Lærere til barselsvikariater på Kalvebod Fælled Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Bliv en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på hjælpsomhed og fællesskab

Da tre af vores lærere går på barsel, søger Kalvebod Fælled Skole tre dygtige og engagerede lærere til barselsvikariater i skoleåret 2024/25.

De tre stillinger er som følger

  • 2. og 3. årgang i engelsk, dansk og håndværk/design
  • 6. årgang i dansk, kristendom, billedkunst og idræt
  • 7. årgang i idræt, samfundsfag og kristendom

Vi ønsker også at høre om dine interesser og kompetencer ud over de nævnte fagområder.

Vi søger ambitiøse lærere, der kan skabe læring og engagement hos eleverne gennem en varieret og inkluderende praksis.

Du vil blive en del af et stærkt lærerteam, hvor fælles sparring, forberedelse og co-teaching prioriteres.

Om Kalvebod Fælled Skole
Vi er en moderne folkeskole med flotte faciliteter tæt på naturen ved Kalvebod Fælled. Skolen har elever fra 0.-9. årgang.

Vores værdier er samhørighed, stræben, visdom, mod og leg. Disse værdier er vores pejlemærke i arbejdet med børnene, forældrene og hinanden.

Vi kan tilbyde dig

  • en skole i udvikling, hvor du kan bidrage til at forme dens særlige karakter
  • en god atmosfære i personalegruppen med fokus på hjælpsomhed og fællesskab
  • engagerede forældre og en synlig ledelse
  • et arbejdsfællesskab, hvor ingen står alene
  • skønne og nysgerrige børn

Vores forventninger til dig

  • Du er nyuddannet eller erfaren læreruddannet
  • Du er en anerkendende klasserumsleder med et ressourceorienteret børnesyn
  • Du har en professionel tilgang og fokus på kerneopgaven
  • Du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger Ny Løn og gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelse er fra den 1. august 2024. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt i alle tre stillinger. 

Københavns Kommune prioriterer ligestilling mellem kvinder og mænd.

Yderligere opslysninger
Du er meget velkommen til at kontakte udskolingsleder Lisbet Krusdorf-Holm på 3043 8838 for en rundvisning og en kop kaffe.

Søg via linket senest tirsdag den 4. juni 2024
Vi afholder samtaler den 7. juni 2024.