følger efter principbeslutningen i
Borgerrepræsentationen den 15. december 2005 vedr. organisering af Københavns
Kommunes borgerbetjening.
15. dec. 2005 |
BR behandler forslag til borgerbetjening og forslag til ny bydelsinddeling |
1. jan. – 1. sept. 2006 |
BR behandler følgende delbeslutninger vedr.: Lokaler og indretning Forslag til koncept for kontaktcenter IT Ledelse og Personale, herunder åbningstider |
1. sept. 2006 – 1. jan. 2008 |
Implementering Åbning af kontaktcenter Løbende åbning af: Borgerservicecentre og P/O-kontorer De 3-4 jobcentre Ydelseskontoret Lokalcentre |
Ovenstående procesplan skal koordineres med de
implementeringsplaner som de administrerende direktører forelagde Økonomiudvalget
den 11. oktober 2005, samt med de implementeringsplaner som vedtages af de nye
udvalg primo 2006.
Københavns
ØKONOMI
Følgende
udgifter forventes i forberedelsesfasen fra 1. januar – 1. september 2006:
Tabel
2. Udgifter i forberedelsesfasen
Mill.
kr. |
2006 |
Forslag til koncept for kontaktcenter |
1,7 |
IT-foranalyse |
1,6 |
IT-portal - opdatering og
udvikling |
0,5 |
Design koncept – indretning |
0,6 |
I alt |
4,4 |
Det vurderes,
at der skal afsættes 1,7 mill. kr. til finansiering af ekstern konsulentbistand
og projektledelse til:
· Udvikling af forslag til koncept for kontaktcenter, herunder kobling til forvaltninger og Borgerservice
Det videre
arbejde med etablering af ét kontaktcenter skal tænkes sammen med igangværende
overvejelser om sammenlægning af telefonomstillingerne i Kultur- og
Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen,
samt med øvrige overvejelser i fagforvaltningerne om etablering af callcentre,
f.eks. på beskæftigelsesområdet.
Det vurderes,
at der skal afsættes 1,6 mill. kr. til ekstern konsulentbistand og
projektledelse til:
·
Analyse og design af IT-arkitektur og IT-løsninger, som understøtter ønsket
om én indgang til kommunen jf. indsatsområderne under afsnittet om
digitalisering af borgerbetjeningen og rapporten "Borgernes indgang til Københavns
Kommune", kapitel 8
Det vurderes,
at der skal afsættes 0,5 mill. kr. til ekstern konsulentbistand og
projektledelse i forbindelse med:
·
Udvikling og opdatering af den IT-portal, som skal understøtte opgaveløsningen
i Københavns Borgerservice og i kontaktcentret.
Ovenstående udgifter på i alt 3,8 mill. kr. afsættes på bevilling Økonomiforvaltningen, drift, funktion 6.51.1. Sekretariat og forvaltning, til ekstern konsulentbistand og projektledelse, som blev afsat i forbindelse med sagen Tillægsbevillinger vedrørende budget 2005 (BR 539/2005). Midlerne anvendes under forudsætning af, at de overføres fra 2005 til 2006 i forbindelse med overførselssagen 2005-2006.
Den foreslåede
model for organisering af borgerbetjeningen betyder, at der skal findes lokaler
til følgende enheder:
·
Lokaler til ét kontaktcenter
·
Borgerservicecentre i hver bydel - som udgangspunkt opretholdes de
nuværende 4 borgerservicecentre. Det tilstræbes at søge de nye Borgerservicecentre
samlokaliseret med P/O-kontorerne.
·
Bygninger til lokalcentre med plads til ca. 100-200 ansatte i hvert center
·
Lokaler til ét ydelseskontor på beskæftigelsesområdet med plads til ca. 300
ansatte
·
Lokaler til 3-4 jobcentre med plads til ca. 250 ansatte i hvert center
·
Lokaler til Børne- og Ungdomsforvaltningens decentrale enheder
I 2006 afsættes
0,6 mill. kr. til:
·
designkoncept for kommunens fælles borgerindgange, herunder forslag til
indretning af lokaler til de nye steder, hvor Københavns
Midlerne
anvendes under forudsætning af, at der i forbindelse med overførselssagen
2005-2006 kan omprioriteres fra andre formål i Økonomiforvaltningen.
