Tilbud og støtte med henvisning

København har en række tilbud, som henvender sig til udsatte børn og unge og deres familier. Her er de tilbud, som du skal have en henvisning til fra din sagsbehandler.

Tilbuddene er målrettet og specialiseret indenfor den særlige problematik, som barnet, den unge og familien står i. Det er fx tilbud om familiebehandling, kontaktperson eller ophold på institution eller i plejefamilier.

De fleste af tilbuddene skal man henvises til. Kontakt Borgercenter Børn og Unge for at høre om dine muligheder for at få støtte. Hvis du allerede har en sagsbehandler, kan du kontakte denne.

Tilbud om dagbehandling med skoleundervisning

Hvis alkohol, hash eller andre rusmidler fylder for meget i din hverdag, og du gerne vil i gang med skole, så er Daggruppen i U-turn en god mulighed. Det eneste krav er, at du er under 18 år og bor i Københavns Kommune.

Tilbud til børn og unge på kanten af kriminalitet

Tilbud, der kan hjælpe unge med komplekse problemstillinger, som sørger for at bygge bro til fællesskaberne i byen ved at række ud til en række forskellige samarbejdspartnere.

Tilbud om familiepleje

Familieplejen København uddanner og rådgiver plejefamilier - og sikrer det rigtige match mellem børn og familier.

Tilbud til børn, unge og familier der har brug for tidlige indsatser, døgn- og familieplejetilbud

Tilbud til familier med spæd og småbørn, døgninstitutioner, tilbud om plejefamilier og tilbud til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Tilbud til børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske behandlingsbehov

Specialiserede døgninstitutioner, skoletilbud, familiebehandling og kontaktpersoner til børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske behandlingsbehov.

Tilbud til børn og unge der har brug for brobyggende, rådgivende og fleksible indsatser

Fleksible tilbud til børn og unge med udfordringer som kriminalitet, misbrug, manglende skolegang, hjemløshed eller gråzoneprostitution.

Tilbud til børn og unge med udfordringer med spiseforstyrrelse og selvskade

ROBUS er et gratis tilbud uden henvisning til børn og unge med udfordringer inden for spiseforstyrrelse eller selvskade.