Ændret parkering for biler og cykler i Middelalderbyen

Kommer du i Middelalderbyen som beboer, besøgende, erhvervsdrivende, håndværker eller leverandør? Så vær opmærksom på, at vi i 2024 ændrer på parkeringen for biler og cykler i hele kvarteret.

I Middelalderbyen, hovedstadens historiske hjerte, skal der være mere plads til at gå og cykle, til at slå sig ned på en bænk, til lokalt byliv og til grønne pauser mellem de gamle huse.

Det kræver i første omgang, at bilerne optager mindre plads end i dag. Derfor bliver der færre parkeringspladser i gaderne, hvor der til gengæld kommer flere cykelstativer og på sigt bedre og hyggeligere byrum. 

De nye parkeringsforhold træder løbende i kraft fra område til område fra juli 2024 og til udgangen af året. Så hold øje med skiltene.  

Læs med her og tilmeld dig projektets nyhedsbrev, hvis du vil følge med i projektet undervejs. 

Hvor må man parkere i fremtiden?

De nye parkeringsregler for biler betyder, at det fremover kun vil være tilladt at parkere i afmærkede p-båse og p-baner i Middelalderbyen. Af- og pålæsning vil stadig være tilladt. 

Lastbiler over 18 ton må fortsat hverken standse eller parkere i området. 

Se oversigtskort med de nye parkeringsmuligheder for biler og cykler

Kortet viser status på vejarbejdet og udrulningen

Rød: Her er vi i gang med at ændre parkeringen
Grøn: Her er vi færdige med at ændre parkeringen
Ingen farve: Arbejdet er endnu ikke igangsat

Kort med status for ændrede parkeringsforhold i Middelalderbyen

Så langt er vi nået

Mens arbejdet står på i de enkelte kvarterer, vil der i en overgangsperiode være midlertidige skilte og afspærringer i gaderne. Så hold øje med skilte og anden information i takt med, at arbejdet skrider frem.  

I de færdige kvarterer er de nye p-skilte kommet på plads, og de nye parkeringsregler er trådt i kraft. Så husk at give besked til gæster, kunder, leverandører og andre i dit netværk, som kommer i bil i Middelalderbyen. Bilister henvises til at benytte Middelalderbyens p-huse eller parkere uden for Middelalderbyen. 

Også de nye cykelstativer i kvarteret er sat op og taget i brug - der mangler dog enkelte stativer til ladcykler, som er i restordre. Afspærringskeglerne ved cykelstativerne bliver stående, indtil vi alle steder har fået monteret hjørnereflekser ud mod kørebanen.  

Klædebo Kvarter: FÆRDIGT

Klædebo Kvarter  er afgrænset af Gothersgade, Nørre Voldgade, Nørregade, Skindergade og Købmagergade. 

Rosenborg Kvarter: FÆRDIGT

Rosenborg Kvarter er afgrænset af Gothersgade, Nørre Voldgade, Købmagergade og Møntergade/Klareboderne. 

Købmager Kvarter: FÆRDIGT

Købmager Kvarter er afgrænset af Købmagergade, Klareboderne/Møntergade, Gothersgade, Kongens Nytorv og Østergade. 

Øster Kvarter: i gang fra uge 38

Øster Kvarter er afgrænset af Østergade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Højbro Plads. 

Frimands Kvarter: i gang fra uge 40

Frimands Kvarter er afgrænset af Købmagergade, Skindergade, Vimmelskaftet og Amagertorv. 

Strand Kvarter: i gang fra uge 41

Strand Kvarter er afgrænset af Højbro Plads, Amagertorv, Hyskenstræde, Naboløs, Nybrogade, Frederiksholms Kanal, Christians Brygge, Slotsholmsgade og Christiansborg Slotsplads.

