Ændret parkering for biler og cykler i Middelalderbyen
I Middelalderbyen, hovedstadens historiske hjerte, skal der være mere plads til at gå og cykle, til at slå sig ned på en bænk, til lokalt byliv og til grønne pauser mellem de gamle huse.
Det kræver i første omgang, at bilerne optager mindre plads end i dag. Derfor bliver der færre parkeringspladser i gaderne, hvor der til gengæld kan komme flere cykelstativer og på sigt bedre og hyggeligere byrum.
De fysiske ændringer af p-skilte, p-pladser og cykelstativer foregår fra juni 2024 og til udgangen af året og træder løbende i kraft fra gade til gade.
Læs med her og tilmeld dig projektets nyhedsbrev, hvis du vil følge med i projektet undervejs.
Middelalderbyens afgrænsning
Middelalderbyen er afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Christians Brygge og inkluderer Slotsholmen.
På billedet nedenfor har vi inddelt Middelalderbyen i et grønt område (det meste af Middelalderbyen) og et lilla område (afgrænset af Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Nørregade og Vestergade).
- Det grønne område får ændrede parkeringsforhold sommer/efterår 2024, og vi evaluerer ændringen i 2025.
- Det lilla område får ændrede parkeringsforhold i 2026, efter at vi har evalueret det grønne område.
Det skal der ske
Bilparkering
- Der i dag ca. 820 almindelige p-pladser i gaderne. Af disse nedlægges 600. Der vil herefter være ca. 220 p-pladser tilbage, som alle kan benytte. De ligger især i randen af Middelalderbyen.
- De nuværende 138 erhvervspladser til biler på gule plader udvides med 12 ekstra, så der fremover vil være 150 erhvervspladser. I tidsrummet 17.00-07.00 og i weekenden kan alle anvende disse pladser.
- De nuværende 68 pladser pladser til besøgende med handicapparkeringskort udvides med 7 ekstra, så der fremover vil være 75 pladser.
- De nuværende 15 handicappladser reserveret med nummerplade bliver bevaret.
Cykelparkering
- På de frigjorte gadearealer kommer der 1.080 nye cykelstativer, heraf 80 specialdesignede stativer til ladcykler
- De historiske pladser frigøres for ca. 500 cykelstativer, som flyttes ud i de tilstødende gader.
Ensretning
- Rådhusstræde bliver ensrettet for biler fra Nybrogade til Brolæggerstræde.
- I Gåsegade vendes den nuværende ensretning.
- På enkelte ensrettede strækninger bliver det tilladt for cykler at køre i begge retninger
Se Middelalderbyens fremtidige p-pladser og cykelstativer
Kortet viser, hvor de forskellige typer parkeringspladser og de nye cykelstativer placeres. Kortet er med forbehold for ændringer.
PRAKTISK INFORMATION
Til dig der bor i Middelalderbyen
Vis alle
Hvor kan jeg parkere fremover med min beboerlicens?
Har du beboerlicens til Indre By, kan du parkere hele døgnet i p-anlægget under Israels Plads.
Læs mere om beboerparkering i p-anlægget på Israels Plads
Du kan også parkere på en af de ca. 220 almindelige parkeringspladser, der er tilbage i gaderne - dog i "prikgaderne" ikke mellem kl. 10-17 på hverdage, sådan som reglerne også er i dag.
På hverdage mellem kl. 17 og 7 og i hele weekenden kan du desuden parkere på erhvervspladserne, som der i fremtiden vil være ca. 150 af.
Se oversigtskort med de forskellige typer planlagte p-pladser i Middelalderbyen
Hvad gør jeg, når jeg skal hente, aflevere eller flytte tunge ting?
Det vil være tilladt at standse for at læsse varer af og på i det meste af Middelalderbyen. Da der samtidig bliver færre parkerede biler, som optager areal langs kantstenen, vil der generelt blive bedre plads til at læsse af og på.
Kun steder, hvor der er skiltet med et lokalt standsningsforbud, må man ikke standse for at læsse af og på. Det samme gælder steder, hvor det er ulovligt ifølge Færdselsloven, fx nær ved vejkryds.
Hvordan får jeg adgang til p-huset på Israels Plads med min beboerlicens?
