Godkendelse af Københavns Kommunes regnskab for 2004
Godkendelse af Københavns Kommunes regnskab for 2004
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde søndag den 1. januar 2006
ØU 511/2005
1. Godkendelse af Københavns Kommunes regnskab for 2004
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget – på grundlag af Revisionsudvalgets vedlagte udkast til revisionsbetænkning – indstiller til Borgerrepræsentationen, at de af udvalgene besluttede foranstaltninger i anledning af revisionens bemærkninger og Københavns Kommunes regnskab for 2004 godkendes.
RESUME
Revisionsdirektoratet afgav den 14. september 2005 beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 (revisionsberetningen) til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 22. september 2005 at oversende beretningen til Økonomiudvalget og Revisionsudvalget.
Revisionsudvalget foreslår, at Økonomiudvalget afgiver indstilling til Borgerrepræsentationens beslutning om, at de af udvalgene besluttede foranstaltninger i anledning af revisionens bemærkninger og Københavns Kommunes regnskab for 2004 godkendes.
SAGSBESKRIVELSE
Behandlingen af revisionsberetningen sker efter Borgerrepræsentationens retningslinier af 4. december 1997.
Revisionsudvalget, der har til opgave at foretage det forberedende arbejde i forhold til Økonomiudvalgets behandling af revisionsberetningen, har afsluttet arbejdet med 2004-beretningen. Revisionsudvalget har behandlet Revisionsdirektoratets beretning i møder, hvori revisionsdirektøren har deltaget. Behandlingen har tillige omfattet de bemærkninger, som Økonomiudvalget og de stående udvalg har knyttet til beretningen. Revisionsudvalget har tilføjet de bemærkninger, som behandlingen af beretningen har givet anledning til. Udvalgets bemærkninger er dels af generel karakter dels af konkret karakter.
Revisionsudvalget har med skrivelse af 10. november 2005 til Økonomiudvalget fremsendt udkast til revisionsbetænkningen og foreslået, at Økonomiudvalget afgiver indstilling til Borgerrepræsentationens beslutning om, at de af udvalgene besluttede foranstaltninger i anledning af revisionens bemærkninger og Københavns Kommunes regnskab for 2004 godkendes.
BILAG
· Revisionsudvalgets skrivelse af 10. november 2005 til Økonomiudvalget.
· Udkast til Økonomiudvalgets revisionsbetænkning.
Bjarne Winge
/ Flemming Dubgaard Hansen