Det betyder det nye zoneskilt i Middelalderbyen

  • Biler og andre køretøjer under 18 ton må kun parkere inden for afmærkede p-båse og p-baner. Mange af de afmærkede pladser er derudover reserveret til særlige brugere, bl.a. ambassader, handicappede og erhvervskøretøjer (i dagtimerne).
  • Biler og andre køretøjer under 18 ton må standse i gaderne for at læsse af og på. 
  • Lastbiler over 18 ton må lige som før hverken parkere, læsse af eller på i gaderne. 
Billede
zoneskilt med de nye p-regler

Tilmeld dig nyhedsbrev om projektet

Følg med, når parkeringen for cykler og biler i Middelalderbyen ændres i løbet af 2024. Du kan afmelde dig nyhedsbrevet når som helst.

Middelalderbyens afgrænsning

Middelalderbyen er afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Christians Brygge og inkluderer Slotsholmen.

På billedet nedenfor har vi inddelt Middelalderbyen i et grønt område (det meste af Middelalderbyen) og et lilla område (afgrænset af Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Nørregade og Vestergade). 

  • Det grønne område får ændrede parkeringsforhold sommer/efterår 2024, og vi evaluerer ændringen i 2025. 
  • Det lilla område får ændrede parkeringsforhold i 2026, efter at vi har evalueret det grønne område.
Billede
På billedet kan I se et kort over Middelalderbyen, der er afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Christians Brygge. Et område af Middelalderbyen er farvet lilla og er afgrænset af Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Nørregade og Vestergade. Resten af Middelalderbyen er farvet mørkegrønt.

 

MERE INFO OM DE NYE PARKERINGSFORHOLD

Det skal der ske i Middelalderbyen

Vis alle

Bilparkering

  • Der var tidligere ca. 820 almindelige p-pladser i Middelalderbyens gader. Af disse nedlægges i 2024 600. Der vil herefter være ca. 220 p-pladser tilbage, som alle kan benytte - de ligger især i randen af Middelalderbyen 
  • De tidligere 138 erhvervspladser til biler på gule plader udvides med 12 ekstra, så der fremover vil være 150 erhvervspladser. I tidsrummet 17.00-07.00 og i weekenden kan alle anvende disse pladser
  • De tidligere 68 pladser pladser til besøgende med handicapparkeringskort udvides med 7 ekstra, så der fremover vil være 75 pladser 
  • De tidligere 15 handicappladser reserveret med nummerplade bliver bevaret.

Cykelparkering

  • På de frigjorte gadearealer kommer der 1.080 nye cykelstativer, heraf 80 specialdesignede stativer til ladcykler 
  • De historiske pladser frigøres for ca. 500 cykelstativer, som flyttes ud i de tilstødende gader. 

Ensretning

  • Rådhusstræde bliver ensrettet for biler fra Nybrogade til Brolæggerstræde
  • I Gåsegade vendes den nuværende ensretning
  • På enkelte ensrettede strækninger er det planen at tillade cykler at køre i begge retninger

Max. 30 km/t

Der indføres en hastighedsgrænse på 30 km/t i Middelalderbyen, når de nye parkeringsforhold er indført i hele området. Indtil da opretholdes de nuværende hastighedszoner med 40 km/t. 

Nørre Kvarter kommer med i 2026

I 2025 evaluerer vi effekten af det, vi ændrer i 2024. På baggrund af evalueringen udarbejder vi en plan for det sidste område i Middelalderbyen, Nørre Kvarter, så det kan blive ændret i 2026.

Baggrunden for at ændre bil- og cykelparkeringen i Middelalderbyen

De ændrede parkeringsforhold er første skridt til at virkeliggøre en samlet Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen. Planen skal omdanne Middelalderbyen, så de historiske bygninger og byrum træder tydeligere frem, og så der bliver mere plads til at gå, cykle og opholde sig. 

