Borgerens vej mod et selvstændigt liv: Plan for udsatte voksne 2021-2024

Københavnere med en psykisk lidelse eller en problemfyldt social situation har som alle andre mennesker et ønske og en forhåbning om at leve et så selvstændigt liv som muligt og være en del af almindeligt samfundsliv.

Borgercenter Voksne har udarbejdet en plan for den faglige og økonomiske udvikling for perioden 2021-2024.

Omstillingsplanen sætter en klar retning for den faglige og økonomiske udvikling på socialområdet for voksne i perioden 2021-2024.

Omstillingsplanen er vedtaget af Socialudvalget.

Borgerens vej mod et selvstændigt liv

Langt de fleste mennesker kan med den rette hjælp og støtte få og leve et mere selvstændigt liv på egne præmisser og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Det er det faglige udgangspunkt for arbejdet i Borgercenter Voksne. Derfor hedder Borgercenter Voksnes omstillingsplanen ”Borgerens vej mod et selvstændigt liv”.

Den faglige ambition er, at vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv.

Med omstillingsplanen arbejder Borgercenter Voksne med fire faglige spor:

Borgermødet

Vi vil styrke vores møde med borgeren og sikre, at borgeren sætter retning for et forløb.

Et godt liv i egen bolig

Vi vil understøtte, at borgeren får og fastholder et godt og aktivt liv i egen bolig.

Rehabiliterende forløb på botilbudsområdet

Vi vil styrke støtten for borgere på botilbud til ”at komme sig” og få et selvstændigt liv på egne præmisser.

Sammenhæng og forløb

Vi vil skabe sammenhæng og gode rehabiliterende forløb for borgerne for at understøtte deres recovery.

 

Download Borgercenter Voksnes omstillingsplan