Borgeres påklædning som barriere for deres rådighedsforpligtelse i forhold til job og tilbud

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om håndteringen af ledige

   borgeres påklædning som barriere for deres rådighedsforpligtelse i forhold til job og tilbud samt identifikation af borgere til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelsesministeren og ministeren for udlændinge, integration og bolig har den 3. maj 2016 sendt et brev til kommunerne, hvor de understreger vigtigheden af, at kommunerne har fokus på at håndhæve rådigheds- og sanktionsreglerne. Brevet er sendt til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) den 11. maj 2016 og vedlagt som bilag 1.

Brevet skal ses i lyset af den debat, der var i forsommeren 2016 om, hvorvidt integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

På den baggrund orienteres BIU nu om, hvordan forvaltningen håndterer sådanne situationer.

Løsning

Generelle regler for borgerens pligt til at stå til rådighed for job og tilbud
Ledige borgere, der modtager en ydelse, skal stå til rådighed for job og tilbud om aktivering. Lov om aktiv social politik § 13, stk. 7 beskriver, hvilke grunde der er gyldige fritagelsesgrunde for jobparate og uddannelsesparate i forhold til at tage imod tilbud om job, uddannelse eller aktivering. De oplistede rimelige grunde er:

1. Tilbuddet kan ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold
2. Den pågældende kan ikke deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes
3. Afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport 
4. Den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption
5. Den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der kan ikke anvises anden pasningsmulighed
6. Den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn
7. Den pågældende har ret til ferie efter lov om aktiv socialpolitik § 13 stk. 11 og 12
8. Den pågældende aftjener værnepligt
9. Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt
10. Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Det fremgår samtidig af Beskæftigelsesministeriets ”Vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp” af 30. maj 2016, at opregningen i nævnte § 13, stk. 7 af de såkaldte ”rimelige fritagelsesgrunde” er udtømmende i forhold til kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der er job- og uddannelsesparate.

For aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse er det jf. § 13 stk. 8 i Lov om aktiv socialpolitik endvidere et krav, at kommunen altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i stk. 7, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at tage imod tilbud om job, uddannelse eller aktivering. Andre forhold, som jobkonsulenten kan medtage i sin vurdering, kan eksempelvis være komplekse sociale problemstillinger eller alvorlige psykiske lidelser. Det vil sige, at påklædning eller personlig fremtræden ikke kan begrunde, at borgeren fritages fra at tage imod tilbud om job, uddannelse eller aktivering. 

Regler om påklædning i aktivering i beskæftigelsescentre, virksomheder, hos eksterne leverandører eller uddannelsesinstitutioner
Som udgangspunkt gælder det for både ansættelse i den offentlige og private sektor, at arbejdsgiveren som led i sin ledelsesret kan bestemme, at de ansatte skal bære en bestemt påklædning. Dette skal dog ske inden for rammerne af den relevante lovgivning og skal kunne begrundes sagligt. Det indebærer, at kravet skal være relevant og nødvendigt i forhold til det arbejde, der ønskes udført. Ledelsesretten er en almindelig retsgrundsætning, der nærmere reguleres i hovedaftaler og kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

Når en borger tilbydes job eller aktivering i et beskæftigelsescenter, en virksomhed eller hos en ekstern leverandør, kan aktiveringsstedet derfor stille krav om, at borgeren bærer en bestemt uniform eller følger bestemte regler for påklædning.

Som det mest relevante i denne sammenhæng fremgår det af lov om arbejdsmiljø, at en arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Der kan derfor af sikkerheds- eller sundhedshensyn kræves særlig påklædning, eksempelvis fordi aktiveringstilbuddet foregår i et køkken eller som nytteindsats på udearealer. Aktiveringsstedet kan også ud over sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn opstille krav om uniform eller regler for påklædning efter konkret og saglig vurdering. Det kan for eksempel være af hensyn til kundekontakt.