Det kræver, at bilerne optager mindre plads end i dag. Derfor flyttes bilparkeringen væk fra gaderne, og cykelparkeringen forbedres. Det sker på en måde, så hverdagen, vareleveringen og den øvrige, lokale logistik fortsat kan fungere

Den samlede Byrums- og Trafikplan er udviklet hen over flere år i dialog med bydelens beboere, erhvervsliv og brugere og blev besluttet af Københavns Borgerrepræsentation i februar 2023. Hent Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen

Beslutningen om at nedlægge 600 bilparkeringspladser i Middelalderbyens gader og etablere ny cykelparkering blev truffet 6. oktober 2022 af Borgerrepræsentationen som en del af Budget 2023. Se side 37 i Budgetaftalen (PDF, budgetnotat nr. TM295)

Den 26. februar 2024 vedtog Teknik- og Miljøudvalget principperne for den fremtidige bil- og cykelparkering. Heri indgik bl.a. høringssvar fra lokale beboere og erhvervsliv. Se referat af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning

Til dig der bor i Middelalderbyen

Vis alle

Hvor kan jeg parkere fremover med min beboerlicens?

P-pladser i p-anlæg

Har du beboerlicens til Indre By, har du adgang til at parkere hele døgnet i fire private p-anlæg, hvor kommunen har reserveret et antal p-pladser til beboere i området. Det drejer sig om følgende p-anlæg:

  • Israels Plads (Linnésgade 1 ved H. C. Ørstedsparken)
  • Vognmagergade 9 (ved Gothersgade)
  • Øster Farimagsgade 5 (Københavns Universitet på det tidl. Kommunehospital) 
  • Nyropsgade 43 (ved Vesterport Station)

Det foregår i praksis enten med nøglebrik eller via en app, så følg anvisningerne her:

Derudover er Københavns Kommune i gang med at renovere et underjordisk p-anlæg ved Langebro. Der bliver plads til ca. 135 biler, heraf reserveres et antal p-pladser til beboere med licens til Indre By. Anlægget under Langebro forventes færdigt i midten af 2026.

P-pladser i gaderne

Du kan også parkere på en af de ca. 220 almindelige parkeringspladser, der er tilbage i gaderne - i "prikgaderne" dog ikke mellem kl. 10.00-17.00 på hverdage, sådan som reglerne også er i dag. Se prikgaderne på kort (PDF)

På hverdage mellem kl. 17.00 og 7.00 og i hele weekenden kan du desuden parkere på erhvervspladserne, som der i fremtiden vil være ca. 150 af.  

Se oversigtskort med de forskellige typer planlagte p-pladser i Middelalderbyen 

Hvad gør jeg, når jeg skal hente, aflevere eller flytte tunge ting?

Det vil være tilladt at standse for at læsse varer af og på i det meste af Middelalderbyen. Da der samtidig bliver færre parkerede biler, som optager areal langs kantstenen, vil der generelt blive bedre plads til at læsse af og på.  

Kun steder, hvor der er skiltet med et lokalt standsningsforbud, må man ikke standse for at læsse af og på. Det samme gælder steder, hvor det er ulovligt ifølge Færdselsloven, fx nær ved vejkryds. 

Hvordan får jeg adgang til p-huset på Israels Plads med min beboerlicens?

Har du beboerlicens til licenszone Indre By, kan du benytte p-huset på Israels Plads alle døgnets timer. Det kræver blot et særligt adgangskort.

Sådan får du adgang till p-anlægget på Israels Plads

Hvad gør mine gæster, som kommer i bil?

Gæster og andre besøgende i Middelalderbyen henvises til at benytte de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret. De kan også parkere i gaderne, hvis der er ledigt på en af de ca. 220 almindelige p-pladser, som bevares. 

Hverdage mellem kl. 17.00 og 7.00 og i weekenden kan alle desuden parkere i de ca. 150 p-båse, der er skiltet som erhvervspladser.  

Husk, at besøgende i Middelalderbyen skal betale for parkering (rød og grøn betalingszone). Fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 8.00 er det gratis, dog kun t.o.m. 31. december 2024. Herefter er der betalingsparkering alle ugens dage. 

Se oversigtskort med de planlagte parkeringsmuligheder i Middelalderbyen 

Hvor kan håndværkere, der kommer hos mig, parkere?

De 138 erhvervspladser, der allerede i dag er reserveret til biler på gule plader på hverdage kl. 7.00-17.00, bliver bevaret og udvides med 12 ekstra pladser. Derudover kan håndværkere parkere på de ca. 220 almindelige P-pladser, som bevares, samt i de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i området. 