Har du beboerlicens til licenszone Indre By, kan du benytte p-huset på Israels Plads alle døgnets timer. Det kræver blot et særligt adgangskort.
Hvad gør mine gæster, som kommer i bil?
Gæster og andre besøgende i Middelalderbyen henvises til at benytte de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret. De kan også parkere i gaderne, hvis der er ledigt på en af de ca. 220 almindelige p-pladser, som bevares.
Hverdage mellem kl. 17.00 og 7.00 og i weekenden kan alle desuden parkere i de ca. 150 p-båse, der er skiltet som erhvervspladser.
Husk, at besøgende i Middelalderbyen skal betale for parkering (rød og grøn betalingszone).
Se oversigtskort med de planlagte parkeringsmuligheder i Middelalderbyen
Hvor kan håndværkere, der kommer hos mig, parkere?
De 138 erhvervspladser, der allerede i dag er reserveret til biler på gule plader på hverdage kl. 7.00-17.00, bliver bevaret og udvides med 12 ekstra pladser. Derudover kan håndværkere parkere på de ca. 220 almindelige P-pladser, som bevares, samt i de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i området.
Af- og pålæsning vil fortsat være tilladt i hele Middelalderbyen.
Se oversigtskort med de planlagte p-pladser i Middelalderbyen, herunder erhvervspladserne
Hvad skal der være i stedet for parkeringspladser?
Når de 600 parkeringspladser er nedlagt, kommer der nye cykelstativer op på en del af de frigjorte gadearealer. På den måde kommer der bedre styr på cykelparkeringen i gaderne, og de historiske pladser kan blive friholdt for parkerede cykler. Samtidig vil de færre parkerede biler betyde, at der bliver mere plads på kørebanen til cyklister og til fodgængere, som skal krydse gaden.
Nedlæggelsen af parkeringspladserne i Middelalderbyen er første skridt i en samlet Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen. Planen skal skabe mere plads til fodgængere og cyklister, til ophold uden kommercielt indhold, til lokalt byliv og til grønne pauser mellem de historiske bygninger.
Næste skridt er at gennemføre en foranalyse af to flagskibsprojekter fra Byrums- og Trafikplanen. Det ene omfatter Nørregade, Dyrkøb og Bispetorvet, det andet Skindergade, Gammeltorv og Vestergade. Disse to foranalyser er politisk vedtaget som en del af Budget 2024.
Kan restauranter og cafeer udvide deres udeservering, hvor der før var parkering?
Det kræver en tilladelse fra kommunen at have udeservering på byens veje, fortove og pladser. Københavns Kommune giver som udgangspunkt ikke tilladelse til udeservering på selve kørebanen. Hvis denne praksis skal ændres, vil det kræve en politisk beslutning.
Til dig der driver erhverv i Middelalderbyen
Vis alle
Hvor må man i fremtiden parkere, og hvor må man læsse af og på?
Af- og pålæsning
Det vil være tilladt at standse for at læsse varer af og på i det meste af Middelalderbyen hele døgnet. Kun i gågaderne er varelevering begrænset til tidsrummet kl. 04-11.
Der er enkelte steder skiltet med et lokalt standsningsforbud, så her er af- og pålæsning ikke tilladt. Det samme gælder på steder, hvor det er ulovligt at standse ifølge Færdselsloven, fx i vejkryds,
Parkering med gul nummerplade
Biler på gule plader kan alle hverdage kl. 07-17 parkere på de særligt reserverede erhvervspladser. Der er i dag 138 erhvervspladser, som bliver udvidet med 12 ekstra pladser. Derudover kan håndværkere parkere på de almindelige p-pladser, som bevares, samt i de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret.
Læs om de generelle vilkår for erhvervsparkering
Parkering med papegøjeplade og hvid nummerplade
Kunder, leverandører og andre i bil med hvid nummerplade eller papegøjeplade henvises til at parkere i kvarterets p-huse og p-kældre eller på de ca. 220 almindelige p-pladser i gaderne, som bevares.
Hvad koster det at parkere i Middelalderbyen?