I forbindelse
med indretningen tages udgangspunkt i den nuværende indretning af Københavns
De samlede
økonomiske konsekvenser
Overvejelserne
om den fremtidige lokalisering af Københavns Borgerservice vil ske i sammenhæng
med den tilpasning af de lokale borgerbetjeningsenheder i de øvrige fagforvaltninger,
som skal foretages som følge af kommunalreformen og kommunens nye struktur 1.
januar 2006. De 7 administrerende direktører har besluttet som første fase at
foretage en kortlægning af lokaler, som i dag anvendes til decentral
borgerbetjening med henblik på at udarbejde et forslag til en samlet løsning.
Afgørende for
de samlede udgifter til forslaget i nærværende indstilling er resultatet af den
decentrale lokaleøvelse og antallet af bydele.
I forbindelse med etableringen af de
eksisterende 4 Borgerservicecentre blev der anvendt ca. 20 mill kr. til
etablering, jf. nedenstående oversigter.
Tabel
3. Udgifter til lokaler, møbler m.m. i Københavns Borgerservice
2003
p/l |
Mill.
kr. |
Indretning og ombygning |
6,0 |
Komnet |
0,5 |
Mølber, edb-udstyr m.m. |
3,5 |
I alt |
10,0 |
De resterende 10 mill. kr. til etablering af
de nuværende borgerservicecentre blev anvendt således:
Tabel
4. Øvrige udgifter til etablering af Københavns Borgerservice
2003
p/l |
Mill.
kr. |
Chefløn i opstartfase og
pionertillæg |
1,6 |
Uddannelse |
1,2 |
IT-portal* |
1,2 |
Call-center* |
1,3 |
Evaluering* |
1,5 |
Information* |
2,9 |
Øvrige udgifter |
0,3 |
I alt |
10,0 |
* se bemærkningerne nedenfor
Ved etablering af nye Borgerservicecentre
vurderes det, at det vil være tilstrækkeligt at afsætte de foreslåede 0,5 mill.
kr. til udvikling og opdatering af IT-portalen.
Udgiften til call-center løsning indgår i det
samlede budget for etablering af ét telefonummer i Københavns Kommune, som
ifølge budgetaftalen er fastsat til 8 mill. kr.
Der skal ikke afsættes midler til evaluering,
da den allerede finansierede evaluering løber ind i 2007, hvor den afsluttende
rapport afgives.
Informationsaktiviteterne omkring
borgerservice forventes at blive en del af den samlede information til borgerne
om kommunens nye struktur og borgerindgange.
Der blev afsat 10 mill. kr. til årlig drift
af de 4 eksisterende Borgerservicecentre, heraf udgør huslejen ca. 3 mill. kr.
(2003 p/l).
De nærmere udgifter afhænger af delbeslutningerne som træffes af Borgerrepræsentationen i perioden 1. januar til 1. september 2006 vedr. lokaler, IT, kontaktcenter, ledelse og personale, herunder åbningstider. Finansieringen af udgifterne vil indgå i en samlet prioritering i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2007.
Økonomiforvaltningens
Sekretariat for Demokrati- og Serviceudvikling er bestiller af opgaverne vedr.
kontaktcenter og IT i relation til Københavns Borgerservice, og
Økonomiforvaltningens 11. kontor er udførende.
HØRING
I sit møde den 27. september 2005 besluttede Økonomiudvalget at høre de stående udvalg og Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling om forslag til organisering af borgerbetjeningen i Københavns Kommune. De stående udvalg og forvaltninger var ansvarlige for at høre brugere inden for eget udvalgsområde.
I bilag 2 er vedlagt høringsbrev med kopi af indstilling, rapport og beslutningsprotokollen fra Økonomiudvalgets møde den 27. september 2005.