Af- og pålæsning vil fortsat være tilladt i hele Middelalderbyen. 

Se oversigtskort med de planlagte p-pladser i Middelalderbyen, herunder erhvervspladserne

 

Hvad skal der være i stedet for parkeringspladser? 

Når de 600 parkeringspladser er nedlagt, kommer der nye cykelstativer op på en del af de frigjorte gadearealer. På den måde kommer der bedre styr på cykelparkeringen i gaderne, og de historiske pladser kan blive friholdt for parkerede cykler. Samtidig vil de færre parkerede biler betyde, at der bliver mere plads på kørebanen til cyklister og til fodgængere, som skal krydse gaden. 

Nedlæggelsen af parkeringspladserne i Middelalderbyen er første skridt i en samlet Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen. Planen skal skabe mere plads til fodgængere og cyklister, til ophold uden kommercielt indhold, til lokalt byliv og til grønne pauser mellem de historiske bygninger. Planen indeholder en række flagskibsprojekter, som afventer bevilling ved kommende budgetforhandlinger.   

Læs mere om Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen

Kan restauranter og cafeer udvide deres udeservering, hvor der før var parkering?

Det kræver en tilladelse fra kommunen at have udeservering på byens veje, fortove og pladser. Københavns Kommune giver som udgangspunkt ikke tilladelse til udeservering på selve kørebanen. Hvis denne praksis skal ændres, vil det kræve en politisk beslutning. 

Til dig der driver erhverv i Middelalderbyen

Vis alle

Hvor må man i fremtiden parkere, og hvor må man læsse af og på?

Af- og pålæsning

Det vil være tilladt at standse for at læsse varer af og på i det meste af  Middelalderbyen hele døgnet. Kun i gågaderne er varelevering begrænset til tidsrummet kl. 4.00-11.00. 

Der er enkelte steder skiltet med et lokalt standsningsforbud, så her er af- og pålæsning ikke tilladt. Det samme gælder på steder, hvor det er ulovligt at standse ifølge Færdselsloven, fx i vejkryds,

Parkering med gul nummerplade

Biler på gule plader kan alle hverdage kl. 7.00-17.00 parkere på de særligt reserverede erhvervspladser. Der er i dag 138 erhvervspladser, som bliver udvidet med 12 ekstra pladser. Derudover kan håndværkere parkere på de almindelige p-pladser, som bevares, samt i de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret.

Se oversigtskort med de forskellige typer planlagte p-pladser i Middelalderbyen, herunder erhvervspladserne 

Læs om de generelle vilkår for erhvervsparkering 

Parkering med papegøjeplade og hvid nummerplade

Kunder, leverandører og andre i bil med hvid nummerplade eller papegøjeplade henvises til at parkere i kvarterets p-huse og p-kældre eller på de ca. 220 almindelige p-pladser i gaderne, som bevares. På gadepladserne er der betalingsparkering fra mandag kl. 8.00 til lørdag kl. 17.00

 

Hvad koster det at parkere i Middelalderbyen?

Både erhvervsbiler og andre biler skal betale for at parkere i Middelalderbyen (rød og grøn zone). Der er betalingsparkering alle dage bortset fra lørdag kl. 17.00 til mandag morgen kl. 8.00, hvor parkeringen er gratis, dog kun t.o.m. 31. december 2024. Herefter er der betalingsparkering alle ugens dage. 

Er din butik eller virksomhed hjemmehørende i licenszone Indre By, kan du enten købe en erhvervslicens (til gulpladebil) eller et periodekort (til papegøjeplade og hvid nummerplade)

Læs mere om parkering og priser på kk.dk/parkering

Hvor kan mine kunder og medarbejdere parkere?

Kunder og medarbejdere henvises til at benytte de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret. De kan også parkere i gaderne, hvis der er ledigt på en af de ca. 220 almindelige p-pladser, som bevares. 

Middelalderbyen er en del af rød og grøn betalingszone. Det betyder, at bilister skal betale for parkering i gaderne alle dage bortset fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 8.00, hvor parkering er gratis, dog kun t.o.m. 31. december 2024. Herefter er der betalingsparkering alle ugens dage. 