Både erhvervsbiler og andre biler skal betale for at parkere i Middelalderbyen (rød og grøn zone). Der er betalingsparkering alle dage bortset fra lørdag kl. 17 til mandag morgen kl. 07, hvor parkeringen er gratis.
Er din butik eller virksomhed hjemmehørende i licenszone Indre By, kan du enten købe en erhvervslicens (til gulpladebil) eller et periodekort (til papegøjeplade og hvid nummerplade)
Hvor kan mine kunder og medarbejdere parkere?
Kunder og medarbejdere henvises til at benytte de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret. De kan også parkere i gaderne, hvis der er ledigt på en af de ca. 220 almindelige p-pladser, som bevares.
Middelalderbyen er en del af rød og grøn betalingszone. Det betyder, at bilister skal betale for parkering i gaderne alle dage bortset fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 07, hvor parkering er gratis. De offentligt tilgængelige p-huse er privat drevet og har egne prissatser for parkering.
Kan jeg etablere udeservering på en nedlagt P-plads?
Det kræver en tilladelse fra kommunen at have udeservering på byens veje, fortove og pladser. Københavns Kommune giver som udgangspunkt ikke tilladelse til udeservering på kørebanen. Hvis denne praksis skal ændres, vil det kræve en politisk beslutning.
Til dig der arbejder eller studerer i Middelalderbyen
Vis alle
Hvor kan jeg parkere i fremtiden?
Arbejder eller studerer du i Middelalderbyen, og tager du bilen, henvises du til at benytte de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret. Du kan også parkere i gaderne, hvis der er ledigt på en af de ca. 220 almindelige p-pladser, som bevares.
Se oversigtskort med plan for parkeringspladser i Middelalderbyen fra 2024
Middelalderbyen er en del af rød og grøn betalingszone. Det betyder, at bilister skal betale for parkering i gaderne alle dage bortset fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 07, hvor parkering er gratis. De offentligt tilgængelige p-huse er privat drevet og har egne prissatser for parkering.
Hvor kan jeg stille min cykel?
Der kommer 1.000 flere cykelstativer i gaderne.
Samtidig bliver en del cykelstativer rundt omkring på pladserne flyttet ud i de nærliggende gader, så der bliver bedre plads til at se og opleve de historiske byrum.
Vi opfordrer cyklister til så vidt muligt at benytte de nye og de omplacerede cykelstativer, så parkerede cykler ikke optager plads på fortove og andre steder, hvor de er i vejen for de gående.
Se oversigtskort med plan for bil- og cykelparkering fra 2024
Hvor kan man parkere med handicapparkeringskort?
De pladser, der er reserveret til besøgende med handicapparkeringskort, udvides fra de nuværende 68 til 75 pladser.
Derudover kan man benytte de tilbageværende ca. 220 almindelige bilparkeringspladser i Middelalderbyens gader i det omfang, de er ledige.
Til dig der leverer varer, håndværks- eller serviceydelser i Middelalderbyen
Vis alle
Hvor kan jeg læsse af og på?
Af- og pålæsning
Det vil være tilladt at standse for at bringe og hente varer og passagerer i det meste af Middelalderbyen.
Kun hvis der er skiltet med et lokalt standsningsforbud, må man ikke standse for at læsse af og på. Det samme gælder, hvor det er ulovligt ifølge Færdselsloven, fx i vejkryds.
Særlige læssepladser
De nuværende 24 læssepladser reserveret til lastbiler på mellem 3,5 og 18 tons på hverdage kl. 08-12 bevares.
Hvor kan jeg parkere?
Parkering med gul nummerplade
Biler på gule plader kan alle hverdage kl. 07-17 parkere på de særligt reserverede erhvervspladser. Der er i dag 138 erhvervspladser, som bliver udvidet med 12 ekstra pladser. Derudover kan håndværkere parkere på de ca. 220 almindelige p-pladser, som bevares, samt i de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret.
Læs om de generelle vilkår for erhvervsparkering
Parkering med papegøjeplade og hvid nummerplade
Biler med hvid nummerplade eller papegøjeplade henvises til at parkere i kvarterets p-huse og p-kældre eller på de ca. 220 almindelige p-pladser i gaderne, som bevares.
