Hvad er en aftenskole?

Aftenskoler er organiseret som folkeoplysende foreninger, der tilbyder voksenundervisning.

I Danmark er foreningsfrihed en grundlovssikret rettighed. Det betyder, at alle kan danne en forening uden tilladelse og med et hvilket som helst lovligt formål.

Aftenskolers formål

Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Med udgangspunkt i undervisningen skal deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder øges. Målet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter, hvortil der er knyttet deltagerbetaling.

Hvad er folkeoplysning?

I Københavns Kommune forstås folkeoplysning som demokratiforståelse, aktivt medborgerskab og et forpligtende fællesskab. Folkeoplysning er fri oplysning, uafhængig af offentlige myndigheder. Den har ikke til formål at fremme en bestemt offentlig besluttet adfærd, holdning eller lignende. Folkeoplysning bygger på Grundtvigs filosofi om, at folket selv må bestemme, hvad det vil oplyses om og hvordan.

Eksisterende aftenskoler

Læs om retningslinjer og tilskudsmuligheder for eksisterende aftenskoler

Nye aftenskoler

Læs om, hvordan du stifter en ny aftenskole

Tilmeld dig nyhedsbrev for foreninger og aftenskoler

Vi anbefaler, at jeres aftenskole er tilmeldt vores nyhedsbrev, så I kan holde jer opdaterede omkring aftenskole- og folkeoplysningsområdet i Københavns Kommune.

Kontakt

Folkeoplysning