Høringssvarene fremgår af bilag 3, hvor der ligeledes er vedlagt et notat med en opsamling af samtlige høringssvar og beslutningsprotokoller fra udvalgsbehandlingen. Der er modtaget svar fra de 6 stående udvalg samt fra Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. Derudover har Valby Lokaludvalg samt en række lokalråd m.fl. afgivet høringssvar.
I høringssvarene er der generelt tilslutning til det nye forslag til organisering af kommunens borgerbetjening.
Høringssvarene giver således ikke anledning til væsentlige ændringer i indstillingen om "Borgernes indgang til Københavns Kommune".
I rapporten "Borgernes
indgang til Københavns Kommune" er der i tabel 2 i kapitel 2 vist
kapacitetsudnyttelse i Københavns
Endelig er der i bilag 5 vedlagt et notat med en oversigt over antallet af borgerindgange på borgerbetjeningsopgaverne fremover, udsendt til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
På baggrund af de indkomne høringssvar, har Økonomiforvaltningen gennemført følgende ændringer i opgavelisten. Det drejer sig om opgaverne:
· "Indberetninger, affaldstransportører", "Miljøgodkendelser", "Spildevandstilladelser", "Gebyrer og fakturaer, forespørgsler", "Modtagelse af jord, lastvogne", "Grundvandspumpninger, tilladelser", "Analyseresultater" og "Henvendelser i øvrigt" (MFF), som udgår af opgavelisten
·
"Beboerindskudslån" (SUF), som flyttes fra
gruppen "Opgaver i Københavns
Redegørelsen fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedr. opgaveområder i borgerservicecentrene har ikke givet anledning til ændringer i opgavelisten.
I høringssvarene er der desuden enkelte bemærkninger, som Økonomiforvaltningen foreslår indgår i det videre forberedelses- og implementeringsarbejde, jf. opsamlingsnotatet.
På det foreliggende grundlag anbefaler Økonomiforvaltningen således, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at nærværende forslag til organisering af borgerbetjeningen i Københavns Kommune godkendes.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1: Forslag til opgaver i Københavns B orgerservice
Bilag 2: Høringsskrivelse af 3. oktober 2005 med oprindelig indstilling, rapporten "Borgernes indgang til Københavns Kommune" og beslutningsprotokol fra Økonomiudvalgets møde den 27. september 2005 (Er publiceret på nettet)
Bilag 3: Notat med opsamling af høringssvar med kopi af alle høringssvarene og beslutningsprotokoller fra udvalgsbehandlingen (Notatet er vedlagt, høringssvar er publiceret på nettet)
Bilag 4: Notat vedr. kapacitetsudnyttelse i Københavns Borgerservice
Bilag 5: Notat med oversigt over borgerindgange fremover, udsendt til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
Bjarne Winge
/Paul Sax Møller
Bilag 1. Forslag til opgaver i Københavns Borgerservice
Principper
for opgavefordelingen
På temamødet om borgerservice var der flertal for at
arbejde videre med "den smalle model" for servicecentre. De principper, der i
denne indstilling ligger til grund for placering af opgaver i borgerservice, er
svarende til de principper, der gælder for udlægning af opgaver til Københavns
Borgerservice i dag.
