Døgnvagten

Døgnvagten er et akut rådgivnings- og vejledningstilbud i Københavns Kommune, hvor du kan henvende dig uden for Socialcenter Københavns åbningstid.

Du kan henvende dig pr. telefon eller personligt – du behøver ikke at bestille tid.

Døgnvagten kan hjælpe dig, hvis du har akut behov for:

  • at få rådgivning og vejledning om personlige, sociale og familiemæssige forhold
  • at få personlig støtte og vejledning om muligheder og øvrige tilbud i Københavns Kommune
  • at blive henvist til andre myndigheder, institutioner og frivillige tilbud

Bemærk, at du ikke kan få økonomisk hjælp hos Døgnvagten.

Alle børn og voksne i Københavns Kommune kan henvende sig anonymt til Døgnvagten hele døgnet.

Døgnvagtens udgangspunkt er at vise respekt for dig og din familie. Desuden lægger Døgnvagten vægt på, at du og din familie har ansvar for jeres eget liv og egen tilværelse.




 
 
Døgnvagten Henvendelse
Åboulevard 38
2200 Kbh. N
Døgntlf: 3317 3333
E-mail: doegnvagten@sof.kk.dk
Åbningstider:
Døgnet rundt alle årets dage
Socialcenter København
Har du et akut socialt problem og har du ikke allerede en sagsbehandler, kan du kontakte Socialcenter København.
Ring: 33 17 25 34 (førtidspension) el. 33 17 25 33 (andet)
» Læs mere om Socialcenter København
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212