København Ned i Fart

Biltrafikken i København skaber en række problemer i byen, lige fra trafikulykker og støjgener til luftforurening og CO2-udledning. Københavns Borgerrepræsentation har derfor besluttet at sænke hastighedsgrænsen i det meste af København til højst 30 eller 40 km/t. Målet er, at trafikken i København samlet set bliver mere sikker og mere grøn.

Når hastigheden sættes ned for bilister, vil det forbedre trafiksikkerheden og føre til færre alvorlige trafikulykker. Den sænkede hastighed vil samtidig gøre cyklister og gående mere trygge i trafikken.

En lavere hastighed skal samtidig anspore til, at flere vælger bilen fra og dermed bidrager til at mindske CO2-udledningen, fx ved at skifte til cykel, gang og kollektiv transport. Herved får også byrum og byliv bedre vilkår, fordi luftforureningen og støjen fra bilerne mindskes.

Hastighedsnedsættelserne er en central del af kommunens klimatiltag, som sammen med andre grønne trafikinitiativer skal bidrage til en CO2-reduktion på i alt 14.500 tons pr. år. Udover nedsat hastighed er initiativerne bl.a. flere dele- og elbilpladser, grøn varelevering og etablering af en trafik-ø på Indre Nørrebro, der skal forhindre gennemkørsel i kvarteret.

De nye fartgrænser bliver indført løbende fra starten af 2023 til slutningen af 2025. Det sker ved at indføre lav-hastighedszoner i hele byen med max. 30 eller 40 km/t. Derudover bliver farten sænket til 40 km/t på alle veje uden for de nye lavhastighedszoner, hvor man i dag generelt må køre op til 50 km/t.

Læs hele den politiske beslutning om at sænke farten i København   

På Københavnerkortet kan du se, de planlagte fartgrænse i alle gader og bydele. Se de planlagte fartgrænser

Du kan også få vist den gældende fartgrænse, som inkluderer de veje, som har fået ny fartgrænse for nylig. Kortet opdateres ca. hver uge. Se alle gældende fartgrænser

Zoner

Lavhastighedszonerne etableres ved at sætte zoneskilte op bydel for bydel. Arbejdet varer ca. to måneder pr. bydel. De første bydele - Valby og Vanløse - fik lavhastighedszoner i 2023. I 2024-2025 følger de i resten af byen.

Enkeltveje

De større og mere befærdede veje, som adskiller lavhastighedszonerne, får også en lavere fartgrænse. Mange steder kommer der blot nye skilte op, mens vi på nogle af de bredere veje også snævrer kørebanen ind ved at ændre afmærkningen på asfalten. Der ændres ikke på antallet af parkeringspladser, men på flere af vejene omdannes den eksisterende kantstensparkering til afmærkede parkeringsbaner. Dette arbejde varer fra et par dage til nogle uger afhængigt af de lokale forhold og foregår i 2024-2025.
 

Princippet er, at der fremover må køres max. 30 km/t i de indre brokvarterer og centrum og max. 40 km/t i resten af byen. Der indføres både særlige lav-hastighedszoner med max. 30 eller 40 km/t og lav-hastighedsveje uden for zonerne med max. 40 km/t (gælder de større og mere trafikerede veje). 

Se de planlagte fartgrænser på Københavnerkortet. Hvis du klikker et bestemt sted i kortet, kan du se, hvornår de efter planen træder i kraft.

De nye fartgrænser  i Indre By, Christianshavn, Islands Brygge og de indre brokvarterer:  

• Max. 30 km/t i alle lavhastighedszoner 
• Max. 40 km/t på alle veje uden for zonerne bortset fra regionale veje, som har 50 km/t
• I legegader er fartgrænsen fortsat 15 km/t 
• Eksisterende 'blå' zoner med anbefalet hastighed på 10 eller 20 km/t bevares

De nye fartgrænser i resten af København:  

• Max. 40 km/t i alle lavhastighedszoner 
• Max. 40 km/t på veje uden for zonerne bortset fra regionale veje, som har 50 km/t  
• I legegader er fartgrænsen fortsat 15 km/t 
• Eksisterende 'blå' zoner med en anbefalet hastighed på 10, 20 eller 30 km/t bevares

Særligt for de regionale veje

På øvrige veje, hvor man før måtte køre 60 eller 70 km/t, er fartgrænsen allerede sænket til 50 km/t, og denne fartgrænse bevares. Dette gælder på de såkaldt regionale veje, som er de indfaldsveje og andre helt store veje, som forbinder hovedstaden med omegnskommunerne.