Principperne for
opgaveudlægningen er:
·
Opgaverne
skal være sammenhængende og tage udgangspunkt i borgernes livssituationer
·
Opgaverne
skal være karakteriseret ved mange borgerhenvendelser
·
Opgaverne
skal være it-understøttede – enten ved den Elektroniske Selvbetjening eller
gennem et internt it-støttesystem, som anvendes af servicemedarbejderne
·
Opgaverne
skal kunne ekspederes indenfor et rimeligt tidsrum
·
Opgaveløsningen
må ikke forudsætte en kompliceret sagsbehandling
·
Opgaveløsningen
må ikke omfatte myndighedsafgørelser der forudsætter udøvelse af væsentlige
skøn
·
De
tilbageblivende opgaver i fagforvaltningen skal udgøre en sammenhæng og være
bæredygtige
De
borgerbetjeningsfunktioner, som det foreslås, at servicecentrene skal kunne
tilbyde borgerne, er:
·
Information,
f.eks. om lovgivning og procedure
·
Træffe
myndighedsafgørelser på stedet i ukomplicerede sager
·
Rådgivning,
herunder straksberegninger i forbindelse med ansøgning om tilskud
·
Vejviserfunktion,
f.eks. til at finde rundt i klagesystemet og kommunens beslutningsprocesser
·
Tage
imod forslag, ideer og klager fra borgerne
·
Hjælp
til den elektroniske selvbetjening, så borgerne kan bestille nye sygesikringskort,
skattekort, melde flytning, skrive børn op til institutioner, søge om
boligstøtte m.m.
·
Undervisning
og uddannelse i brug af digitale løsninger
·
Tidsbestilling
til sagsbehandling i kommunen eller til ekstern myndighed
·
Kassefunktion
Forslag
til opgaver i Københavns Borgerservice
Som led i sit arbejde har den nedsatte projektgruppe
vedr. kommunens borgerbetjening anmodet forvaltningerne om at kortlægge og
kategorisere samtlige administrative borgerbetjeningsopgaver i Københavns Kommune[1].
I forhold til de administrative borgerbetjeningsopgaver
kan der skelnes mellem bredden og dybden i opgaverne, hvor:
·
bredden angiver antallet af opgaver/delopgaver
·
dybden angiver niveauet i sagen, dvs. om der er tale om:
1)
Information om generelle forhold. Udlevering af
materialer, blanketter mv. Hjælp til udfyldelse af og modtagelse af blanketter.
Vejledning om procedurer, praksis mv.,
2)
Regelstyret sagsbehandling uden væsentlige skøn. Myndighedsafgørelser
uden væsentlige skøn,
3)
Faglig sagsbehandling med væsentlige skøn. Myndighedsafgørelser
med væsentlige skøn.
På de følgende lister er angivet hvilke opgaver, der kan
ligge i Borgerservice. Optræder en opgave på flere lister er det f.eks. fordi,
Borgerservice kan informere og vejlede på niveau 1 om opgaven og træffe
afgørelse på niveau 2.
Informations- og vejledningsopgaver i Københavns
Borgerservice
Alle informations- og vejledningsopgaver i administrative
borgerbetjeningsopgaver i Københavns Kommune placeres i Københavns
Borgerservice i fremtiden, jf. nedenstående liste.
Listen afspejler de administrative
borgerbetjeningsopgaver, der er kortlagt som led i projektgruppens arbejde, men
er ikke nødvendigvis en udtømmende beskrivelse.
BBR |
BTF |
x |
Lokalplaner og
byfornyelsesplaner |
BTF |
x |
Parkering (øvrige) |
BTF |
x |
Udendørsservering |
BTF |
x |
Parkeringslicenser
(erhvervs/beboer) |
BTF |
x |
Salg af juletræer |
BTF |
Ny |
Stadeplads pølsevogn |
BTF |
Ny |
Handicapparkering |
BTF |
Ny |
Renholdelse/vedligeholdelse
(forslag til forbedring/klage) |
BTF |
Ny |
Øvrige henvendelser i
forbindelse med handel med fast ejendom o. lign. |
BTF |
Ny |
Stadeplads |
BTF |
Ny |
Ansøgning om