Se mere om parkering og priser på kk.dk/parkering

De offentligt tilgængelige p-huse er privat drevet og har egne prissatser for parkering. 

Kan jeg etablere udeservering på en nedlagt P-plads?

Det kræver en tilladelse fra kommunen at have udeservering på byens veje, fortove og pladser. Københavns Kommune giver som udgangspunkt ikke tilladelse til udeservering på kørebanen. Hvis denne praksis skal ændres, vil det kræve en politisk beslutning. 

Til dig der arbejder eller studerer i Middelalderbyen

Vis alle

Hvor kan jeg parkere i fremtiden?

Arbejder eller studerer du i Middelalderbyen, og tager du bilen, henvises du til at benytte de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret. Du kan også parkere i gaderne, hvis der er ledigt på en af de ca. 220 almindelige p-pladser, som bevares. 

Se oversigtskort med plan for parkeringspladser i Middelalderbyen fra 2024

Middelalderbyen er en del af rød og grøn betalingszone. Det betyder, at bilister skal betale for parkering i gaderne alle dage bortset fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 8.00, hvor parkering er gratis, dog kun t.o.m. 31. december 2024. Herefter er der betalingsparkering alle ugens dage. 

Se mere om parkering og priser på kk.dk/parkering

De offentligt tilgængelige p-huse er privat drevet og har egne prissatser for parkering. 

Hvor kan jeg stille min cykel?

Der kommer 1.000 flere cykelstativer i gaderne. 

Samtidig bliver en del cykelstativer rundt omkring på pladserne flyttet ud i de nærliggende gader, så der bliver bedre plads til at se og opleve de historiske byrum. 

Vi opfordrer cyklister til så vidt muligt at benytte de nye og de omplacerede cykelstativer, så parkerede cykler ikke optager plads på fortove og andre steder, hvor de er i vejen for de gående. 

Se oversigtskort med plan for bil- og cykelparkering fra 2024

Hvor kan man parkere med handicapparkeringskort?

De pladser, der er reserveret til besøgende med handicapparkeringskort, udvides fra de nuværende 68 til 75 pladser.

Derudover kan man benytte de tilbageværende ca. 220 almindelige bilparkeringspladser i Middelalderbyens gader i det omfang, de er ledige. 

Se oversigtskort med plan for alle p-pladser i Middelalderbyen fra 2024, herunder besøgspladser for handicappede

Til dig der leverer varer, håndværks- eller serviceydelser i Middelalderbyen

Vis alle

Hvor kan jeg læsse af og på?

Af- og pålæsning

Det vil være tilladt at standse for at bringe og hente varer og passagerer i det meste af  Middelalderbyen.

Kun hvis der er skiltet med et lokalt standsningsforbud, må man ikke standse for at læsse af og på. Det samme gælder, hvor det er ulovligt ifølge Færdselsloven, fx i vejkryds.

Særlige læssepladser

De nuværende 24 læssepladser reserveret til lastbiler på mellem 3,5 og 18 tons på hverdage kl. 8.00-12.00 bevares. 

Se oversigtskort med plan for alle p-pladser i Middelalderbyen fra 2024, herunder erhvervspladser og læssepladser
 

Hvor kan jeg parkere?

Parkering med gul nummerplade

Biler på gule plader kan alle hverdage kl. 7.00-17.00 parkere på de særligt reserverede erhvervspladser. Der er i dag 138 erhvervspladser, som bliver udvidet med 12 ekstra pladser. Derudover kan håndværkere parkere på de ca. 220 almindelige p-pladser, som bevares, samt i de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret. 

Læs om de generelle vilkår for erhvervsparkering

Parkering med papegøjeplade og hvid nummerplade

Biler med hvid nummerplade eller papegøjeplade henvises til at parkere i kvarterets p-huse og p-kældre eller på de ca. 220 almindelige p-pladser i gaderne, som bevares. 

Middelalderbyen er en del af rød og grøn betalingszone. Det betyder, at bilister skal betale for parkering i gaderne alle dage bortset fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 8.00, hvor parkering er gratis, dog kun t.o.m. 31. december 2024. Herefter er der betalingsparkering alle ugens dage. 