De regionale veje i København er de indfaldsveje og andre store veje, som forbinder hovedstaden med omegnskommunerne. På de regionale veje har man typisk måttet køre 60 eller 70 km/t. Men her er der allerede gennemført projekter, som har sænket fartgrænsen til 50 km/t. Det er både sket for at mindske trafikstøjen og for at forbedre trafiksikkerheden. 

Læs mere om fartsænkningen på Københavns regionale veje i "Handlingsplan for Vejstøj 2018-2023"

Læs mere om Københavns Kommunens indsats for færre trafikuheld i "Handlingsplan for Trafiksikkerhed 2021-2025"

Det er politiet, der fører kontrol med, at trafikanterne overholder fartgrænserne.

Vi vil som kommune gennemføre målinger af den faktiske hastighed rundt om i byen før og efter, at fartgrænserne sænkes. På den måde kan vi følge med i, om bilisterne retter sig efter de nye skilte. Viser det sig nødvendigt, kan vi iværksætte forskellige tiltag og fx opsætte midlertidige informationsskilte, som minder trafikanterne om, at fartgrænsen er sænket.

Røde hastighedsskilte viser, hvor hurtigt du makismalt må køre. Gælder fartgrænsen på en bestemt strækning, er skiltet rundt. Gælder fartgrænsen i et helt område, er skiltet firkantet og tilføjet ordet "Zone". 

Overtræder du den røde fartgrænse, kan du få en bøde eller klip i kørekortet. 

Blå hastighedsskilte viser, hvor hurtigt du anbefales maksimalt at køre. De blå skilte står typisk i villakvarterer, hvor vejen ikke er indrettet til højere fart end den, skiltet viser, fx fordi der er vejbump eller snævre forhold. Det er således ikke forbudt at køre hurtigere end angivet på det blå skilt, men det frarådes pga. vejens indretning.  

Så hvis du kører et sted, hvor der først er et rødt fartskilt med fx 40 km/t og lige efter et blåt skilt med 30 km/t, kan du ikke få en bøde, selv om du kører over 30 km/t. Det sker først, hvis du kører hurtigere end de 40 km/t, som det røde skilt viser. 

Selv om de blå fartskilte således ikke kan udløse bøder, er det stadig en god ide at følge anbefalingen på dem, da forholdene ikke egner sig til hurtigere fart. På den måde bidrager du til at gøre de københavnske småveje mere trafiksikre for alle . 

Cirka halvdelen af danskerne tager fejl

Hvis du synes, det er svært at forstå forskellen på de røde og blå fartskilte, er du ikke den eneste. Vejdirektoratet har spurgt 230.000 danskere, og hele 48 % af dem tog fejl af de blå skiltes betydning og troede, at de viser den maksimalt TILLADTE hastighed. Det korrekte svar er, at det blå skilt viser den højest ANBEFALEDE fart.

Står der blå skilte med en anbefalet hastighed på jeres vej eller i jeres område, sker der følgende:

• Enten: Hvis den nye, røde fartgrænse er højere end jeres nuværende anbefalede hastighed, bliver jeres lokale, blå skilte stående og gælder fortsat 
• Eller: Hvis den nye, røde fartgrænse er ligesom eller lavere end jeres nuværende anbefalede hastighed, bliver jeres lokale blå skilte taget ned, og kun de nye, røde skilte gælder fremover  

Hvis vi ændrer skilte mv. på en vej, der er såkaldt privat fællesvej, kontakter vi vejens ejere via e-Boks inden ændringen.