arrangementer/events på offentligt vejareal/parker |
BTF |
Ny |
Opstilling af privat
cykelstativ/byudstyr |
BTF |
Ny |
Trafikale forhold
(forbedring/klage over) |
BTF |
Ny |
Ansøgning om trafikale
ændringer/afmærkninger på private fællesveje |
BTF |
Ny |
Skolevejsforbedringer |
BTF |
Ny |
Klager over p-afgift |
BTF |
Ny |
Byggesager |
BTF |
Ny |
Barsels- og
børnepasningsorlov |
FAF |
x |
Barselsdagpenge |
FAF |
x |
Beboerindskudslån |
FAF |
x |
Boligsikring |
FAF |
x |
Boligydelse (førtidspensionister) |
FAF |
x |
Børnefamilieydelse (automatisk
og efter ansøgning) |
FAF |
x |
Børnetilskud
ordinært/ekstra |
FAF |
x |
Delpension |
FAF |
x |
Feriekort |
FAF |
x |
Hjælpemidler (personlige,
udskiftning) |
FAF |
Ny |
Pladsanvisning* |
FAF |
x |
Økonomisk friplads* |
FAF |
x |
Privat pasning* |
FAF |
x |
Sygedagpenge |
FAF |
x |
Forskudsvis udbetaling af
børnebidrag |
FAF |
x |
Børnetilskud (særligt
tilskud, flerbørn, uddannelsessøgende, adoption) |
FAF |
Ny |
Boligsikring/ydelse i
kollektive bofællesskaber |
FAF |
Ny |
Efterlevelseshjælp |
FAF |
Ny |
Boligsikring/-ydelse
loftsberegning, |
FAF |
Ny |
Byfornyelsboligsikring |
FAF |
Ny |
Sygedagpenge -
opfølgning/forlængelse |
FAF |
Ny |
Førtidspension |
FAF |
Ny |
Tillæg (personlige og
helbreds-) |
FAF |
Ny |
Kontanthjælp |
FAF |
Ny |
Enkeltydelser |
FAF |
Ny |
Lov om aktiv socialpolitik
i øvrigt |
FAF |
Ny |
Beskæftigelsestilbud,
fleksjob, løntilskud til pensionister |
FAF |
Ny |
Integration |
FAF |
Ny |
Dagtilbud, privat pasning
mm. (særlige behov) |
FAF |
Ny |
Boliganvisning |
FAF |
Ny |
Boliggodkendelse |
FAF |
Ny |
Midlertidige botilbud |
FAF |
Ny |
Nødboliger til husvilde |
FAF |
Ny |
Stofmisbrugere |
FAF |
Ny |
Alkoholikere |
FAF |
Ny |
Hjælpemidler (bevilling
personlig og teknisk og anden støtte) |
FAF |
Ny |
Børn og unge med handicap |
FAF |
Ny |
Personlig hjælp, omsorg og
pleje m.m. til voksne |
FAF |
Ny |
Botilbud |
FAF |
Ny |
Beskyttet beskæftigelse |
FAF |
Ny |
Særlig støtte til børn og
unge |
FAF |
Ny |
Tilbud til unge fra 18 til
22 år |
FAF |
Ny |
Klagesager |
FAF |
Ny |
Folkeoplysning (lokaler) |
KFF |
x |
Folkeoplysning (tilskud) |
KFF |
x |
Ungdoms-/turistinformation |
KFF |
Ny |
Vielser/reg. Partnerskab |
KFF |
x |
Telefonekspedition – Call
center |
KFF |
Ny |
Legater |
KFF |
x |
Næringsbreve |
KFF |
x |
Alkoholbevilling |
KFF |
x |
Folkeregister/valg
(brevafstemning) |
KFF/KSR |
Ny |
Vejvisning |
KI |
x |
Klage over
betalingsevnevurdering |
KSR |
Ny |
Attester (vurderings- og
opkrævnings-) |
KSR |
x |
Billedlegitimationskort til
personer over 16 år |
KSR |
Ny |
Hjemmeservice |
KSR |
x |
Folkeregister
(flytteanmeldelser) |
KSR |
x |
Folkeregister (udskrifter
attester) |
KSR |
x |
Folkeregister (udskrifter
adresse mv.) |
KSR |
x |
Folkeregister (nyt
sygesikringskort) |
KSR |
x |
Folkeregister (Indrejser/udrejser) |
KSR |
Ny |
Folkeregister
(EU-sygesikring) |
KSR |
Ny |
Folkeregister (klagesager) |
KSR |
Ny |
Folkeregister (BBR -
vejregister - tomme boliger) |
KSR |
Ny |
Lån betaling ejd.skat
(ansøgning) |
KSR |
Ny |
Værdipåtegning på skøder
mv. |
KSR |
Ny |
Opkrævning/betalingsaftaler
|
KSR |
Ny |
Vælgererklæringer |
KSR |
Ny |
Udlevering af digital
signatur |
KSR |
Ny |
Optagelse på valgliste ifm. udrejse |
|
Ny |
Affald (rådgivning (R98) og
anmeldelse) |
MFF |
x |
Energirådgivning, private |
MFF |
X |
Energirådgivning,
virksomheder (lovpligtig) |
MFF |
Ny |
Anmeldelser vedr.