Uddannelsesinstitutioner har mulighed for at lave generelle regler om påklædning med henvisning til eksempelvis pædagogiske eller faglige hensyn. Det fremgår af en rapport fra 2010 fra Arbejdsgruppen om burka, niqab og lignende beklædning, der i 2009 blev nedsat af den daværende regering. Arbejdsgruppen var tværministeriel, sammensat af departementschefer og embedsmænd fra Indenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

En borger har pligt til at tage imod tilbud om aktivering, uddannelse eller ansættelse, også selvom der stilles krav om særlig uniform, eller der er regler for påklædning. Hvis borgeren nægter at følge aktiveringsstedets regler og dermed ikke kan ansættes eller aktiveres, skal borgeren sanktioneres.

Inden for beskæftigelseslovens rammer skal sagsbehandleren i dialog med borgeren udøve et skøn i den enkelte borgers sag for at finde det job eller tilbud, der matcher den ledige bedst muligt, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 22 stk. 3 og stk. 8. Der gives herved mulighed for at tage individuelle hensyn til borgerens særlige ønsker, så længe dette kan ske inden for lovgivningens rammer – herunder reglerne om at sikre rettidig aktivering, og at borgeren skal stå til rådighed.

Herudover har Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtaget et værdigrundlag, hvor det blandt andet beskrives at ”…kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.” 

I tilfælde, hvor der kun er ét job eller tilbud, skal borgeren – for at undgå at blive sanktioneret – tage imod dette job eller tilbud, selvom det ikke er i overensstemmelse med borgerens særlige ønsker. Ellers skal der foreligge en rimelig fritagelsesgrund, jf. lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 7 og 8 ovenfor.

Identifikation af borgerne
Ledige borgere, der modtager ydelse, skal også stå til rådighed ved at møde op til samtaler i jobcentret. Hvis der opstår tvivl om borgerens identitet, er det medarbejderens opgave at sikre sig, at det er den rigtige borger, der deltager i samtalen eller i aktiveringen. Påklædning kan være med til at sløre identiteten. Forvaltningen har en fast arbejdsgang for, hvad jobkonsulenten skal gøre, hvis der opstår tvivl om en borgers identitet under en samtale. Jobkonsulenten kan, når det vurderes nødvendigt, blandt andet stille kontrolspørgsmål eller udbede sig billedidentifikation.

Anvendes billedidentifikation, kan medarbejderen bede borgeren vise sit ansigt, jf. retssikkerhedslovens § 11. Det fremgår bl.a. af rapporten fra arbejdsgruppen om burka, niqab og lignende beklædning. Rapporten beskriver også, at det kan have konsekvenser for borgerens sag, hvis borgeren nægter at imødekomme anmodningen om at fjerne sin hovedbeklædning.  

Det har hidtil ikke været eksplicit beskrevet i forvaltningens arbejdsgang, at jobkonsulenten kan bede borgeren fjerne ansigtsdækkende beklædning (omend det har været forudsat, fordi det fremgår, at medarbejderen kan bede om billedidentifikation, hvis der opstår tvivl om borgerens identitet). Denne præcisering er nu foretaget. Så vidt muligt skal forvaltningen søge at imødekomme en borgers eventuelle ønske om kun at vise sit ansigt til en ansat af samme køn, og om, at det foregår et afsondret sted. Dette følger af de af Ombudsmanden formulerede principper om god forvaltningsskik.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vil sikre kendskab til retningslinjerne i job- og beskæftigelsescentrene. Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager indstillingen til efterretning, forelægges den for forvaltningens interne samarbejdsorgan, HovedMED, skriftligt til orientering.

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Ø ønsker ikke, at punkt 3 tages til efterretning, da vi ikke opfatter det ikke som en orientering, men som en tolkning af lovgivningen og præcisering af retningslinjer.

Derfor ønsker Enhedslisten at sætte sagen på dagsordenen på næste udvalgsmøde, hvor vi fremsætter følgende ændringsforslag:

- I overensstemmelse med Københavns Kommunes værdigrundlag respekteres borgerens ret til at bære religiøs beklædning ved samtaler på jobcentre.

- Såfremt jobkonsulenten vurderer, at identitet kun kan fastslås, hvis borgeren fjerner ansigtsdækkende beklædning, har borgerens ret til, at der ikke deltager personer af det modsatte køn i situationen.”