Til dig der skal besøge Middelalderbyen
Vis alle
Hvor kan jeg stille bilen?
Hvis du har behov for at køre i bil til Middelalderbyen, kan du enten parkere i de offentligt tilgængelige p-huse og p-kældre i kvarteret eller på en af de ca. 170 almindelige p-pladser i gaderne, som bevares. Disse pladser ligger især i randen af Middelalderbyen.
Endelig kan du som almindelig bilist mellem kl. 17 og kl. 07 og hele weekenden benytte de kommende ca. 150 erhvervspladser. Disse pladser er jævnt fordelt i gaderne.
Efter planen lægger vi til marts 2024 et kort her på hjemmesiden, som viser den endelige placering af p-pladser i Middelalderbyens gader. P-huse og -kældre vil også fremgå af kortet.
Betalingsparkering
Middelalderbyen er en del af rød og grøn betalingszone. Det betyder, at bilister skal betale for parkering i gaderne alle dage bortset fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 07, hvor parkering er gratis. De offentligt tilgængelige p-huse er privat drevet og har egne prissatser for parkering.
Se mere om offentlig parkering og priser på www.parkering.kk.dk
Hvor er der besøgspladser for handicappede?
De nuværende 68 pladser pladser til besøgende med handicapparkeringskort udvides med 7 ekstra, så der fremover vil være 75 pladser.
Vi har udarbejdet et oversigtskort, der viser alle typer planlagte p-pladser. Besøgspladser til handicappede er markeret med brune bil-symboler.
Til dig der cykler eller bruger offentlig transport
Vis alle
Hvordan kommer jeg til Middelalderbyen med offentlig transport?
Der er mange muligheder for at komme til og fra Middelalderbyen med bus, tog og metro.
Der er bl.a. fire metrostationer og en S-togsstation, som ligger i gåafstand til Middelalderbyen. De fleste af byens buslinjer betjener disse stationer.
Hvor kommer der nye cykelstativer?
Der sættes 1.000 nye cykelstativer op på kørebanen, hvor der i dag er bilparkering. Derudover kommer der 80 nye ladcykelstativer op.
Samtidig flyttes ca. 500 cykelstativer fra de historiske pladser ud i de omkringliggende gader.
Cykelstativerne placeres på kørebanen, ikke fortovet. De sættes i mindre enheder med afstand imellem i stedet for i lange rækker. På den måde bliver det nemmere for fodgængerne at krydse gaden.
Stativerne fordeles jævnt i gaderne, så de ikke skaber barrierer for:
- fodgængere, der skal krydse vejen
- gennemkørende biler og cykler
- redningskøretøjer
- affaldstømning, gadefejning mv.
- lastbiler, der skal svinge om hjørner
- porte
Se oversigtskort med placeringen af alle cykelstativer. Kortet viser også bilparkering.
Baggrunden for ny bil- og cykelparkering i Middelalderbyen
De ændrede parkeringsforhold er første skridt til at virkeliggøre en samlet Byrums- og Trafikplan for Middelalderbyen. Planen skal omdanne Middelalderbyen, så de historiske bygninger og byrum træder tydeligere frem, og så der bliver mere plads til at gå, cykle og opholde sig.
Det kræver, at bilerne optager mindre plads end i dag. Derfor flyttes bilparkeringen væk fra gaderne, og cykelparkeringen forbedres. Det sker på en måde, så hverdagen, vareleveringen og den øvrige, lokale logistik fortsat kan fungere
Den samlede Byrums- og Trafikplan er udviklet hen over flere år i dialog med bydelens beboere, erhvervsliv og brugere og blev besluttet af Københavns Borgerrepræsentation i februar 2023.
Beslutningen om at nedlægge 600 bilparkeringspladser i Middelalderbyens gader og etablere ny cykelparkering blev truffet 6. oktober 2022 af Borgerrepræsentationen som en del af Budget 2023.
Den 26. februar 2024 vedtog Teknik- og Miljøudvalget principperne for den fremtidige bil- og cykelparkering. Heri indgik bl.a. høringssvar fra lokale beboere og erhvervsliv.
Hent baggrundsmateriale
Kontakt
Område for Klimatilpasning og Anlæg
Islands Brygge 37