miljøforhold (15 typer) |
MFF |
Ny |
Rotter |
MFF |
Ny |
Miljøklager (ulempesager) |
MFF |
Ny |
Aktindsigt |
MFF |
Ny |
Høringer, sektorplaner |
MFF |
Ny |
Olietanke, afmeldinger |
MFF |
Ny |
Miljøpuljer og -fonde,
ansøgninger |
MFF |
Ny |
Miljøfestival |
MFF |
Ny |
Kassefunktion |
Stat |
Ny |
Pas og kørekort |
Stat |
Ny |
Tinglysning |
Stat |
Ny |
Kort |
Stat |
Ny |
Skatteopgaver |
Stat |
x |
Ansøgning om boliger |
SUF |
Ny |
Beboerindskudslån |
SUF |
x |
Begravelseshjælp |
SUF |
x |
Boligydelse |
SUF |
x |
Folkepension |
SUF |
Ny |
Helbredstillæg |
SUF |
Ny |
Licensnedsættelse |
SUF |
x |
Pension øvrige |
SUF |
Ny |
Personlige tillæg |
SUF |
Ny |
Sygesikring |
SUF |
x |
Hjælpemidler, personlige |
SUF |
Ny |
Hjælpemidler, tekniske og
anden støtte |
SUF |
Ny |
Hjælpemidler, ergoterapeut |
SUF |
Ny |
Praktisk bistand |
SUF |
Ny |
Personlig bistand |
SUF |
Ny |
Boligvisitation |
SUF |
Ny |
Forebyggende besøg |
SUF |
Ny |
Frit valg |
SUF |
Ny |
Modersmålsundervisning |
UUF |
Ny |
Skole, fritidshjem og klub |
UUF |
Ny |
Specialundervisning voksne
(CSV) |
UUF |
Ny |
Sprogstimulering |
UUF |
Ny |
Ungdomsskoler (tilbud 13-18-årige) |
UUF |
Ny |
Ungdommens
Uddannelsesvejledning |
UUF |
Ny |
Ungdomsuddannelse -
ansøgning om transporttilskud |
UUF |
x |
* Borgerrepræsentationen
besluttede på sigt at udlægge pladsanvisningen ved etableringen af de 4
servicecentre. Opgaverne overgår til den nye Børne- og Ungdomsforvaltning, som
ønsker at fastholde opgaven centralt. På længere sigt forventes opgaven dog
placeret lokalt.
Opgaver i Københavns Borgerservice med regelstyret
sagsbehandling
Derudover foreslås nedenstående administrative
borgerbetjeningsopgaver med regelstyret sagsbehandling uden væsentlige skøn placeret
i Københavns Borgerservice.
