Borgerrådgiveren

Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Københavns Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til Borgerrådgiveren
Mor, far og soen


  BERETNINGER


 

Ændret åbningstid den 11. maj 2012

Fredag den 11. maj 2012 lukker Borgerrådgiveren for personlige og telefoniske henvendelser kl. 13.00.



Borgerrådgiverens Beretning 2011

Borgerrådgiveren har i beretningsåret behandlet 1.103 klager skriftligt, og mere end halvdelen af dem var behæftet med fejl. Lang sagsbehandlingstid og manglende svar samt manglende eller upræcis vejledning udgør de største problemer.

Borgerrådgiver Johan Busse udtaler:
Antallet af fejl er for højt, og hver eneste fejl har betydning for en borger, som er afhængig af hjælp fra kommunen f.eks. til dagen og vejen, til et handicappet barn, til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, til at få passet sit barn i børnehaven osv. Den hjælp, kommunen giver borgerne, bliver ringere, hvis vi ikke har styr på sagsbehandling og svartider. Det er min anbefaling, at forvaltningerne forpligter sig til at hæve niveauet for sagsbehandling og forkorte sagsbehandlingstiderne i kommunen".

Læs Borgerrådgiverens Beretning 2011 (PDF)



Whistleblower-ordning på vej til kommunens ansatte


Der er truffet politisk beslutning om at oprette en whistleblower-ordning i Københavns Kommune. Ordningen bliver placeret hos Borgerrådgiveren og har til formål at sikre, at kommunens ansatte kan videregive information – f.eks. om kommunens eventuelle lovovertrædelser og manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser – uden at frygte for negative ansættelsesretlige konsekvenser.

Arbejdet med at etablere en whistleblower-ordning forestås af Økonomiforvaltningen med forelæggelse for Økonomiudvalget under inddragelse af Borgerrådgiverudvalget og med efterfølgende behandling i Borgerrepræsentationen. Ordningen forventes at træde i kraft i 2012.


 

Borgerrådgiverens Diskriminationshotline 

Borgerrådgiverens Diskriminationshotline 80 30 20 20


Ring til Borgerrådgiverens Diskriminationshotline på telefon 80 30 20 20. Hotlinen er en nem adgang til hjælp, her kan du få rådgivning og vejledning samt oplysninger om dine rettigheder og klagemuligheder.

Læs mere om hotlinen og om diskrimination på kk.dk/diskrimination

Sidst redigeret 07/05 - 2012
 


Velkommen til Borgerrådgiveren
- en uafhængig klageinstans under Københavns Kommune.

Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Københavns Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til Borgerrådgiveren.

Det er muligt at få en tolk stillet til rådighed ved et eventuelt møde.

Henvendelse
Borgerrådgiveren
Vester Voldgade 2A
1552 København V
Tlf: 33 66 14 00
Fax: 33 66 13 90
E-mail: borgerraadgiveren@kk.dk 

Åbningstider
Man. - fre. 10.00-15.00
eller efter aftale.
Nyt fra Borgerrådgiveren
Tilmeld dig Borgerrådgiverens nyhedsbrev.
   
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212