Se mere om parkering og priser på kk.dk/parkering

De offentligt tilgængelige p-huse er privat drevet og har egne prissatser for parkering. 

Kort med alle typer p-pladser i Middelalderbyen

Se oversigtskort med plan for alle p-pladser i Middelalderbyen fra 2024, herunder erhvervspladser og almindelige p-pladser i gaderne

Hvad gør lastbiler over 18 ton?

Det hidtidige standsnings- og parkeringsforbud for lastbiler over 18 ton bevares uændret. 

Det er dog muligt for firmaer, der benytter tunge køretøjer i forbindelse med udførelse af deres arbejde, f.eks. kran, at ansøge om dispensation for 18 tons- forbuddet. 

Søg om dispensation for standsnings- og parkeringsforbud 

Til dig der skal besøge Middelalderbyen

Vis alle

Hvor kan jeg stille bilen?

Hvis du har behov for at køre i bil til Middelalderbyen, kan du enten parkere i de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret eller på en af de ca. 170 almindelige p-pladser i gaderne, som bevares. Disse pladser ligger især i randen af Middelalderbyen.

Endelig kan du som almindelig bilist mellem kl. 17.00 og kl. 7.00 og hele weekenden benytte de kommende ca. 150 erhvervspladser. Disse pladser er jævnt fordelt i gaderne.

Betalingsparkering

Middelalderbyen er en del af rød og grøn betalingszone. Det betyder, at bilister skal betale for parkering i gaderne alle dage bortset fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 8.00, hvor parkering er gratis, dog kun t.o.m. 31. december 2024. Herefter er der betalingsparkering alle ugens dage. 

Se mere om offentlig parkering og priser på www.parkering.kk.dk 

De offentligt tilgængelige p-huse er privat drevet og har egne prissatser for parkering. 

Kort med alle typer p-pladser i Middelalderbyen

Se oversigtskort med plan for alle p-pladser i Middelalderbyen fra 2024, herunder erhvervspladser og almindelige p-pladser i gaderne

Hvor er der besøgspladser for handicappede?

De nuværende 68 pladser pladser til besøgende med handicapparkeringskort udvides med 7 ekstra, så der fremover vil være 75 pladser. 

Vi har udarbejdet et oversigtskort, der viser alle typer planlagte p-pladser. Besøgspladser til handicappede er markeret med brune bil-symboler.

Se oversigtskort med plan for alle p-pladser i Middelalderbyen fra 2024, herunder besøgspladser for handicappede

Til dig der cykler eller bruger offentlig transport

Vis alle

Hvordan kommer jeg til Middelalderbyen med offentlig transport?

Der er mange muligheder for at komme til og fra Middelalderbyen med bus, tog og metro. 

Der er bl.a. fire metrostationer og en S-togsstation, som ligger i gåafstand til Middelalderbyen. De fleste af byens buslinjer betjener disse stationer.

Find den gode rute på Rejseplanen.dk

Hvor kommer der nye cykelstativer?

Der sættes 1.000 nye cykelstativer op på kørebanen, hvor der i dag er bilparkering. Derudover kommer der 80 nye ladcykelstativer op. 

Samtidig flyttes ca. 500 cykelstativer fra de historiske pladser ud i de omkringliggende gader. 

Cykelstativerne placeres på kørebanen, ikke fortovet. De sættes i mindre enheder med afstand imellem i stedet for i lange rækker. På den måde bliver det nemmere for fodgængerne at krydse gaden.

Stativerne fordeles jævnt i gaderne, så de ikke skaber barrierer for:

  • fodgængere, der skal krydse vejen
  • gennemkørende biler og cykler
  • redningskøretøjer
  • affaldstømning, gadefejning mv.
  • lastbiler, der skal svinge om hjørner
  • porte

Se oversigtskort med placeringen af alle cykelstativer. Kortet viser også bilparkering.

Kontakt

Område for Klimatilpasning og Anlæg

Islands Brygge 37

2300 København S