Barsels- og
børnepasningsorlov |
FAF |
x |
Boligsikring |
FAF |
x |
Boligydelse
(førtidspensionister) |
FAF |
x |
Børnefamilieydelse (+ efter
ansøgning) |
FAF |
x |
Børnetilskud
ordinært/ekstra |
FAF |
x |
Feriekort |
FAF |
x |
Pladsanvisning* |
FAF |
x |
Økonomisk friplads* |
FAF |
x |
Privat pasning* |
FAF |
x |
Vielser/reg. Partnerskab |
KFF |
x |
Folkeregister/valg
(brevafstemning) |
KFF/KSR |
Ny |
Attester (vurderings- og
opkrævnings-) |
KSR |
x |
Lån betaling ejd.skat
(ansøgning) |
KSR |
Ny |
Værdipåtegning på skøder
mv. |
KSR |
Ny |
Hjemmeservice |
KSR |
x |
Folkeregister
(flytteanmeldelser) |
KSR |
x |
Folkeregister (udskrifter
attester) |
KSR |
x |
Folkeregister (udskrifter
adresse mv.) |
KSR |
x |
Folkeregister (nyt
sygesikringskort) |
KSR |
x |
Folkeregister
(EU-sygesikring) |
KSR |
Ny |
Opkrævning/betalingsaftaler
|
KSR |
Ny |
Folkeregister
(Indrejser/udrejser) |
KSR |
Ny |
Energirådgivning, private |
MFF |
x |
Affald (rådgivning (R98) og
anmeldelse) |
MFF |
x |
Kassefunktion |
Stat |
Ny |
Pas og kørekort |
Stat |
Ny |
Tinglysning |
Stat |
Ny |
Kort |
Stat |
Ny |
Skatteopgaver |
Stat |
(x) |
Sygesikring |
SUF |
x |
Begravelseshjælp |
SUF |
x |
Licensnedsættelse |
SUF |
x |
* Borgerrepræsentationen
besluttede på sigt at udlægge pladsanvisningen ved etableringen af de 4
servicecentre. Opgaverne overgår til den nye Børne- og Ungdomsforvaltning, so
m
ønsker at fastholde opgaven centralt. På længere sigt forventes opgaven dog
placeret lokalt.
Samlokalisering
med P/O-kontorer
Ved en samlokalisering af Københavns Borgerservice og
P/O-kontorerne vil nedenstående yderligere opgaver også kunne løses i det
fælles borgerservicecenter, hvor både P/O-kontor og Københavns Borgerservice
indgår. Det præcise opgavesnit mellem Københavns Borgerservice og
P/O-kontorerne vil blive udviklet i det daglige samarbejde.
Ansøgning om boliger |
SUF |
Ny |
Boligydelse |
SUF |
x |
Folkepension |
SUF |
Ny |
Helbredstillæg |
SUF |
Ny |
Pension øvrige |
SUF |
Ny |
Personlige tillæg |
SUF |
Ny |
Hjælpemidler, personlige |
SUF |
Ny |
Hjælpemidler, tekniske og
anden støtte |
SUF |
Ny |
Hjælpemidler, ergoterapeut |
SUF |
Ny |
Praktisk bistand |
SUF |
Ny |
Personlig bistand |
SUF |
Ny |
Boligvisitation |
SUF |
Ny |
Forebyggende besøg |
SUF |
Ny |
Frit valg |
SUF |
Ny |
Øvrige
opgaver som ikke er lagt i Københavns Borgerservice
Denne følgende liste indeholder de opgaver, som har en
opgavedybde, så forvaltningerne finder, at de vanskeligt kan løses i Københavns
Borgerservice, fordi de indeholder en høj grad af faglig, skønsbaseret
sagsbehandling, og typisk står i forbindelse med en særlig indsats i forhold
til borgeren. Desuden kan der være opgaver, som det ikke er bæredygtigt at
placere i Københavns Borgerservice, da det vil betyde, at en central funktion
med få medarbejdere, fx lokaleudlån på folkeoplysningsområdet, skal deles op på
flere enheder. Endelig kan der være opgaver, som ikke placeres i Københavns
Borgerservice, da det vil medføre flere indgange til det offentlige, f.eks. på
beskæftigelsesområdet.