Tjek om din vej er privat fællesvej

Kommunen betaler og sørger for alle ændringer, bl.a. nye skilte. Herefter har de tilstødende grundejere ansvar for at vedligeholde udstyret som en del af vejen. Denne praksis følger de gældende regler for private fællesveje (Lov om private fællesveje, §57, stk. 2).  

Læs mere om grundejernes ansvar på private fællesveje

Hvis vi ændrer skilte mv. på en vej, der er såkaldt privat fællesvej, kontakter vi vejens ejere via e-Boks inden ændringen.

Tjek om din vej er privat fællesvej

Private veje er en særlig type vej, der ligger på én og samme grund (matrikel). Der ligger typisk private veje inde i større boligafdelinger og ved kontorkomplekser. 

På private veje, der ligger inde i en lav-hastighedszone, vil der gælde samme fartgrænse som i den omgivende lav-hastighedszone, dvs. enten max. 30 eller max. 40 km/t. Det gælder dog ikke, hvis den private vej har skilte med en mere restriktiv fartgrænse. I så fald vil de nuværende skilte på den private vej fortsat gælde. 

Ligger den private vej uden for en lav-hastighedszone, kan grundens ejer søge politiets tilladelse til at sænke fartgrænsen på selve den private vej.  

De fleste steder bliver der udelukkende opsat nye hastighedsskilte. Så her vil hverken trafikanterne eller de omkringboende opleve gener.

På enkelte veje skal vi etablere hastighedsdæmpende tiltag, fx indsnævring af kørebanen, som kræver nogle dages eller ugers vejarbejde. Disse steder sørger vi for, at trafikken fortsat kan glide, og at vejarbejder støjer og fylder mindst muligt.

De beboere og butikker, der bliver berørt af vejarbejde, vil få direkte besked i eBoks, inden arbejdet går i gang. 

Nej, ikke umiddelbart

Det er politisk besluttet at sænke hastighedsgrænsen i Københavns ydre bydele til 40 km/t og til 30 km/t i de indre brokvarterer og i Indre By.

Dette princip med ens fartgrænse på 40 km/t i yderkvartererne og 30 km/t i de indre bydele skal sikre ensartede fartgrænser, så trafikanterne nemt forstår, hvor hurtigt de må køre hvor, og at politiet nemmere kan lave fartkontrol. Det er også en ekstra gevinst for de mest udsatte trafikanter, at farten falder, jo tættere man kommer på centrum, fordi det er her, cykel- og fodgængertrafikken er tættest. 

Mulighed for yderligere fartdæmpning på private fællesveje

På byens private fællesveje har grundejerne en særlig mulighed for at søge kommunens tilladelse til at sænke fartgrænsen yderligere. Politiet skal give samtykke til det, og det er grundejerne selv, der står for at etablere og finansiere ændringerne.

Se om din vej er privat fællesvej

Se ansøgningsvejledning til bump og anden fartdæmpning på private fællesveje

Ja, alle køretøjer skal overholde fartreglerne, dvs. også cykler, knallerter, løbehjul og såkaldte speedpedelecs. Det gælder, uanset om de kører på cykelstien eller på veje uden cykelsti.

Hastigheden er helt afgørende for, hvor mange og hvor alvorligt byens trafikanter kommer til skade i trafikken. Lavere hastighed giver trafikanterne  længere tid til at orientere sig og reagere, bilerne kan bedre nå at bremse op, og skaderne er mindre alvorlige, hvis en kollision er uundgåelig.

Københavns Kommune har tidligere etableret tre større 40 km/t lav-hastighedszoner, som har vist sig at have en god effekt på trafiksikkerheden. Det skete i tre kvarterer i Sydhavnen, Nordvest og Østerbro. Hastighedsnedsættelsen havde en betydelig effekt i alle tre kvarterer, idet der både skete langt færre uheld, og langt færre kom alvorligt til skade i trafikken.

Når bilerne kører langsommere, larmer de mindre, da både motorstøjen og dækstøjen reduceres. På den måde kan lavere fart bidrage til roligere gader og færre støjplager.