Ansøgning om trafikale
ændringer/afmærkninger på private fællesveje |
BTF |
Skolevejsforbedringer |
BTF |
Stadeplads |
BTF |
Ansøgning om
arrangementer/events på offentligt vejareal/parker |
BTF |
Opstilling af privat
cykelstativ/byudstyr |
BTF |
Trafikale forhold
(forbedring/klage over) |
BTF |
Renholdelse/vedligeholdelse
(forslag til forbedring/klage) |
BTF |
Udendørsservering |
BTF |
Klager over p-afgift |
BTF |
Byggesager |
BTF |
Parkeringslicenser
(erhverv/beboer) |
BTF |
Salg af juletræer |
BTF |
Stadeplads pølsevogn |
BTF |
Handicapparkering |
BTF |
Øvrige henvendelser i
forbindelse med handel med fast ejendom o. lign. |
BTF |
Barselsdagpenge |
FAF |
Sygedagpenge |
FAF |
Førtidspension |
FAF |
Hjælpemidler (bevilling
personlig og teknisk og anden støtte) |
FAF |
Børn og unge med handicap |
FAF |
Personlig hjælp, omsorg og
pleje m.m. til voksne |
FAF |
Botilbud |
FAF |
Beskyttet beskæftigelse |
FAF |
Boliggodkendelse |
FAF |
Tillæg (personlige og
helbredstillæg) |
FAF |
Kontanthjælp |
FAF |
Enkeltydelser |
FAF |
Lov om aktiv socialpolitik
i øvrigt |
FAF |
Beskæftigelsestilbud,
fleksjob, løntilskud til pensionister |
FAF |
Integration |
FAF |
Dagtilbud, privat pasning
mm. (særlige behov) |
FAF |
Boliganvisning |
FAF |
Midlertidige botilbud |
FAF |
Nødboliger til husvilde |
FAF |
Stofmisbrugere |
FAF |
Særlig støtte til børn og
unge |
FAF |
Tilbud til unge fra 18 til
22 år |
FAF |
Klagesager |
FAF |
Sygedagpenge -
opfølgning/forlængelse |
FAF |
Beboerindskudslån |
FAF |
Delpension |
FAF |
Forskudsvis udbetaling af
børnebidrag |
FAF |
Børnetilskud (særligt
tilskud, flerbørn, uddannelsessøgende, adoption) |
FAF |
Boligsikring/ydelse i
kollektive bofællesskaber |
FAF |
Efterlevelseshjælp |
FAF |
Hjælpemidler (personlige,
udskiftning) |
FAF |
Boligsikring/-ydelse
loftsberegning, |
FAF |
Byfornyelsesboligsikring |
FAF |
Folkeoplysning (lokaler) |
KFF |
Folkeoplysning (tilskud) |
KFF |
Legater |
KFF |
Næringsbreve |
KFF |
Alkoholbevilling |
KFF |
Folkeregister (BBR -
vejregister - tomme boliger) |
KSR |
Klage over
betalingsevnevurdering |
KSR |
Folkeregister (klagesager) |
KSR |
Vælgererklæringer |
KSR |
Optagelse på valgliste ifm. Udrejse |
KSR |
Energirådgivning,
virksomheder (lovpligtig) |
MFF |
Anmeldelser vedr.
miljøforhold (15 typer) |
MFF |
Rotter |
MFF |
Miljøklager (ulempesager) |
MFF |
Aktindsigt |
MFF |
Høringer, sektorplaner |
MFF |
Olietanke, afmeldinger |
MFF |
Miljøpuljer og -fonde,
ansøgninger |
MFF |
Miljøfestival |
MFF |
Modersmålsundervisning |
UUF |
Skole, fritidshjem og klub |
UUF |
Specialundervisning voksne
(CSV) |
UUF |
Sprogstimulering |
UUF |
Ungdomsskoler (tilbud 13-18-årige) |
UUF |
Ungdommens
Uddannelsesvejledning |
UUF |
Ungdomsuddannelse -
ansøgning om transporttilskud |
UUF |
Beboerindskudslån |
SUF |
[1] I listerne nedenfor er opgaverne fordelt på nuværende forvaltning. Det er angivet om opgaven er en ny opgave i Københavns Borgerservice, eller om der er tale om en eksisterende opgave (markeret med x).